• Forord fra Jette
• Invitation til byggepladsorientering / -rundvisning
• Indkaldelse til fællesmøde
• Nyt fra bygherregruppen
• Nyt fra bestyrelsen
• Miljøbelastning
• Nyt fra bogrupperne
• Artikler om Munkesøgård i ugeavisen Socialisten
• Ungdomskommuneprojekt
• Ønsker fra teenagerne og teenagemøde
• Konference om bæredygtigt entreprenørskab
• Nyt fra landbrugsgruppen
• Rudolf Steiner børnehave
• Kalender og diverse info

Dette info-brev har været længe undervejs, hvilket vi beklager meget, da der er sket en masse i mellemtiden. Forsinkelsen skyldes, at redaktionen lider af mangel på ledige minutter. Vi satser på, at der ikke går så længe til næste Info-brev. Redaktionen er åben for nye kræfter, også hvis I har nogle indlæg og meninger om, hvad der skal informeres om, så sig til.

Så er der langt om længe kommet gang i byggeriet af boligerne i Munkesøgård!

Der er gravet muld af til ejergruppens fundamenter og p-pladsen, hvor skurvognene skal stå i byggeperioden, er snart klar. I skrivende stund venter vi utålmodigt på en afløbstilladelse, så der for alvor kan komme gang i udgravning til fundamenter og rør. Den skulle gerne være klar, når I læser dette og maskinerne forhåbentlig i fuld sving igen.

Det er jo en dejlig oplevelse, at der nu sker synlige ting på byggepladsen hver dag. For os, der er meget tæt på processen, bliver denne oplevelse dog næsten overskygget af de tilsyneladende endeløse projekterings- og myndighedsløsninger, der skal findes og forhandles hele tiden. Vi har ikke formået at være på forkant med opgaverne, der er simpelthen for meget at forholde sig til.

Så der er stadig uafklarede forhold, bl.a. hvordan efterkomposteringsanlægget skal fungere i detaljer. Da det er mit personlige hjertebarn, bekymrer det mig meget, at få det grundigt gennemarbejdet - og vi arbejder på sagen! Der er jo ikke nogen der har sagt det skulle være enkelt, og det er der vist heller ingen, der vil påstå det er. Men det går dog fremad.

Ejergruppens fælleshusbyggeri skrider også frem. Det bliver flot og meget anderledes, og det er en oplevelse at få lov at følge det på tæt hold. For tiden sys f.eks. skrå halmballer til vinduesrammer og halmvæggene sømmes fast med pilegrene. Det er desværre langt mere tidskrævende end forudset og ejergruppen er derfor hårdt presset arbejdsmæssigt. Alle der har mulighed for at give en hånd er derfor velkomne, bl.a. i efterårsferien.

Sideløbende med byggeriet er der ved at komme gang i nogle andre ting. Landbrugsgruppen får mere jord, et grønt regnskab er undervejs og teenagerne har et projekt på tegnebrædtet. Det kan I læse mere om på de følgende sider. Og så inviterer vi til byggepladsorientering og fællesmøde, hvor I kan høre og spørge og diskutere og gøre. Vi ses

Kærlig hilsen Jette Hagensen

D. 17.9. havde vi første gang et arrangement, hvor Ivan Rysgaard og Ulrich Frandsen fra Monberg & Thorsen fortalte om det forestående arbejde på byggepladsen. Mange var mødt op og der blev orienteret om første fase af byggeriet og stillet spørgsmål om stort og småt. For at give alle medlemmer mulighed for at følge byggeriet løbende, har vi aftalt at gentage arrangementet jævnligt, ind til videre den sidste fredag i hver måned. Alle medlemmer inviteres hermed til næste gang, d. 29.10. kl. 15.

Da vi nu er samlet til møde med M&T, og det er meget længe siden vi sidst har holdt fællesmøde, vil vi gerne indkalde til fællesmøde, selvom der p.t. ikke er store og afgørende punkter på dagsordenen. Forslaget er, at bestyrelsen orienterer og der er mulighed for spørgsmål og diskussion. Derudover er der mulighed for, at alle kan stille forslag til emner vi kan drøfte. Og så kan vi spise en ostemad og drikke en kop te/kaffe eller øl/vand og natten og opvasken er jo vor egen. Hvis du vil bage en gang boller/brød eller måske en kage? så ring til Mikkel Strange på tlf. nr. 35 85 49 60 inden d. 28.10.

