• (Ind)leder fra forkvinden
• Projektstatus og nyt fra Byggestyregruppen
• Nyt fra bogrupper: Senior, ungdom, andel, lejer og ejer
• Fællesmøde
• Nyt fra bestyrelsen
• Sommerlejren
• Udnyttelse af gårdens lokaler
• Børnegruppe
• Møde om ny nabobebyggelse
• Landbrugsgruppen
• Landskabsgruppen
• Tanker om udearealet
• Kalender

Dette infobrev er igen ret omfattende. Infobrevet er ved at finde sin plads i informations flow'et fra de forskellige organer i foreningen. I dette nummer er der både information fra de gamle travere bestyrelsen, styregruppen og bogrupperne, men der er også referater fra sommerlejren og endda et mere prosaisk indlæg om udenomsarealerne.

Læs infobrevet grundigt. Der er mange nyttige informationer. Hvis du synes der mangler noget er du velkommen til selv at skrive noget, selv være med til at lave brevet eller blot at kommentere det til den selvbetaltede redaktion.

I skrivende stund arbejdes der på højtryk i styregruppe, bestyrelse og ikke mindst hos vore rådgivere for at få tegninger, økonomi og tidsplan til at hænge sammen. Det er et meget stort projekt vi har fået sat i gang og det kræver tålmodig arbejdssomhed af mange for at opnå et godt resultat. Heldigvis har vi nu fået ansat en proffessionel bygherrerådgiver - Jens Staalby fra Birch & Krogboe - som ta'r hånd om den overordnede koordinering. Hans indsats har fra starten været overbevisende - både styrende og lyttende - hvilket kan bidrage til at berolige nerverne i denne kritiske periode. Kritisk, synes jeg, især fordi der er en række uafklarede forhold både med tegninger, økonomi og tidsplan. Tingene ændrer og udvikler sig dog hele tiden, så ved fælles hjælp ender vi forhåbentlig med at komme ud at bo på Munkesøgårds marker.

Jeg har fornylig haft lejlighed til at besøge selvgroede øko-bofællesskaber både i Stockholm (med styregruppen) og København (BO-90). Erfaringerne herfra er opløftende - folk er glade for at bo der, fællesarbejdet er overkommeligt, fællesspisningen velbesøgt og miljøtiltagene udvikler sig fortsat. Selvfølgelig er der også komplikationer, bl.a. med afgrænsning af fælles og individuel råderet. Vi skal snart have gang i en diskussion af de juridiske rammer herfor og på sigt også af en kommende husorden !? Disse snakke foregår nu i bestyrelsen, men en bredere kreds kunne nok have interesse herfor. Som grundprincip kunne de emner, der ikke nødvendigvis skal besluttes på kort tid, introduceres i kommende info-breve og diskuteres på fællesmøder. På et kommende fællesmøde - når der er styr på selve byggeriet - lægger vi op til en snak om en sådan struktur, der på sigt også skal omhandle beslutnings- og organisationsstrukturen efter indflytning.

En anden udvikling er, at der er en gruppe under opstart, der ønsker at bygge økologiske ejerboliger på naboarealet til Munksøgård (se senere). Måske kan idéerne spredes som ringe i vandet, så vi kommer til at bo i en hel økologisk bydel. Lige nu og her er det vigtigste dog at samle energien om at få de bedst mulige boliger, fælleshuse, tekniske anlæg og udearealer etableret. Selv om tiden er knap, håber jeg vi alle når at blive hørt. Samtidig er der brug for at vi er smidige - og det er måske en meget god øvelse, før vi skal bo sammen og få vores dagligdag til at fungere.

Kærlig hilsen Jette Hagensen.

Styregruppen har meget travlt. Der er mange møder, ofte flere om ugen.

Som nævnt ovenfor af Jette har vi ansat en bygherrerådgiver: Jens E. Staalby fra Ingeniørfirmaet Birch & Krogboe skal nu prøve at føre vores sag og koordinere på tværs af diverse grupper og rådgivere. Det ser ud til at vi har fået fat i den person vi har manglet gennem hele projektet, og der er nu en person med stor erfaring og overblik til at føre os igennem den resterende meget komplicerede proces.

