i n f o b r e v
Informationsskrift fra
foreningen Munkesøgård.
nr. 14, December 1999
Indhold:
Dette nyhedsbrev blev pludselig lidt overfyldt og det var svært at få det til at passe på 12 sider. Derfor er nogle af indlæggene skrevet med mindre skrift end ellers. Vi håber det alligevel er læseligt. God Jul og godt nytår!
Næste deadline er 15. januar 1999.
Redaktionen (Lars & Jette)
Indleder
Nu skrider det endelig støt fremad med byggeriet. Vejene er etableret og entreprenørerne lægger kloakrør og graver ud til fundamenter. Ejergruppens halmhus er næsten lukket nu, så det er klar til vinteren. Det står og ser godt ud og vidner om mange lange dages hårdt arbejde. Det er godt gået og det viser, at der er mange seje mænd og kvinder (og også børn) iblandt os - hurra for det!
Købet af Nymarksgård er for nylig kommet i stand via en andelsforening, der er ved at blive etableret - læs mere om tegning af andele inde i bladet. Vi planlægger at holde stiftende generalforsamling for den nye andelsforening, der ejer Nymarksgård, samme dag som den ordinære generalforsamling i Munkesøgård, nemlig d. 12. marts 2000. Der er også fastsat andre mødedatoer, så husk at skrive dem ind i kalenderen med det samme!
Selvom alt ikke er på plads endnu, oplever jeg, at der er kommet lidt mere ro over projektet. Der er lidt længere mellem møderne og der bliver lidt mere plads til eftertanke og måske lidt julehygge. Vi har ikke indkaldt til nogen fælles seancer før i slutningen af januar, altså lige bortset fra Nytårsaften, hvor en hel del har tilmeldt sig festen. Så jeg vil ønske alle en fornøjelig julemåned og indtræden i det nye årtusinde.
Kærlig hilsen Jette Hagensen
Nyt fra bygherregruppen
Da det kun er knap to måneder siden vi sendte sidste Info-brev ud, er det begrænset hvor meget nyt der er fra bygherremøderne. Der arbejdes fortsat videre med mange af de samme forhold, bl.a. projektering af efterkomposteringsanlæg, solfangersystem og valg af køkkener. Der er dog ikke truffet nye beslutninger på disse områder endnu.
Vi har endnu ikke fået den endelige byggetilladelse, men nu mangler der ikke ret meget før den skulle kunne gives. En af de sidste ting har været, at vi i sidste uge fik indsendt de endelige landskabsplaner for boligarealet. De nåede lige at blive koordineret en sidste gang mellem bogrupperne og landskabsarkitekten. Så nu skulle det være på plads.
Det har vist sig, at der bliver en del overskudsjord, som vi skal have fundet en placering til. Vi vil selvfølgelig helst placere det lokalt, så det ikke skal transporteres for meget. Hvis vi ikke kan placere det hele på vores egen grund, vil vi undersøge andre lokale muligheder. Og så er der planer om at etablere et lille vandløb fra seniorgruppen og sydpå, samt fra et forsænkelsesbassin ved lejegruppen og ned til Himmelev Bæk.
Monberg & Thorsen har præsenteret en ny tidsplan. I følge denne er hele byggeriet færdig til aflevering d. 25.12.2000. Familieboligerne er dog klar d. 22.8., ungdomsboligerne d. 27.9., andelsboligerne d. 8.11., og senior så d. 25.12. Vi ved endnu ikke om vi får mulighed for at forskudt indflytning, men vi har aftalt med Roskilde Boligselskab, at arbejde på at det kan lade sig gøre.
For andels- og lejeboligerne er der blevet valgt fliser og klinker. På væggene bliver de mathvide og på gulvene bliver de grå. Vinduerne er blevet valgt fra firmaet Skjern Vinduer og det er bestemt at alle vinduer bliver hvide. Farverne på facaderne er ikke bestemt endnu (se andetsteds).
Ejerboligerne undersøger muligheden for at bruge solcellelamper til udendørsbelysning, og de har tilsagn om et fugtmåleprogram for både papirisolering og i halmhuset, samt et projekt til dokumentation af halmhusbyggeriet, som faktisk er ved at være et hus, der er lukket for vinteren. Så de holder pause med weekendbyggeriet til det tidlige forår.