Selvom der altså nu for alvor er ved at komme gang i byggeriet, betyder det ikke, at alt er færdigprojekteret eller at bygherregruppen kan slappe af. Men - der er sket meget de sidste måneder. Detailprojekteringen af husene er kommet et godt stykke videre og vi har fået de "så godt som" endelige lejlighedsplaner og planer for fælleshusene. Planerne for udearealerne er også næsten på plads, fundamenter, veje og P-pladser er endeligt fastlagt og planteplanerne er næsten klar.

Som forudsat blev skema B godkendt d. 18.8., dog ikke uden problemer. Det viste sig i slutningen af juli, at der var problemer med at godkende separationstoiletterne, fordi der ikke findes typegodkendte (såkaldt VA godkendte) toiletstole, der separerer urinen fra. Efter en forfærdelig masse polemik og afklaring af de tekniske forhold vedr. hele toiletsystemet lykkedes det dog alligevel. Det fik samtidig skærpet opmærksomheden om at projektere toiletsystemet korrekt, så det satte på en måde også en nødvendig proces i gang. Da skema B kun handler om økonomien, var det den, der blev fastlagt med godkendelsen heraf d. 18.8. En anden toiletløsning kunne indebære økonomiske ændringer, derfor var det afgørende at få den på plads. Næste skridt var så at få en byggetilladelse. Vi havde forudsat, at den ville kunne gives samtidig, men det viste sig, at der stadig manglede afklaring af nogle forhold, som det tog yderligere nogle dage at rede ud.

Disse forhold handlede bl.a. om vejadgang og vejbelægning, som nu er afklaret. Et andet spørgsmål var antal og placering af P-pladser. Der var lavet en plan, hvor en del af P-pladserne var placeret syd for ungdomsgruppen, hvor der i dag står en gruppe høje asketræer og det var ikke muligt at finde en anden placering. Det er nu løst ved, at vi har fået lov til kun at etablere 52 P-pladser i første omgang. Hvis det viser sig at være for lidt, kan vi blive nødt til at etablere flere, så nu er der virkelig et incitament til at begrænse antallet af biler. Vi har desværre alligevel været nødt til at fælde nogle af træerne for at skaffe adgangsvej til byggepladsen, men der er nogle bl.a. af de store asketræer tilbage.

Roskilde Kommune har været meget samarbejdsvillige, men også meget grundige, og grundighed tager jo sin tid. Normalt er det jo en fordel for beboerne, at kommunen stiller krav til entreprenøren om at projektere optimalt. I nogle tilfælde er vores ønsker som kommende beboere atypiske og derfor kan det kollidere med kommunens krav. Et eksempel er planteplanerne, som vi ønsker fleksible og uden for faste krav - det er jo vores egen leverance og ikke entreprenørens. Der er mange forhold, der skal godkendes af kommunen endnu, og det vil tage tid og kræfter, men det plejer heldigvis at løse sig før eller siden.

Andre forhold bygherregruppen har arbejdet med er bl.a. brandsikring af etageadskillelsen ved lejlighederne, som er endt op med et stålbånd udvendigt på træfacaden og valg af tag, der er blevet ståltag med en klar overfladebehandling, så de fremstår metalfarvede; der er arbejdet meget med projektering af varmesystem, der nu er aftalt som to træpillefyr på hhv. 150 og 60 kW, samt olieback up, plads til en stirling-motor (når den en gang er udviklet bedre) og solfangere til at levere varmt vand i sommerperioden (solfangerarealet er endnu ikke endeligt fastlagt).

Toiletsystemet bliver der fortsat arbejdet på, både m.h.t. toilettype, størrelse og placering af tanke til urinopsamling og valg, samt projektering af efterkomposteringsanlæg, Vi har også været ude at se på lersten. M&T har valgt at tilbyde os en nyudviklet lerstenstype, som er lavet af blåler fra murermester A.V. Andersen. Stenene skal opmures med kalkmørtel (en hvid mørtel).

Mange af disse forhold gælder jo kun for leje- og andelsboligerne, da kun fundamenter, udearealer og fællesanlæg vedrører ejerne. Ann og Ole fra ejergruppen har deltaget i bygherremøderne efter behov og der har været en del koordinering mellem M&T og EVD om projekteringen undervejs. Det har ikke været fuldstændig gnidningsfrit, men problemerne er blevet løst i den rækkefølge, de er opstået, og vi har prøvet at være opmærksomme på, at få snakket sammen løbende.