Styregruppen og rådgiverne har været på en todages tur til Sverige for at se på træ-element byggeri. Turen var delvist sponseret af en finsk leverandør af præfabrikerede træhuse. Tiden i bussen blev effektivt udnyttet til diverse møder mellem alle parter, og en hel del ting blev afklaret. Selve husene i Järna viste sig meget overbevisende og dette er klart en løsning vi kan acceptere. På turen hjem besøgte vi også et økologisk bebyggelse i Stockholm: Understenshöjden. Det var inspirerende at se en bebyggelse som meget ligner vores i proces og løsninger, blot havde denne eksisteret i to år. Samlet var turen god inspiration for det videre arbejde i styregruppen.

Totalrådgiverne (arkitekter, ingeniører) fremsendte i starten af august projektforslaget. Det var langt fra færdigt, og der har derfor været en del snak om dette. Totalrådgiverne skal aflevere resten senest 28/8. Projektforslaget indeholder beskrivelser af de tekniske løsninger og tegninger af alle huse og installationer. Det er vigtigt at tekst of tegninger i projektforslaget er så rigtige som vi kan få dem nu, da det er den basis totalrådgiverne tager udgangspunkt i når de udarbejder hovedprojektet (udbudsmaterialet).

Som det fremgår af ovenstående er totalrådgiverne bagud for tidsplanen. Det er vurderingen at de er 1½ måned bagud i forhold til den plan der ellers ikke kunne fraviges pga. andelskvoten. Lige nu arbejdes der derfor hårdt i styregruppen på at finde en løsning der kan få tidsplanen til at gå op. Man håber på en udskydelse af fristen for andelskvoten. Der er fremlagt flere forskellige planer. Totalrådgiverne mangler at lave detaljeret plan for deres arbejde, så styregruppen kan overskue om det kan lade sig gøre. Så snart der foreligger en tidsplan, som ser ud til at kunne holde, vil folk i bogrupperne blive orienteret.

Et andet stort problem ud over tidsplanen er økonomien. Som det ser ud nu vil prisen for det totale projekt med alle de økologiske løsninger blive 15 millioner kroner for dyrt i forhold til de 66 millioner kroner det må koste. Dette er selvfølgelig kritisk, men der er håb om, at man kan finde besparelser i projektet som ikke vil betyde at totalt forkrøblet projekt uden alle de økologiske tiltag. Der vil i starten af september blive afholdt et stormøde med styregruppen og og diverse repræsentanter fra bogrupperne, hvor man skal fastlægge hvilke ting der ikke skal med. Totalrådgiverne skal til det møde have en liste over sparemuligheder og deres økonomiske konsekvenser. Resultatet af mødet vil selvfølgelig blive viderebragt så hurtigt som muligt.

Det er stadig ikke afklaret om vi kan få lov til at slippe for EU udbud af byggeenterprisen. Dette forhandles med boligministeriet.

September bringer en hel serie møder hvor mange ting bliver låst fast. Derfor: Værn om jeres styregrupperepræsentanter. De sidder på en enorm viden, men husk at de også skal have tid til at se deres respektive familier, arbejde, sove mm.

Gruppen har haft en formdyk siden kulminationen med Sankt Hans-festen. Nu er der dog igen ved at komme gang i hjulene og brygningen af pulimut til nytårsfesten ved årtusindskiftet på Munkesøgård starter indenfor de nærmeste par måneder.

Husk at reservere datoen i din kalender.

Gruppen har holdt et frugtbart møde med Hanne Uhlig fra Thure Nielsen & Rubow den 18. august. Christine Feldthus fra Birch & Krogboe var også med til mødet. Mødet tog udgangspunkt i hvordan en standardbolig ser ud, og der var kommentarer til alle ønsker der gik ud over standardboligen. Dermed blev mange usikkerheder afklaret. Andelsbogruppens tegninger er nu færdige, dog med det forbehold at køkkener og badeværelse først bliver tegnet, når vi ved hvem der skal lave dem.

Gruppen har på en ekstraordinær generalforsamling bestemt, at andelen eller en bankgaranti på denne skal betales inden 1/10, da dette er en forudsætning for at få byggelån. I øvrigt har gruppen fået en meget velfungerende bestyrelse.