Men mens der ikke er så meget nyt fra bygherregruppen, så sker der til gengæld en masse på byggepladsen. Hele hovedkloakken er gravet ned og de meget store samletanke til urin og regnvand er gravet ned i ejer- og familiegruppens gårdrum. Der er også gravet ud til fundamenterne i ejer- ungdoms- og familiegrupperne.
Ole Winther og Jette Hagensen
Byggepladsrundvisning
Der er ikke arrangeret nogen rundvisning i november og december, da det stadig især er arbejde under jord, så der er ikke så meget nyt at se på. Vores næste byggepladsrundvisning bliver fredag d. 28. januar kl. 15 på byggepladsen.
Fællesmøde
I lighed med ved sidste byggepladsrundvisning vil der blive afholdt fællesmøde efter byggepladsrundvisningen d. 28. januar. Fællesmødet starter kl. 16, eller når vi er klar efter rundvisning og snak med Monberg & Thorsen. Endelig dagsordenen foreligger først på mødet, men det vil bl.a. omhandle nyt fra bygherregruppen, nyt fra bestyrelsen og nyt fra arbejdsgrupperne. Punkter til dagsordenen kan foreslås på mødet.
Generalforsamling(er) år 2000
Vi har fastsat datoen for den ordinære generalforsamling i foreningen Munkesøgård til søndag d. 12. marts om eftermiddagen. Tidspunkt og dagsorden er ikke fastsat endnu, men der vil være en del vedtægtsændringer, så der skal sættes god tid af og det er vigtigt, at så mange som muligt deltager!
Samme dag vil vi om muligt indkalde til stiftende generalforsamling i foreningen Nymarksgård. Indkaldelser og forslag til vedtægtsændringer vil blive sendt ud når tiden nærmer sig, men reservér dagen allerede nu. Hvis der er behov for børnepasning, kan vi prøve at finde en fælles løsning - meld tilbage til bestyrelsen, hvis det er et behov du har.
Bestyrelsen
Nymarksgård.
Vi har i den forløbne tid talt en del om, hvorledes vi bedst kan købe og finansiere Nymarksgård. Vi er blevet enige om, at det skal være muligt for alle at kunne tegne andele i Nymarksgård. Derfor vil andelene blive solgt til 2.000 kr. Resten finansieres dels ved et realkreditlån og dels ved, at nogle af Munkesøgårds medlemmer låner andelsforeningen penge.
Der er blevet nedsat en midlertidig bestyrelse bestående af Ole, Anna Margrete og Lone. Denne skal fungere indtil, der holdes stiftende generalforsamling og en bestyrelse vælges af andelshaverne. På den stiftende generalforsamling skal vi samtidig vedtage foreningens vedtægter.
Tidsplanen frem til den stiftende generalforsamling ser således ud:
1/12-1999 Udsendes en blanket, hvor I kan tilkendegive, at I ønsker at være andelshavere.
15/12 Lone Samuelsson. skal have modtaget blanketten.
15/1-2000 Sendes tegningsaftaler og forslag til vedtægter til de kommende andelshavere.
15/1-15/2-2000 Andelen betales. Umiddelbart herefter udsendes andelsbeviser.
12/3-2000 Holdes stiftende generalforsamling.
Gården koster 1,7 mill. kr. og vi har skaffet 550.000 kr. i lån fra medlemmer og vi forventer at 75 vil tegne en andel i Nymarksgård. Vi har valgt at tage et tiårigt realkreditlån til finansiering af resten. Ved at tage et kortfristet lån opnår vi, at kurstabet minimeres, hvis vi skal sælge gården / mageskifte den med Munkesøgård inden for kort tid. Bagdelen ved et kort lån, er at ydelsen bliver større. Derfor foreslår vi de første to års afdrag dækket via de lån, vi har fået fra medlemmerne. Hvis vi ikke har fået en endelig afklaring af, om vi kan mageskifte med Munkesøgård indenfor to år, skal vi tage foreningens eksistens op til overvejelse efter de to år. Dette vil blive indarbejdet i vedtægtsforslaget, der sendes ud sammen med tegningsaftalerne.