Ejergruppen har så sideløbende fået projekteret deres huse af EVD. De får som vi ved en række andre løsninger. Deres lersten produceres af EVD og er af almindelig lerjord iblandet grus og opmuret med lermørtel. Som noget nyt har de fået lovning på genbrugstegl til tagene på boligerne, som så bliver røde tegl. Det har givet inspiration til at ejergruppen er blevet enige om at male facaderne sorte med en linoliemaling iblandet "kønrøg". Og så har de indgået et samarbejde med SBI om at få målt fugtighed i papirisolering med og uden dampspærre. Endelig er deres fælleshus godt undervejs, men det er beskrevet andetsteds.

Som sagt forestår der stadig et stort arbejde, bl.a. med at få myndighedsgodkendelse af de tekniske anlæg, få etableret en ejerforening / organisering af økonomien om fællesanlæggene, det videre arbejde med projektering af bl.a. fællesanlæg og meget mere. Men nu er spadestikket taget og byggeriet er gået i gang, og det må siges at være et stort skridt fremad. Det skal lige siges, at det kan være en farlig byggeplads og derfor er det forbudt at færdes der på egen hånd. I stedet vil vi arrangere jævnlige byggeplads-rundvisninger, hvor der vil være mulighed for at se og høre om, hvordan arbejdet skrider frem. Den første havde vi d. 17.9., den næste er fastsat til fredag d. 29.10 kl. 15 på byggepladsen. Jette Hagensen

Bestyrelsen bruger meget tid på at koordinere og forberede samarbejdet i bygherre-gruppen, men der er også andre opgaver. P.t. er vi ved at kigge på forslag til nye vedtægter, så foreningen kan udfylde opgaverne, når vi flytter ind. Vi arbejder også på at koordinere en fælles ventelisteprocedure for interne flytninger mellem bogrupperne.

Og så har vi brugt en del kræfter på at undersøge muligheden for at købe Nymarksgård, hvilket nu er besluttet og aftalt med kommunen. Det bliver dog ikke i selve foreningens regi men som en parallel forening. Den konkrete organisation er på tegnebrædtet og der vil komme nærmere information ud, så snart vi ved noget konkret.

Derudover har vi også brugt noget tid på arrangementer. Sommerlejren var igen i år en både hyggelig og arbejdsom uge, hvor mange medlemmer deltog en eller flere dage; og byggestartsfesten med den første byggepladsinformation fra Monberg & Thorsen var ligeledes både velbesøgt og hyggelig. Det har i høj grad været bestyrelsen, der har koordineret disse arrangementer. Måske en bredere gruppe kunne gå ind efterhånden?

Og så kan nævnes, at vi har søgt og fået lovning på at postadressen bliver "Munksøgård" - altså det gamle navn uden "e".

Når vi nu kalder vores byggeri økologisk, vil det være interessant at få sat tal på miljøbelastningen ved vores byggeri. Det er lettere at indsamle oplysninger undervejs, fremfor at skulle grave efter oplysninger og måske gætte en del bagefter. Derfor har vi taget kontakt til Monberg og Thorsen og startet et samarbejde om at samle data om byggeriet nu.

En systematisk registrering af forbrug af energi, materialer og stoffer giver mulighed for at få overblik over byggeriets væsentligste miljøbelastninger. Det er en mulighed for at få bedre styr på de ressourcer, der forbruges i forbindelse med byggeriet og således kortlægge mulige indsatsområder for miljøforbedringer for fremtidige byggerier.

Det giver mulighed for at sammenligne med andet byggeri, nu og senere. Det er specielt interessant at få vurderet miljøbelastninger ved dette byggeri, da det herefter vil være muligt at sammenligne med andet byggeri, herunder også andet alternativt byggeri. Således vil valg af byggeteknik på længere sigt kunne ske på grundlag af såvel økonomiske som miljømæssige argumenter.

Registreringen bliver afhængig af, hvilke data, det er muligt at indsamle data for Monberg og Thorsen samt underentreprenører og leverandører. Desuden bør der foretages en væsentlighedsvurdering.

Vi ser byggepladsen som den fysiske afgrænsning i den kommende miljø-registrering: Det vil sige, at alle materialer, stoffer og energi, som optræder her, er interessant. Desuden vil vi gerne medtage transport af disse materialer og stoffer.

Miljøbelastningen ved medarbejderes transportforbrug samt administration og rådgivere ser vi ikke på, da dette antages uafhængigt af valget af byggeteknikker.