Gruppen holder møde på Munkesøgård søndag den 13. september klokken 13.00. Alle tager mad med til fælles frokostbord.

Siden sidst har der været et par udskiftninger i ejergruppen. Susan og Leif og Inger har været nødt til at trække sig ud. Efter en tur rundt i ventelisten er Hanne Isaksen & Jens Asger Hansen og Henrik Sternberg & Mette Brogaard Jensen kommet ind i de to ledige boliger.

Hver bolig i ejergruppen skal nu indbetale 70.000kr til dækning af de udlæg, der skal være indtil der kan optages byggelån.

Den 3. september skal ejerbogruppen til møde med arkitekterne om udformningen af de individuelle løsninger. Her skulle de fleste specielle ønsker helst blive fastlagt.

Ellers er der planlagt nogle mere sociale arrangementer, bl.a. en skovtur d. 27/9.

Der indkaldes hermed til fællesmøde tirsdag d. 22. september 1998 kl. 19.00 på Roskilde Amts Gymnasium, Kantinen, Bondetinget 1, Roskilde
(lige overfor Domkirken, samme sted som generalforsamlingen).

I bestyrelsen forsøger vi desperat at følge med i det tempo som projektet udvikler sig. Der er mange ting der skal diskuteres og nogle af tingene når vi da også.

Bestyrelsen har besluttet at vi snarest muligt skal forpagte arealet øst for Munkesøgård. Muligvis er det allerede fra dette efterår. Det vil give os muligheden for at begynde at kultivere jorden og måske få plantet nogle træer og buske så tidligt som muligt.

Det er blevet diskuteret om vi skal leje gårdens stuehus ud til nogle af de kommende beboere. Der er nogle der allerede nu er ramt af akut bolignød. Beslutningen er endnu ikke afklaret, da det bl.a. skal afklares med kommunen, ligesom overtagelsesdagen ikke er endeligt fastlagt.

Arealet vest for vores bebyggelse har været diskuteret. Der er ved at blive etableret en forening som vil opføre en ejerbogruppe på dette areal. Vi vil støtte dem så godt vi kan her i starten. Hvis der er overkapacitet i vores varmecentral og vandrensning er det oplagt at de bliver koblet på vores anlæg. Om de skal have adgang til faciliteter på gården, og altså optages som den 6. bogruppe, skal diskuteres senere på et fællesmøde hvis det bliver aktuelt. (se indkaldelse til møde om dette andet steds i bladet).

Økonomien i foreningen er ganske god, idet vi ikke har brugt af de penge som er afsat til alternative rådgivere. Der kan dog hurtigt blive behov for disse penge når detailprojekteringen kommer godt i gang. Der er stadig en del A-medlemmer, der ikke har betalt anden rate af 1998 kontingentet. Snak venligst med jeres bogruppe-bestyrelse om dette hvis du er i tvivl (ellers vil de komme efter dig). Der er også en del B-medlemmer (ca. 50), som nu bliver smidt ud af foreningen fordi de ikke har betalt i 1998.

Hvis du vil have mere at vide om, hvad der sker i bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Regn, hygge, kulde, god mad, fine mennesker, spændende diskutioner, en god tur til Svanholm, boldspil med ungerne, videofilm fra Sverige (den samme som sidste (og næste!) år), helstegt lam og whiskey, slagsmål om pædagogiske principper, glæde og grin og sågar en svømmetur en enkelt dag for de hårdkogte. En stor tak til Ida, Bente og Anne Mette for en stilren organisation og en stor tak til alle der var med til at skabe en fin ferieuge.

Gården var tirsdagens tema på sommerlejren. Ca. 20 deltog i en diskussion, som her skal resumeres:

Vi blev enige om denne målsætning: Beslutninger som har at gøre med gården bør ikke udelukkende træffes i Munkesøgårdforeningens bestyrelse. Vi vil derfor sætte gården på dagsordenen på to fællesmøder i efteråret og ønsker, at diskussionerne kan munde ud i en prioriteret liste over, hvad vi skal gå i gang med og i hvilken rækkefølge, når vi til foråret overtager den. To meldte sig som kontaktpersoner for en ‘Gårdarbejdsgruppe’, der med tiden kunne blive til flere forskellige grupper. (Værkstedsgruppe(r), Cafégruppe, Behandlergruppe, Saunagruppe, Gymnastiksalsgruppe, etc.) De som har gode idéer eller bare er interesserede i at diskutere indretning og istandsættelse af hele eller dele af gården kan ringe til: Rasmus Stig Jensen (Andelsgruppen) tlf: 36 16 74 06 eller Søren Magnusson (Andelsgruppen) tlf: 36 45 77 95