Budgettet ser i helhed således ud:
Budget ved anskaffelse |
Foreløbigt driftsbudget 1. år. |
||
Udgifter |
Indtægter |
||
Pris for Nymarksgård |
kr 1.700.000 |
Leje af stuehus pr. måned 6.000 |
kr 72.000 |
Påløbne renter |
kr 50.000 |
Leje af udbygninger |
kr 6.000 |
Finasieringsomkostninger |
kr 10.000 |
Indtægter i alt |
kr 78.000 |
Udgifter i alt |
kr 1.760.000 |
||
Udgifter |
|||
Finansiering |
Renter realkreditlån |
kr 65.000 |
|
Realreditlån |
kr 1.247.000 |
Afdrag realkreditlån |
kr 100.000 |
Lån fra medlemmer |
kr 550.000 |
Rente af lån fra medlemmer 4% |
kr 22.000 |
Forventet indtægt fra solgte andele |
kr 150.000 |
Ejendomskatter m.m. |
kr 20.000 |
Finansiering i alt |
kr 1.947.000 |
Diverse driftsomkostninger |
kr 6.000 |
Udgifter i alt |
kr 213.000 |
||
Overskud til dækning af afdrag de først to år |
kr 187.000 |
||
Driftsunderskud |
kr 135.000 |
||
Heraf dækkes af lån |
kr 90.000 |
||
Udgift som dækkes af andelshavere |
kr 45.000 |
||
Pr andel ved 75 andele |
kr 600 |
Det vil altså koste hver andelshaver ca. 50 kr. om måneden at have gården. Til den stiftende generalforsamling, kan vi snakke om, hvordan vi kan tjene flere penge på gården. Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at ringe til Lone på 38 34 37 77 eller Anna Margrete på 36 75 70 90.
Arbejdsgrupper
På fællesmødet d. 28.10.99 aftalte vi at nedsætte flg. arbejdsgrupper. I de to første skal der helst være repræsentanter for alle bogrupper, så bogrupperne bedes melde tilbage om de evt. manglende repræsentanter samt gerne flere medlemmer til den første i gruppen.
Varmemestergruppe: (helst en fra hver bogruppe): Kenneth Karlsson (familie), Tore Breilø og Jørn Erik Nielsen (ejer), Helle Kibsgaard (ungdom), Bodil Arlif og Jørgen Hallum (senior) andel mangler
Koordinering af farve på facaderne: Alice Frahm (andel), Janne Karlsson (ungdom), Per Roos og Susanne Faxe (familie) ejer og senior mangler
Madkoordinering til fællesmøder og evt. fester: Marianne Andersen og Helle Humlum (ejer) Anne Jacobsen (senior) Annie Nilsson og Susanne Faxe (familie)
Teknikgruppe: bl.a. affaldssortering, vaner i f.t. rensningsanlæg, m.m.: Inger Foldager (ejer) Anne Tholstrup, Jill Sindholt og Tine Buch (familie) Er der "gamle" teknikgruppemedlemmer der vil være med igen? Teknikgruppemøde indkaldes til tirsdag d. 18. januar kl. 19 hos Kenneth og Rikke
Kompostanlæggruppe: Jette Hagensen og Jill Sindholt (familie), Inger Foldager og Steen Solvang Jensen (ejer)
Farvevalg til udvendige facader
I forbindelse med byggetilladelsen har vi fået godkendt, at facaderne på de 80 andels- og lejeboliger er ubehandlede granfacader, mens ejerboligerne har fået godkendt sorte træfacader med hvide vinduer. Muligheden for at de 80 leje- og andelsboliger får en farve overvejes af hensyn til at beskytte træet, og dermed forlænge holdbarheden. Et andet argument er, at det grå ståltag og stålbånd til brandbeskyttelse sammen med ubehandlet gran måske ikke er den bedste farvesammensætning(?).
På fællesmødet besluttede vi derfor at nedsætte et farvekoordineringsudvalg med repræsentanter for alle bogrupper. Efter en snak i bogrupperne skal gruppen så samle idéerne og tage en snak med Roskilde Boligselskab og arkitekten. Der var umiddelbart stemning for, at alle vinduer havde samme farve og den er nu blevet fastlagt til hvid. Bogrupperne kan så have forskellige farver, men det skal passe sammen og ikke ligne en farvelade. Byrådet skal godkende det endelige farvevalg, som de i lokalplanen har krævet skal være "harmonisk". Malearbejdet skal gøres af os selv efter indflytning. Koordinator fra gruppen er Alice Frahm fra andelsgruppen, tlf. 47 33 47 91
Nyt fra bogrupperne
Andelsgruppen:
Der er ikke de store nyheder fra Andelsgruppen. Vi har valgt at takke nej til det forrygende BEFAkøkken. I stedet vil vi have så meget andet køkken i en bedre kvalitet, vi nu kan få for de samme penge. Vi arbejder på at finde et alternativ. Hvad vi derimod ikke kan blive enighed om, er farverne på husene.