Vi forventer primært at stå for beregning af miljøbelastningen, mens vi forventer at Monberg & Thorsen primært står for den egentlige registrering af forbrug.

Det er muligt fra internettet at hente SBI’s program og database, hvor en hel del byggematerialer er lagt ind med mulighed for beregning af miljøbelastninger. Materialer, som ikke indgår allerede, kan oprettes i databasen og det er således muligt at indarbejde oplysninger, hvor entreprenører og leverandører har specielle miljøforanstaltninger.

Vi vil gerne i samarbejde med Monberg & Thorsen anvende SBI’s database og program til kortlægning af miljøbelastninger. Monberg & Thorsen har den direkte kontakt til leverandører og underentreprenører og kan således bede disse om oplysninger. Vi vil gerne indgå i arbejdet med at skaffe oplysninger for stoffer og materialer, som ikke er registreret i databasen allerede.

Stoffer og materialer, som skal registreres er typisk allerede registreret i Monberg & Thorsen (evt. hos underentreprenører), og oplysninger om forbrug kan således findes i virksomheden allerede.

Grundlæggende vil vi gerne se på forbruget af energi, støjbelastning samt stoffer og materialer. Således håber vi at kunne foretage en registrering af følgende:

Registrering af ressourceforbruget består konkret i, at alle materialer, stoffer samt al energi (el, benzin, diesel), som anvendes på byggepladsen opgøres. Ligeledes bør alt affald, der fjernes registreres og det bør angives hvorledes det forventes afskaffet (forbrænding, genbrug, deponi, fagligt affald).

Hos Miljøstyrelsen findes en liste over forbudte og uønskede stoffer. Forbrug af disse, selv i meget små mængder, ønskes registreret med en forklaring på hvorfor det ikke var muligt at finde alternativer.

Det forbrug, der er registreret bliver efterfølgende pålagt en ’miljøbelastning’. Hvor det er muligt tages udgangspunkt i leverandøroplysninger. Hvor disse ikke foreligger, anvendes værdier fra SBI programmet.

Efter en pause i sommerferien er vi igen begyndt at mødes ca. hver anden uge. Vi har bl.a. snakket en del om fælleshusindretning, og vi har nedsat en gruppe der arbejder videre med dette. Gruppen vil bl.a. kontakte en konsulent vedr. storkøkken-indretning, og hvis de andre bogrupper vil være med i et samarbejde om fælleshusenes indretning kan de kontakte Else Ginman.

Ejergruppen:
Vi er nået til oktober og bygningen af vores fælleshus skrider fremad – langsomt men sikkert. Vi har fået lagt ler på gulvene, rør til vand og varme og elledninger. Vi er nået til at sætte vægge op og det går meget hurtig med at sætte dem op – det største arbejde ligger i at få halmballerne skåret til så de passer i væggene.

Omkring fælleshuset er Monberg & Thorsen gået i gang med at grave om end det går lidt langsomt her til at begynde med. Sådan følelse det i alle tilfælde, når vi har ventet så længe på at er der skulle ske noget. Så har man jo altid en forventning om at tingene sker hurtigere når der så bliver begyndt.

Alle ejerne er pt. i gang med at optage kreditforeningslån og vi forventer at det er på plads i løbet af meget kort tid.

Vi har vi holdt et par møder / hyggeeftermiddage i gruppen og mødtes igen d. 10.10. hos Kenneth og Rikke, hvor vi dels gik en tur til Munkesøgård, dels snakkede tegninger og andre aktuelle ting. Vi har nu fået vores endelige boligtegninger og er langt hen ad vejen tilfredse. Vi har dog et stort ønske om at få nogle mere "økologiske" køkkener, og vi arbejder derfor en del med, hvordan det kan lade sig gøre. Vi har også snakket om, at en forskudt indflytning vil være meget værd for os, da mange har børn, der skal skifte skole og derfor gerne vil flytte ind før skolestart i august.