Denne arbejdsgruppe bør stå i tæt kontakt med Byggestyregruppen for at kunne fungere optimalt og have indsigt i, hvilke rammer der kan arbejdes indenfor.

I øvrigt: På et tidspunkt skal vi beslutte, hvordan vi tiller os til folk som ønsker at bo på eller omkring gården i nogle måneder før boligerne er indflytningsklare. Et forslag blev stillet om en lille ‘husleje’, der kunne gå i den indtil videre slunkne kasse til gårdens fremtid.

Således kan de fremherskende forestillinger om gårdens indretning skitseres:

Vi diskuterede desuden:

* Etaper, rækkefølgen i renoveringen af gården. Nogle funktioner kan måske starte ét sted, nemlig i stuehuset, og - efterhånden som det bliver muligt - rykke ud i de andre bygninger. Det gælder f.eks. Caféen. Vi kom ikke til nogen afklaring.

* ‘Ungdomstilbud’, en slags teen-agerum. Noget vi gerne vil prioritere. Hvad, hvor og hvordan må vi arbejde videre med.

* ‘Installationsrum’, hvad er det og hvor meget fylder det?

* Uklare spørgsmål, der skal afklares:

- Kræver det ny byggetilladelse, hvis vi ønsker at bygge mere, f.eks. der hvor den gamle lade skal rives ned (beslutning der for nylig er truffet i Byggestyregruppen)?

- Hvad betyder det for realisering af børneinstitutionen, at vi ikke må tage lån i gården? Er dette endegyldigt?

- Hvilke vægge er de bærende i gårdens bygninger?

Børnegruppen har udarbejdet et oplæg om børneinstitutionen som kan fås ved henvendelse til Nina (tlf: 35 85 49 60). Det skal opfattes som et foreløbigt arbejdspapir. Her et kort resumé af Ninas præsentation af oplægget og den efterfølgende diskussion:

En naturbørnehave med ca. 40 børn fordelt på en vuggestuegruppe på 15-20 børn og en børnehavegruppe på ca. 20 børn. Man forestiller sig en puljeordning, hvilket giver forældre den størst mulige indflydelse. Puljeordningen indebærer, at der fra kommunen følger et beløb pr barn til den daglige drift, men der følger ikke midler med til opstart. Finansieringen af selve oprettelsen af institutionen er således et uafklaret spørgsmål. Der er taget kontakt til ‘Danske Daginstitutioner’, en forening der yder rådgivning i forbindelse med opstart af børneinstitutioner. Børnegruppen går meget ind for at institutionen skal ligge på gården. Nina har sammen med en tømrer besigtiget den længe, der tænkes anvendt, og hans vurdering er at den for ca. én million kan istandsættes. Boligselskabet er kommet med et alternativt forslag om at placere institutionen i en ny bygning i yderkanten af bofællesskabet, nord-vest for ungdomsgruppen. Dette forslag er kommet ud fra forestillinger om den trafik af børn udefra, institutionen vil føre med sig.

Børnegruppens udspil var en målsætning om at børnene skal være halvandet år, før de starter i institutionen. Dette blev diskuteret ret indgående, da flere ytrede at det vil bringe mange forældre i en uheldig situtation. Vi blev enige om, at en grænse på ét år vil være mere realistisk, evt. samtidig med at man er åbne overfor at tage yngre børn ind i kritiske situationer.