P.g.a. fraflytning har vi haft lidt udskiftning i bestyrelsen. Vi har på nuværende tidspunkt ledige boliger, så, hvis der er nogen, der kender nogen, som evt. kunne være interesserede, er de meget velkomne.
Sidst men ikke mindst, så har vi fået tre nye børn i gruppen.
På Andelsgruppens vegne Ina Johansson
Seniorgruppen:
Her i gruppen går det lidt op og ned – op fordi vi jo egentlig synes at det er fantastisk, at vi alle nu er kommet så langt, at der rent faktisk, som vi kunne opleve på Munkesøgård fredag d. 29/10, graves og arbejdes på projektet – ned fordi vi er temmelig frustrerede over at det er så svært at få konkrete oplysninger på bordet omkring huslejeberegning og økonomiske krav til os ved indflytning (arbejder vi selv skal udføre m.v.).
Det forhindrer dog ikke at gruppen stadig har et godt sammenhold og afholder velbesøgte gruppemøder ca. hver 3.de uge(normalt 14-16 deltagere) hvor vi nu har påbegyndt en snak om husorden, forslag til benyttelse af fælleshuset, madplan for fællesspisning m.v.
Sidste møde d. 7/11 blev særlig festligt, idet Jytte Abildstrøm, trods sin store travlhed, havde skaffet sig tid til at deltage–og da vi af forskellige grunde ikke havde mulighed for at komme ind i vort sædvanlige mødelokale inviterede Jytte os lynhurtigt til at afholde mødet i et hyggeligt lokale på teatret – vi måtte dog først kravle gennem rekvisitlageret.
På den måde arbejder vi fortrøstningsfuldt videre og har – udover vore sædvanlige møder- planlagt nytårs/julefrokost i januar måned samt en St. Bededagsferie, hvor vi lejer nogle hytter i Karrebæksminde Feriecenter. Herudover arbejder vor fælleshusgruppe hårdt på at få skaffet os noget mere robust storkøkkeninventar end det der etableres i boligerne – her kunne vi godt bruge lidt støtte fra de to andre lejegrupper.
Aage Andersen
Ejergruppen:
Lørdag morgen - telefonen ringer idet jeg skal til at tage den første bid af sprød bacon, og ægget ligger og venter. Det er Ole… han står nede på byggepladsen og råber ind i sin hårdt belastede mobil telefon. MERETE det kan da ikke være RIGTIGT at der ikke skal være vinduer i hoveddørene i gavlene…..VEL!!!???
Den slags samtaler har vi haft mange af.
Gavlene er det sidste, der mangler, og halmhuset bliver meget snart lukket af for vinteren.
Trækonstruktionen blev rejst i sommervarmen, og vi lagde halm op på taget i det smukkeste solskinsvejr. Vi havde store problemer med den første membran på taget, til det næste lag valgte vi en anden type, som var meget lettere for os at arbejde med.
Der er nu sat brædder op langs tag kanten som kan holde på blåmuslinge skallerne - de bliver lagt på med grab meget snart.
Inde i huset er der blevet lagt ler på gulvet, og der er blevet støbt gulv i de rum, hvor der skal lægges fliser.
Der er desuden blevet trukket rør til el installationer, og de fliser som skal bære lerstensvæggene inde i huset, ligger på plads.
Vi var meget forventningsfulde da vi gik i gang med at stable og sy halmballer til ydermurene, og vi blev ikke skuffede - det gik ret hurtigt, og pludseligt kunne man se at der skete noget….
Det seje har været de lange perioder, hvor det store stykke arbejde der blev lagt ikke umiddelbart var synligt - eller værre…hvor man måtte rive ned og begynde forfra!!!
Efterårs- og nu vinterkulden gør ikke arbejdsdagene lettere, huset skal pudses færdigt udvendigt, og mørket kommer tidligt. Pauserne forkortes, for det er s.... koldt at sidde stille for længe af gangen.
Men det ser ud til, at vi når det, som vi håbede - at få lukket huset inden jul…. så jeg sætter mig tilbage til morgenbordet med ro i sjælen.
Merete.