Ungdomsgruppen:
Vi har på det seneste prøvet at få gang i nogle projekter om og for unge i Munkesøgård. Det første projekt, et videoprojekt, faldt desværre da videomanden løb skrigende bort. Det næste projekt, et udvekslingsprojekt mellem teenagere fra Munkesøgård og andre lande faldt desværre også, da Roskilde Kommune klappede kassen i. Mindst ét projekt lever dog endnu, nemlig at få lavet et tilholdssted for de unge, i en skurvogn som de selv skal sætte i stand. Har nogen ideer til andre gode projekter så giv lyd. Vi diskuterede i øvrigt forskudt indflytning på seneste bogruppemøde og bestemte, at vi flytter ind så hurtigt det overhovedet er muligt, og helst lidt før…

Vi har fået aftale om tilbagevendende omtale i Socialisten, som Inger har påtaget sig at skrive eller levere input til. Her er artiklen fra sidste uge gengivet - I kan læse mere i avisen:

’Jeg stod ellers klar her i morges med kaffe og morgenbrød, men der var ikke et øje’. Det er onsdag morgen den 15. september og Ole kommer ude fra Munkesøgård. Tre uger forsinket har vi omsider fået gravetilladelse og Ole havde forventet at se Monberg og Thorsen komme for at etablere byggeplads.

Mit hoved er imidlertid mere fuld af hvad der sker i vores bogruppe lige nu: I går aftes var der ekstraordinær generalforsamling med heftige diskussioner. Vi bygger vores eget fælleshus og jeg oplever at flere føler sig pressede økonomisk eller tidsmæssigt.

’Hvor sover far egentlig henne’, har Nanna på 6 år spurgt sig selv, her hvor han tilbringer mange aftener og weekender på taget af halmhuset. Det er ikke meget familien ses for tiden, og vores holdning om, at der også skulle være plads til børnene, holdt kun i sommerperioden. Virkeligheden viser sig at være effektivt arbejde uden børn på slæb. Det kan være holdbart i en periode, men hvor lang er den periode ?

Tilbage til Ole: Vi får lige aftalt madlavningen til festen på fredag, inden han haster af sted til sit møde. Selv om vi har en kontrakt med Monberg og Thorsen og der nu er gravetilladelse betyder det ikke, at vi kan læne os tilbage:

Det er nødvendigt med nye forhandlinger med Monberg og Thorsen for at fastlægge de tekniske løsninger. Der er diskussion af, hvad kontrakten egentlig indeholder eller med andre ord: Hvad får vi med ?

’Vi får ikke så meget solfangerareal, som vi gerne ville. Så det dækker kun 60 % af vores forbrug’, summerer Jette fra forhandlingerne, ’ til gengæld får vi to flisfyr, som vi gerne ville, i stedet for oliefyr som back-up’.

De sidste møder og forhandlinger om varmesystem og spildevandsanlæg foregår i disse uger. Samtidig skal tilladelser fra amt og kommune på plads, så disse ikke kommer til at forsinke projektet.

Men fredag holder vi fest for byggestarten. Foreningen byder på møde med Monberg og Thorsen, rundvisning ved halmhuset samt middag. Vi har lånt Munkesøgård af RUC og omtrent 50 voksne og 20 børn fylder det gamle stuehus med liv og glæde.

For vi er glade: For at se hinanden og for omsider at kunne fejre byggestart. Det er godt endelig at have anledning til at ses uden en dagsorden og møde til sent om aftenen.

Der pyntes op med blomster fra Jørn Eriks mark og der er lys på bordene. Der er masser af hjælpende hænder ved madlavningen og borddækningen. Alle bogrupper er repræsenteret og såvel kendte som ukendte ansigter dukker op. Ungerne spiller bold udenfor og en del bliver hængende over et glas rødvin eller en øl efter maden. Mens det bliver mørkt udenfor får vi diskuteret dagens forløb og de sidste nyheder vendes.

’Jeg spurgte, hvornår MONBERG OG THORSEN ikke længere ville lægge navn til – altså hvornår de ikke ville kalde projektet økologisk længere’, Rikke har gjort et forsøg på at skærpe Monberg og Thorsen’s miljøbevidsthed ved dagens møde.

På den måde udtrykker hun vores frygt for, at de økologiske tiltag bliver reduceret, når projektet nu skal realiseres. Det er også et spørgsmål om vores kontrakt med Monberg og Thorsen er nok til at sikre det projekt, som vi har forestillet os og arbejdet hen imod de sidste mange år.

I Ungdomsgruppen blev vi sidste år kontaktet af Roskilde Kommune om vi ville være med i projektet ’Roskilde som Ungdomskommune’, der bl.a. handler om ’at give unge mulighed for at kvalificere sig til aktiv deltagelse i et samfund der hastigt forandres…’ – De spurgte faktisk om de måtte søge penge på vegne af vores projekt. – Vi sagde ja tak! – og fik senere at vide at vi havde fået 90.000 kr. med overskriften: Styrkelse af det eksperimentelle indhold og formidling af erfaringerne fra etableringen af ungdomsgruppe i økologisk bebyggelse.