Pædagogiske principper, tanker om mest muligt udendørs liv, ansatte der opfylder andre funktioner end at holde opsyn, behov eller ikke for personalerum og indhegning; der var mange ting at diskutere. Opsamlende blev vi enige om, at der er juridiske spørgsmål om, hvordan institutionen kan finansieres, som bør afklares snarest muligt (se under forrige punkt) og at alle interesserede meget gerne må give deres kommentarer til det skrevne oplæg. Det vil også være hensigtsmæssigt at skabe overblik over, hvor mange forældre, der forestiller sig at bidrage med hvor mange børn på hvor mange år til institutionen. Børnegruppen vil tage initiativ til at oprette en Støtteforening til Institutionen for alle interesserede forældre - og andre. Her vil der blive mulighed for at fortsætte diskussionen om såvel pædagogik som problemer af mere praktisk karakter, tidsperspektivet og muligheder for midlertidige pasningsordninger. Se dato for det første møde her i Nyhedsbrevet.

Der var kommet et skriftligt oplæg til et kreativt værksted og hvilke aktiviteter (bl.a. grafisk værksted) dette kunne indeholde. Det førte til en diskussion af hvilke aktiviteter der skal prioriteres og hvordan vi skal blive enige om dette. Hvad er ‘nødvendige’ værksteder, hvad er mere hobby-prægede individuelle aktiviteter, grænsende til erhverv. Hvad er fleksible værksteder som kan placeres i fællessalen og ryddes væk, når denne skal tjene andre formål, og hvad er nødvendigvis stationære værksteder. Vi kom ikke til nogen afklaring, der var dog nogenlunde enighed om behovet for et grovværksted: til bl.a. cykelreparation, træ- og metal (dog ikke biler!).

Mht. såvel værksteder som fællessal diskuterede vi muligheden for, at institutionens lokaler helt eller delvist kunne inddrages og bruges af os aften og week-end. Evt. en ordning med skydedøre eller dobbeltdøre imellem længerne. Der var enighed om, at fællessalen skal kunne rumme alle kommende Økoboere på én gang, men at vi ikke behøver særlig megen ekstra albuerum.

Dette punkt blev kun overordnet diskuteret da købmanden (Ole) ikke var til stede. Vi kom ind på disse spørgsmål:

* Skal forretningen primært kunne forsyne os selv eller have større varekapacitet?

* Hvor bredt et varelager er ønskeligt?

* Hvor skal varerne komme fra?

* Er vareudbringning en mulighed, kunne der evt. skabes arbejdspladser herved?

* Hvor skal butikslageret være? - F.eks. storlager incl. frysekapacitet på gården, evt. i kælderen.

* Er det ønskværdigt med en indkøbsforening?

* Er disse spørgsmål noget, der kommer andre end købmanden ved?

Jens-Christian fra Lejergruppen fortalte om principperne i Andelsbutikken ‘Spidsroden’. Diskussionen fortsatte blandt de mest interesserede på et særligt købmandsmøde om onsdagen, sammen med Ole Winther fra Ejergruppen, der påtænker at oprette købmandforretning på gården. Det mest presserende spørgsmål var, hvordan og om vi kan forene en selvstændig erhvervsdrivendes interesser med nogle Økoboeres ønsker om en mere kollektiv ordning med tilhørende indkøbsforening.

På lørdagens opsamlingsheat var gården oppe at vende igen og nye idéer kom frem:

* En gymnastiksal kunne opføres i billigt halm- og lerbyggeri.

* Septiktanken kunne udnyttes til farvning af tekstiler, såfremt sandfilteret kan tåle dette. Dette bør undersøges.

* En evt. sauna bør placeres inde i en bygning, så spildvarme udnyttes. Derfor ikke i det runde tårn. Svedehytter som alternativ eller supplement?

Alt i alt må man sige, at mange har rigtig mange gode idéer mht. gården. Noget vi ikke snakkede særlig meget om i denne omgang, var gårdens aktuelle stand... Vi håber at den konstruktive ånd fortsætter, og at mange vil deltage i efterårets møder med gården som tema.

Møde i gårdgruppen torsdag d. 24. september 1998 kl 19.00 hos Rasmus Stig Jensen, Valby Langgade 10, Valby, tlf. 36 16 74 06.

Der er møde i børnegruppen søndag den 20. september kl. 13.00 hos Nina Jensen, Vølundsgade 7 st th, København N. Vel mødt

Der er sammen med Munkesøgårds bestyrelse taget initiativ til at drøfte muligheden for en ny bebyggelse med økologiske enfamilieshuse som nabo til Munkesøgård.