Delebiler - resultatet af spørgeskemaundersøgelse
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen om delebiler på Munkesøgård er vist i nedenstående tabel, hvor antallet af svar på de forskellige spørgsmål er opsummeret.
39 husstande har besvaret spørgeskemaet, og heraf er 36 næsten sikre på at de deltage i en delebilsordning eller de vil overveje at deltage. Denne interesse er så stor at der er solid basis for at arbejde videre med at etablere en delebilsordning på Munkesøgård, se mødeindkaldelse næste side !
Bilbehovet knytter sig især til kørsel til fritidsaktiviteter, ferier, og week-end ture, men der er også adskillige som har et dagligt pendlingsbehov. Hvis alle interesserede skal være med skal vi derfor skrue en delebilsordning sammen som tilfredsstiller alle disse behov, i modsætning til de eksisterende delebilsordninger, som er meget dyre at deltage i for pendlere.
27 husstande vil gerne deltage i arbejdet med at vedligeholde en delebilsordning, mens 10 husstande ikke ønsker at deltage i dette arbejde. Tilsvarende vil 24 gerne yde en indsats for at få en billigere delebilsordning, mens 11 gerne vil betale sig fra dette arbejde. Ordningen kunne derfor indrettes således at medlemmer som ydede en indsats fx bilvask eller lignende fik fx billigere medlemskab. Der er kun 5 husstande, som ønsker at det skal være så billigt som muligt med ældre biler og væsentlig egenindsats. Hertil har flere bemærket at det skal være miljømæssigt forsvarlige og energieffektive biler, hvilket vi er enige i.
Spørgsmål: |
Senior |
Ungdom |
Almen |
Ejer |
Andel |
I alt |
Interesse i delebilsordning: |
|
|
|
|
|
|
- næsten sikre |
1 |
2 |
4 |
8 |
1 |
16 |
- overveje |
5 |
2 |
7 |
3 |
3 |
20 |
- ikke deltage |
- |
- |
1 |
1 |
1 |
3 |
Husstand: |
|
|
|
|
|
|
- antal svar |
6 |
4 |
12 |
12 |
5 |
39 |
- antal voksne |
6 |
5 |
14 |
21 |
7 |
53 |
- antal biler |
4 |
1 |
4 |
9 |
4 |
22 |
Kørselsbehov: |
|
|
|
|
|
|
- fritid mv. |
5 |
4 |
8 |
12 |
4 |
33 |
- næsten dagligt |
0 |
1 |
3 |
5 |
2 |
11 |
- ferier, week-end |
6 |
3 |
8 |
10 |
3 |
30 |
Deltagelse i arbejde i delebilsordning: |
|
|
|
|
|
|
- gerne deltage |
3 |
4 |
9 |
7 |
4 |
27 |
- ikke deltage |
2 |
0 |
2 |
6 |
0 |
10 |
Serviceniveau og egenindsats: |
|
|
|
|
|
|
- høj service og lille egenindsats |
2 |
1 |
3 |
5 |
0 |
11 |
- yde indsats for billigere ordning |
4 |
4 |
6 |
7 |
3 |
24 |
- billigt med ældre biler og megen egenindsats |
0 |
0 |
3 |
1 |
1 |
5 |
Steen Solvang Jensen og Ole Winther
Møde om delebilsordning på Munkesøgård
Alle som er interesseret i at diskutere, hvordan vi kan etablere en delebilsordning på Munkesøgård indkaldes til møde
torsdag den 9. december 1999 kl. 19.30 i fælleshuset, Skovlyst 86 i Roskilde.
Undertegnede vil komme med et oplæg om forskellige måder at organisere en delebilsordning på som udgangspunkt for diskussion.
Bus 600S fra Roskilde station holder ved Herregårdsvej (400 meter) og bus 604 fra enten Roskilde station eller Trekroner station holder for enden af Præstemarksvej (100 meter), se Kraks kort Roskilde 1 og 2 eller
www.krakskort.dk .Kærligste delebilshilsner fra
Steen Solvang Jensen og Ole Winther
Til alle skolesøgende familier i Munkesøgård
Hvor skal børnene gå i skole? Det er et stort spørgsmål for mange af os, der skal flytte til Munkesøgård.