I den seneste tid er vi for alvor gået ind i projektet og er nu i fuld gang med at formulere hvad pengene konkret skal gå til. – Da det er udelukket at de kan bruges til tilkøb af glashuse og altaner, arbejder vi i øjeblikket – sammen med foreningens teenagere – på følgende ideer:

• Videofilm der kan bruges som oplæg til diskussioner mellem unge af boformer og social- og økologisk bæredygtighed.
• Skurvogn/ungdomshjørne. Et sted for teenagere og andre unge, lidt væk fra bebyggelsen, med skurvogn og bålplads mm.
• Venskabsfællesskab. Vi vil etablere kontakt til unge i et økobo i Sverige og iværksætte fælles aktiviteter og skiftevis bo i hinanden familier, lave en lysbilledserie over det og måske noget på internettet .

På sommerlejren mødtes en gruppe af teenagerne for at diskutere ønsker. Nogen af dem er der arbejdet videre med i forhold til Ungdomskommune pengene, andre er her blot gengivet til overvejelse og evt. senere udførelse. I blandet rækkefølge er ønskerne:

Basketballbane / -net

Skateboard/rulleskøjterampe

Smedeværksted med gasblus

Bålplads

Musikrum

Puderum (i fælleshuse)

Live rollespil

Fitness center (evt. tage i fitness center som gruppe)

Til børneforældre: Passe børn mod betaling

Stereoanlæg i fælleshuse

Video i fælleshuse

Kabel TV

Internet (på gården)

Udveksling af erfaringer med unge fra svenske bofællesskaber

Projekt om hvordan det er at være teenager i et økologisk bofællesskab

M.v.h. "den bedre halvdel" af de unge

I forbindelse med ’Roskilde som Ungdomskommune’ har vi fået penge til at købe en gammel skurvogn og købe remedier til at sætte den i stand. Skurvognen skal være teenagernes eget sted på Munkesøgård. – Men hvordan skal vi gøre det og hvem vil være med? – Dette var tema for det andet teenagermøde som vi holdt d. 26.9. Her er nogle af de ting vi snakkede om:

Ideer til indretning: Sofahjørner, madrasser og puder, bord, mulighed for at lave lidt mad, brændeovn, musikanlæg eller ghettoblaster. Vi vil godt have strøm installeret, men regner ikke med toilet og rindende vand.

Udendørs: Basketnet, bålplads. Evt. terrasse.

Tidsplan: Vi kunne tænke os at bruge 1 til 2 uger sidst i næste sommerferie på at skaffe alt hvad vi skal bruge og så arbejde med at opstille skurvognen, male og bygge på den og have det sjovt sammen. Men inden da er der en masse der skal forberedes: Fx skal vi snakke med resten af foreningen om hvor skurvognen kan stå, vi skal aftale nærmere med kommunen mmm.

Vi starter forberedelsen på det næste teenagermøde der finder sted søndag d. 7.11 kl. 13.00 hos Thomas og Signe fra Ungdomsgruppen, Københavnsvej 66 L, Roskilde. Vi håber at mange vil møde op!!

I August repræsenterede jeg (Mikkel Strange) Munkesøgård på en konference i Helsingborg, SE 99. Emnet var bæredygtigt entreprenørskab, og initiativ-tagerne var en blandet gruppe danske og svenske ildsjæle. Entreprenørskab skal i denne forbindelse forstås som det at få en god ide, en vision, at holde den fast og derefter realisere den. Konferencen er nærmere beskrevet og refereret på hjemmesiden www.se99.com, så jeg vil nøjes med et fragmentarisk referat.

Bruce Copley fra AAHA Learning i Sydafrika startede med at demonstrere, hvordan man kan finde guds fodspor overalt, selv i en tandpastatube. Jeg skal gerne prøve at gentage eksperimentet på et fællesmøde til næste år, når vi er flyttet ind. Det var mildest talt imponerende.

Han pointerede endvidere, at det at undgå farer ikke nødvendigvis i det lange løb er mere sikkert end at gå den direkte i møde.