Næste møde er onsdag den 23. september kl. 20.00 på Himmelevs Gamle Præstegård i Roskilde. Tilmelding og yderligere oplysninger kan fås hos Pia og Jan på tlf 4675 7066

Der er møde i landbrugsgruppen tirsdag den 8. september kl. 19.00 hos Jette, Præstemarksvej 56, Roskilde.

Vi kan sandsynligvis forpagte noget af arealet allered fra oktober ‘98, så det bliver en meget konkret snak. Nye medlemmer af gruppen er meget velkomne, kontakt eventuelt Jette (4675 6778) eller Jørn Erik (4675 6045).

Der er møde i Landskabsgruppen torsdag den 3. september kl. 19.00 hos Susanne Friis, Jægervangen 16 st.th, Gentofte. Alle er velkomne.

Annonce:

Vi er i øjeblikket 3 familier, der har kig på en skole i omegnen af Roskilde.

Vi ønsker et sameksistens/fællesskab omkring:

• Mulighed for individuel udfoldelse under hensyn til fællesskabet
• Respekt for forskellighed
• Miljøvenlig livsform, både i hverdagen og i prioriteringen af fælles anlægsopgaver
• En vedvarende udvikling af de sociale rammer, aktivitetsrum, fællesrum, have, fællesspisning m.v.
• en veludviklet ansvarlighed for fællesfaciliteterne
• tillid til medbeboernes initiativer
• plads til børn

Vi forestiller os, at skolen vil kunne rumme 8 familier/andele. Derudover fællesrum (ophold, køkken, stor sal), samt stor have, garage m.m.

Er du interesseret i flere oplysninger - Ring til Karin og/eller Hans - tlf. 46 36 14 63

I sidste info-brev opfordrede Jette til "at bruge vores info-brev til lidt mere filosofiske indslag og debat om visioner og konkrete ideer" med udgangspunkt i egne motiver for at flytte til Munkesøgård.

Jeg fik, sammen med min familie, kort før påske i år tildelt en lejlighed i lejergruppen, hvilket længe har været et stort ønske for os og vi er meget glade for nu at være med i det kommende bofællesskab. Sommerlejren, som lige er overstået, gav mulighed for at lære andre bedre at kende og finde ud af hvor langt processen med bofællesskabet er . Der er stadig en del uafklarede ting om udformningen af friarealerne rundt om boligerne, og da det er et emne jeg brænder for og beskæftiger mig med til daglig har jeg lyst at bidrage med nogle tanker derom.

Indretningen af friarealerne ved bebyggelsen er lige så vigtig som selve husene. Det tilstræbes jo i byggeriet at anvende naturnært materiale og følgelig må den nære natur også vægtes og den givne natur respekteres i udformningen af bostedet.

Friarealerne skal opfylde nogle behov og funktioner for de forskellige aldersklasser, som bor her og danne ramme for fællesaktiviteter eller give mulighed for at trække sig tilbage lidt mere privat.

Der er kommet mange ideer frem om udnyttelsen af udearealerne, men der er tilsyneladende ikke særlig mange penge sat af til det. Det er da heller ikke det afgørende for vi har ressourcer i os selv og kan hente flere i naturen omkring os, desuden er det noget vi kan forme hen ad vejen.

I forbindelse med beplantning ved et økologisk bofællesskab må det i nogle sammenhænge være på sin plads at vælge hjemmehørende træer og gamle sorter, fordi dertil er insektliv og fugleliv tilpasset og biodiversiteten (arternes mangfoldighed) øges ikke blot med et træ, men med et helt lille samfund. I andre sammenhænge f.eks. hvis vi vælge at lave et bed for hver årstid kan vi have vækster som ikke er oprindelige (hjemmehørende), men dog tilpasset vækstvilkårene her. I et forårsbed kan der være et magnolietræ over krokus, kejserkrone, tulipaner og andre løg. Magnolien er ikke hjemmehørende her, men er et af de ældste træer langt tilbage i evolutionen og med sine tidlige blomster en smuk påmindelse om foråret. Sommerbedet med morgenfruer i bunden og en plantet syren. Efterårsbedet med en japansk løn, som har røde blade og derunder asters. I vinterbedet kan der grantræ, det er ikke dansk, men er tæt forbundet med vore juletraditioner. Årstidsbedene er gjort billige ved at så billige frø eller løg i bunden.