Er mine børn de eneste, der skal gå i kommuneskole? Bliver der mon plads til alle på Roskilde Lilleskole? Skal de gå i Steiner-skole? Hvad med den nye skole, der skal bygges i Trekroner? Hvad gør de børn, der i forvejen bor i Roskilde, hvor går de i skole? Hvor mange skolesøgende børn er der egentlig i Munkesøgård? Er der jævnaldrende til mine børn? Hvem har kendskab til de forskellige skoler?
- og hvilke erfaringer har de?
Disse og formentlig mange andre spørgsmål rumler nok rundt i hovedet på mange af os. Da skolevalget for mange sikkert er afhængigt af, hvad andre vælger eller har valgt, ville det være en stor gevinst, hvis vi kunne danne os et overblik over dette.
Vi vil derfor bede ALLE med skolesøgende børn, også de for hvem skolevalget først bliver aktuelt inden for de kommende par år, - og de som har valgt - om at udfylde og sende omstående lille spørgeskema til os.
Vi vil så efterfølgende indkalde til et fællesmøde om dette tema. I skal derfor på spørgeskemaet huske at angive, hvorvidt I ønsker, at blive indkaldt til dette fællesmøde.
Mange Hilsener Søren Magnusson & Christian Hedeskov, andelsboliggruppen.
Spørgeskema om skolesøgende børn:
Antal børn ________
Fødeår ________ ________ ________ ________
Nuværende klassetrin ________ ________ ________ ________
Hvis børnene allerede går i skole i Roskilde - hvor ?
_______________________________________________________________________
Hvis I har valgt, hvor børnene skal gå i skole når vi flytter til Munkesøgård - hvor ?
_______________________________________________________________________
Hvis I har et eventuelt skoleønske - hvor ?
_______________________________________________________________________
Andre bemærkninger :
_______________________________________________________________________
VIGTIGT : Vi vil gerne indkaldes til fællesmøde om skolevalg -
ja ____ - nej ____
Mhp. lokalevalg - hvor mange kommer I ? - Antal ____
Navn :
Postadresse :
Returneres senest 14.12.1999 til Christian Hedeskov, Ravnsborg Tværgade 4, 4.tv.
2200 København N.
Referat af generalforsamling i lejerbogruppen d. 18/11-1999 i Knoldens fælleshus.
Til stede: Jørgen (bolig 1), Susanne Faxe (b. 16), Tine (b. 7), Anne (b. 14), Jill & Jens (b. 9), Jette (b. 20), Kenneth (b. 19), Per (b. 18), Annie (b. 8), Jan (b. 17). Jette havde en fuldmagt fra Helle (b. 5) med.
Per blev valgt til dirigent og Jan til referent.
2. Fordelingsnøgler i forbindelse med opsparing, fællesudgifter samt øvrige forhold:
Der var skitseret to forskellige fordelingsnøgler i forbindelse med en opsparingsordning til fællesudgifter. Der blev diskuteret to forskellige fordelingsnøgler: enten efter 1) boligens m² eller efter 2) antal voksne beboere.
Efter debat blev der afstemning om de to modeller: for model 1 stemte 5 og for model 2 stemte 4.
3. Principper for overdragelse af opsparing ved fraflytning:
Det blev vedtaget, at det fulde beløb tilbagebetales til fraflytteren. Den nye beboer indskyder et beløb svarende til den fulde andel af fællesopsparingen. Når opsparingen er anvendt, vil der ikke være mulighed for tilbagebetaling.
4. Opsparing til fælleskøkken og vaskeri:
Det blev vedtaget, at der opspares ca. 50.000 kr. i løbet af de næste 12 måneder. Da vi under pkt. 2 vedtog at opspare efter en m²-model, skal hver bolig indbetale 2,50 kr. pr. m² pr. måned. Opsparingen starter 1/1-2000.
5. Gebyr for venteliste til lejerbogruppen:
Der bliver brugt tid og porto på folk på ventelisten. Til dækning af dette foreslås det, at der fremover bliver opkrævet et gebyr på 50 kr. pr. år for at stå på lejerbogruppens venteliste. Forslaget blev vedtaget og træder i kraft 1/1-2000.
Referent: Jan
Middelgrundens Vindmøllelaug
20 store møller i en smuk bue foran København. Danmarks største vindmøllepark. Verdens største havmøllepark. Millioner af kilowattimer vedvarende energi. Halvdelen ejet af kommunen - halvdelen af 8000 Københavnere og andre danskere i verdens største vindmøllelaug. Du skal melde dig nu for at være med: kontrakterne skrives i år - byggeriet starter i marts - i oktober drejer møllerne.