Carl Henrik Robert fra The Natural Step i Sverige slog fast, at man skal bruge sin analytiske energi på overordnede ting. Tænk på dit liv eller et projekt du har gang i, som et træ. Fastslå stamme og grene, og lad derefter bladene komme og gå. Han sagde desuden om nutidens mennesker: "Vi søger viden, men drukner i information." Interessant pointe.

Marian Knuth fra Pioneers of Change i Danmark havde 4 vigtige principper:

Hold aldrig op med at stille spørgsmål.

Hun sagde desuden: "Jeg elsker at have et job, jeg aldrig kan finde ud af at beskrive for folk." Tænk over det…

Kaj Hansen (En af stifterne af Hjortshøj) havde en god pointe: Man får dårlig mave af at være negativ/ at være imod. Positiv er et nøgleord. En spændende workshop med Kaj og Hamish Stewart onsdag førte til et vigtigt spørgsmål: Vi ønsker alle frihed og fleksible valg, men hvordan balancerer man familie, arbejde og socialt liv? Tilvalg er fravalg.

Torsdag stillede en svensk paradigme-bryder op med gode råd til fremtidens mennesker. Blandt de gode pointer var:

Vær forberedt på tidevandets skiften. Den jeg underviser i dag, skal undervise mig i morgen. (Tænk den igennem). Respekt for andre mennesker er et kodeord.

En af de andre pointer; Lad vær at involver dig med folk der går med slips, fik en hård medfart af den næste taler, Robert McNulty fra Liverable Communities i USA (som bar slips). "Døm ikke dine venner på deres tøj" var det kontante svar. McNulty havde mange gode pointer: Vær forberedt på, at du taber indimellem. Den måske vigtigste var: Byg partnerskaber med ligesindede. Arbejder du for bæredygtighed på et område, så støt andre der arbejder for bæredygtighed på et andet område. Skab brede netværk.

Peter Wilmers fra Groundwork i England var en anden ildsjæl. Hans råd var simple:

Torsdagens workshop handlede om faktorer, der udgør forskellen på om et projekt bliver succes eller fiasko. Konklusionen var, at det er magien, der er forskellen. Magien, summen af visionerne, der får os til stædigt at klø på, trods alle vanskeligheder. Den magi har vi i Munkesøgård, tror jeg. Men jeg tror også vi kan miste den, hvis ikke vi værner om den. Lad os gøre det…

Jeg har skrevet mest om talerne, snarere end om tiden mellem dem, selvom det var her konferencens magi først og fremmest lå. Jeg kunne have skrevet om rundemassage, om at lege med bolde så store som mennesker, om at overvinde sig selv til at tage en tilsyneladende fjollet udfordring alvorligt (Undersøg den stol du sidder på. Kan du gøre det med nysgerrighed og åbne øjne, på jagt efter alle detaljer, så er det flot. Jeg kunne ikke, men gemmer netop derfor erindringen om det som noget vigtigt.)

Har du lyst til at høre mere, snakke om magi eller gemte mønter, så grib fat i mig, når vi mødes. Jeg missede i øvrigt fredagens taler, Lisbeth Damsgård fra Urtekram. Den gamle dame som jeg boede hos havde en (gammel) hund, som var kommet på hospitalet dagen før. Det var hun trist over, og vi snakkede lidt om hunde og alder og den slags. Det var den barske verden udenfor der bankede på og mindede om, at der efter alle talerne og alle de gode ord stadig er et stykke arbejde at gøre…

Landbrugsgruppen har pr. 1. oktober overtaget forpagtningen af ca. 20 ha landbrugsjord. Inden vi går i jorden skulle vi beskrive for kommunen, hvordan vi forestiller os at dyrke arealet, hvilke dyr vi regner med at have og hvordan vi forestiller os gødning i form af urin og fækalier anvendt på arealet. Som en foreløbig plan har vi lavet nedenstående skitse og vi har samtidig indsendt landskabsplanen for arealet mellem boligerne og Himmelev Bæk til orientering. Der vil blive holdt møde med teknisk forvaltning i uge 41, hvor disse forhold vil blive drøftet. Her er gengivet de planer vi har givet kommunen:

1. skifte: hvede - til foder el. brødkorn, med udlæg af kløvergræs el.lign. flerårig græs

2. skifte: kløvergræs - til høslet og senere afgræsning

3. skifte: kløvergræs - til afgræsning

4. skifte: roer / majs / kartofler el.lign. til foder og fødevarer

5. skifte: havre til foder

6. skifte: byg / ærter til foder

2 ha med frugttræer, fortrinsvis æbler på sigt med mulighed for høns m.v. imellem

1,5 ha med "ikke spiseligt" grønt, f.eks. juletræer (normansgran, nobilis, evt. thuja), samt pyntegrønt (troldepil, dugpil, buskbom, kristtjørn, enebær, forsythia, til dekorationer og buketter)

1 ha med solbær, ribs, hindbær

0,5-1 ha med jordbær

0,5 ha med pil og evt. hassel til pileflet m.v.