Forbindes beplantningen med noget symbolsk, som det har været (og er) skik i dansk folketro tillægges naturen en større kraft, hvilket vel også er et af udgangspunkterne for økologisk byggeri, hvor man ønsker at tilgodese naturen og undgå rovdrift på deres ressourcer. På samme måde som et fælleshus i tankerne kan forbindes med fællesskab, demokrati og samliv kan træer forbindes med liv, årstidsskiften, sundhed, beskyttelse og benyttes som samlingspunkt.

Det har været almindeligt at plante et værnetræ ved gårdene for i tiden. Værnetræer med sine tilknyttede væsner skulle beskytte gårdens folk og dyr. De blev respekteret ved ikke at klatre i dem, ridse, fælde eller brække og der blev ofret f.eks. årets første ølbrygning.

I landsbyerne var tingtræet eller bytræet med tingsten rundt om eller en majbænk /gadehov samlingssted under rådslagning og fester og skulle sikre frugtbarhed og grøde for alt levende.

Hentet fra Mads Lidegaards bog "Danske træer fra sagn og overtro" er her nogle eksempler på hvad træarterne knyttes til.

Eg: Helligt træ hos kelterne. Dansk nationalsymbol efter egens brugtes til skibsbygning i den danske flåde. Symbol for genforeningen Slesvig-Holstein og plantet som valgretsege for kvindernes valgret i 1915. Agern fallossymbol.

Bøg: Nationaltræ som nævnes i nationalsangen. Kærlighedstræ og ofte ildeset af præsteskab, som ikke brød sig om løssluppenheden ved dansebøgene i landsbyerne.

Ask: Nordens livstræ og verdenstræ Ygdrasil, hvor tre verdener sammenkyttes og symbol på kamp mellem liv og død. De første mennesker blev ifølge nordisk mytologi skabt af Odin, Ve og Vile udaf ask og el eller elm. Ask er forbundet med hankøn og er beskytter mod ondt, gift og slanger.

El: Under elle bor elverfolket, hvoraf pigerne lokker ungkarle til dans.

Lind: Under Linden bor lindormen, som er en efterfølger af midgårsormen. Lindormen slipper ud hvis træet fældes og må bekæmpes af en tyr. Lindormen vil forhindre menigheden i at komme i kirke og derfor plantes træet ofte ved kirker for at holde ondskaben nede.

Birk: Forårssymbol og frugtbarhedssymbol. Brugt i fastelavnsris. Heksekostene (en svampesygdom) i træet enten beskytter eller forhekser mennesker og dyr.

Det ville så dejligt, om der kunne skaffes økonomi til at plante to større træer, fordi stedet er nyt og det varer længe før det vokser til. Det ene skulle være en dansebøg, en stor blodbøg med en bænk bygget rundt om. Det andet skulle være et tingtræ/bytræ/værnetræ alt efter hvad man ønsker at kalde det. Da det skal vokse op alene, som solitærtræ, egner Eg/Ask/Lind sig bedst. Jeg synes det er vigtigt at plante et nyt træ og behæfte det med nogle tanker istedet for at vælge et af de gamle ved gården, fordi livet dér ikke nødvendigvis hænger sammen med det som begynder med den nye Munkesøgård-bebyggelse.

Landskabsgruppen torsdag den 3. september kl. 19.00 hos Susanne Friis

Ejergruppemøde torsdag den 3. september kl. 16.30 hos arkitekterne

Landbrugsgruppen tirsdag den 8. september kl. 19.00 hos Jette Hagensen

Lejerbogruppemøde søndag den 13. september kl. 13.00 på Munkesøgård

Ungdomsbogruppemøde tirsdag den 15. september kl. 19.00 hos Joachim & Lene

Børnegruppen søndag den 20. september kl. 13.00 hos Nina Jensen

Fællesmøde tirsdag den 22. september 1998 kl. 19.00 på Roskilde Amts Gymnasium

Gårdgruppen torsdag den 24. september 1998 kl 19.00 hos Rasmus Stig Jensen