Munkesøgård skal selvfølgelig have sin egen bæredygtige elproduktion fra en stirlingmotor og en lokal vindmølle, men det bliver desværre ikke lige med det samme. Istedet har vi indtil årsskiftet muligheden for hver for sig at tegne andele i Middelgrundens Vindmøllelaug, og på den måde få dækket vores elforbrug med vedvarende energi. Energistyrelsen har bestemt, at alle som bor i Danmark kan tegne andele.
En andel koster 4.250 kroner. Der udbetales hvert år 530 kroner (12.5%) i 6 år, hvorefter udbetalingen falder til 360 kroner om året. På grund af slid på møllerne taber de hvert år 5% i værdi , så forrentningen er 7.5%. Oven i købet er indtægten fra de første 5 andele skattefri. Revisorfirmaet Deloitte og Touche har været igennem økonomien og siger i tegningsmaterialet god for projektet. Tegningsmaterialet gennemgår også i detaljer alle andre sider af projektet, så du får et sikkert grundlag at gå med på. Betaling for de første 2 andele pr person før jul i år resten 1. marts næste år.
Vi har i en stor arbejdsgruppe arbejdet med projektet siden januar 96, og vi er pavestolte af resultatet. Vi ser møllerne på Middelgrunden, som et skridt på vejen mod fremtidens bæredygtige samfund, ligesom den økologiske landsby Munkesøgård er det.
Tegningsmateriale fås hos Københavns Miljø og Energikontor på tlf. 3537 3636. Se også
www.middelgrunden.dk .Per Vølund
Andelsgruppen
Kalender:
Møde om delebiler, 9. december 1999 i Roskilde
Frist for aflevering af spørgeskema om skolesøgende børn, 14. december 1999
Juleaften, husk det nu! 24. december 1999
Nytårsaften på Nymarksgård (og resten af verden), 31. december 1999
Rundvisning på byggepladsen og fællesmøde, 28. januar 2000 kl. 15 og 16
Ordinær generalforsamling Munkesøgård søndag d. 12. marts 2000 om eftermiddagen
Stiftende generalforsamling Andelsforeningen Nymarksgård 12. marts 2000
Se Munkesøgårds nye hjemmeside på Internet.
Det hele er flyttet til http:\\www.munkesoegaard.dk
Se referater, tegninger af boligerne, samt billeder fra gården.
Bestyrelsen:
Lone Samuelsson, Glentevej 42, 4.th, 2400 Kbh. NV 38343777 valgt af andelsbogruppen
Ann Rohde Andersen, Knolden 118, 4000 Roskilde 46756045 valgt af ejerbogruppen
Kenneth Karlsson, Slæggerupvej 32, 4000 Roskilde 4675 1720 valgt af lejerbogruppen
Aage Andersen, Masnedøgade 2E. 11, 2100 Kbh. Ø 31204126 valgt af seniorbogruppen
Thomas Lejre, Københavnsvej 66L, 1.tv, 4000 Roskilde 42373566 valgt af ungdomsbogruppen
Jette Hagensen, Præstemarksvej 56, 4000 Roskilde 46756778 valgt af generalforsamlingen
Lars Levin-Jensen, Bondehavevej 20, 1. th, 2880 Bagsværd 44491211 valgt af generalforsamlingen
Suppleanter til bestyrelsen:
Rasmus Stig Jensen, Bjergby Stadshuse 9, 4440 Mørkøv 5927 5922 valgt af andelsbogruppen
Ole Winther Olsen, Dommervænget 32C, 4000 Roskilde 4635 5238 valgt af ejerbogruppen
Jill Sindholt, Nitivej 16, st.th, 2000 Frb 3833 2414 valgt af lejerbogruppen
Anna Margrete Majgaard, Klosterdammen 36, 2650 Hvidovre 3675 7090 valgt af seniorbogruppen
Mikkel Strange, Vølundsgade 7, st.th, 2200 Kbh. N 3585 4960 valgt af ungdomsbogruppen
Inger Foldager, Kæphøj, Loddenhøj 65, 4000 Roskilde 46368419 valgt af generalforsamlingen
Simon Davidsen, Bisbebjergvej 67, st.th., 2400 Kbh. NV 3585 0005 valgt af generalforsamlingen