2-3 ha med grønsager, kartofler og blomster til torvesalg, med omdrift indenfor arealet, af hensyn til at udnytte den begrænsede gode grønsagsjord - det er svært at dyrke rodfrugter på den lerede jord der er på det meste af arealet.

Urtehaver, frugt og bær, græs til boldspil og leg, mindre folde og staldbygninger til vinterbrug for husdyr, grupper af træer, f.eks. bøg, eg, ask, lind, tjørn, el, magnolie, løn, hassel, syren, m.fl. - skitse vedlagt.

Vi planlægger desuden at plante læbælter hele vejen rundt om landbrugsarealet som afgrænsning, samt nogle nord-syd gående læbælter for at reducere blæsten. Arealer med frugt og bær tænkes omkranset af bælter af enten pyntegrønt ( se ovenfor) eller billige arter som hyld og pil.

I alt regner vi med max. at holde dyr svarende til 24 Dyreenheder (DE), altså 1 DE pr ha, da vi har 20 ha landbrugsjord og 4 ha dyrkningsareal mellem bebyggelsen og Himmelev Bæk. Vi planlægger at have mulighed for at have mange forskellige dyr til glæde for beboere og i et omfang der er nogenlunde rentabelt. P.t. forestiller vi os at have:

500-1000 høns - placeret i løsdrift ved den ladebygning, der opføres øst for ejergruppen, samt høns i mindre flokke ved bogrupper / på arealet øst for bebyggelsen. Får, heste, køer og grise på græs i omdrift. På sigt kan det være vi vil have lidt geder, gæs, ænder, kalkuner, kaniner m.v. i mindre omfang og indenfor den max. grænse på 24 DE.

Den foreløbige størrelsesorden og antal DE:

1000 høns (ca. 7 DE.)

10 får med lam (1,3 DE)

2 heste (1 DE)

2 køer med opdræt (2-4 DE - efterhånden som kalvene bliver større)

2 søer med opdræt (0,7 - 3 DE - efterhånden som grisen vokser til slagtestørrelse)

Udspredning af urin og fækalier:

Vi planlægger at udspredningen på 3-5 ha/år sker på flg. arealer:

1,5 ha med juletræer og pyntegrønt

0,5 ha med blomster

6 ha med korn

Der burde således være tilstrækkeligt areal til rådighed. Spørgsmålet om økologisk godkendelse skal afklares, vi stiler mod at få godkendt hele arealet. Hvis det ikke lykkes kan de 12 ha i omdrift evt. holdes udenfor godkendelse, da der ikke er ret mange salgsafgrøder her, og de 6 ha med korn burde i så fald være tilstrækkeligt.

Vi er en gruppe forældre som ønsker at starte en Rudolf Steiner-børnehave og vuggestue i Himmelev- Trekroner området.

I den anledning indkalder vi alle interesserede til et møde tirsdag d. 23. november kl. 19.30 i Fælleshuset, Jernstøberiet i Roskilde.

På mødet kommer steinerpædagog Zilla Mørch Pedersen, som vil holde et foredrag om det helt lille barns (vuggestuebarnets) udvikling.

Rudolf Steiner- børnehaver er karakteriseret ved en respekt for det lille barn og dets særlige måde at opleve verden på.

Her er ingen intellektuel indlæring. Børnene får lov at lege omgivet af smukke ting i naturmaterialer, mens de voksne udfører husarbejde eller småhåndværk, som børnene kan efterligne. Dagen struktureres ved sanglege, kunstneriske aktiviteter og eventyrfortælling. Årets gang markeres med en række årstidsfester: høstfest, lanternefest, advent, hellig-tre- konger osv.

Med venlig hilsen Annette Mørkholm, Jernstøberiet 12, 4000 Roskilde. 46 37 38 30.

Se Munkesøgårds nye hjemmeside på Internet.

Det hele er flyttet til http:\\www.munkesoegaard.dk

Se referater, tegninger af boligerne, samt billeder fra gården.