• Forord fra Jette
• Invitation til sommerlejr
• Forslag til program for sommerlejren
• Diverse oplæg til sommerlejren
• Nyt fra styregruppen og bestyrelsen
• Hvad indeholder vores huse ifølge kontrakten
• Beplantning
• Ejernes halmfælleshus
• Klodshans karavanen
• Få et e-mail alias hos munkesoegaard.dk
• Oplæg om delebiler
• Referat fra fællesmøde
• Kalender og diverse info

Dette infobrev har et par oplæg som er gode at have læst inden sommerlejren i uge 25. Læs det og deltag derefter aktivt i diskussionerne.

Det blev noget stort, men der er også meget at fortælle.

Sommer, kaos, intet skema B, problemer med grundekøb, gravetilladelser og stammetykkelser.

Den sidste måned har været hård. Efter flere søvnløse døgn fik vi endelig, endelig skrevet kontrakt på projektet onsdag d. 19. maj. Monberg & Thorsen er totalentreprenør på lejer- og andelsbolgierne samt ejerfundamenter, mens Egen Vinding & Datter bygger selve ejerboligerne.

Herefter startede detailprojekteringen og et udkast til boligtegninger er på trapperne, ligesom M&Ts arkitektpartner Mangor & Nagel har lavet et spændende forslag til udvendige trapper.

Så vidt, så godt.

Desværre er vi efterfølgende løbet ind i problemer med aflevering af skema B, som risikerer at forsinke projektet og koste ejergruppen en masse penge.

Man skal være en hård negl for at blive ved med at møde problemerne med åben pande, men heldigvis har vi mange hårde negle iblandt os.

Alas, sommer bli'r det trods alt, med sommerlejr (starter om en uge, har du meldt dig til?), bygning af ejergruppens halmfælleshus, Klodshans Karavanen, og bevidstheden om, at vi alt bøvlet til trods kommer nærmere og nærmere realiseringen af et projekt, som vi godt kan være stolte af.

God sommer.

Kærlig hilsen Jette Hagensen.

- Så er det ved at være tid til Munkesøgård sommerlejr igen!

Torsdag d. 24. juni kl. 20 afholdes på sommerlejren diskussion om beslutningsprocesser og demokrati i bebyggelsen. Der vil være historier fra Christiania, Svanholm og Hjortshøj til inspiration.

Torsdag d. 24. juni kl. 20 afholdes på sommerlejren møde for teenagere. Mød op hvis du tilhører denne kategori.

Fredag d. 25. juni kl. 20 afholdes på sommerlejren oplæg om landskabsgruppens forslag til landskabsplan med efterfølgende debat i bogrupper og på fællesmøde. Vi inviterer som lytter Monberg og Thorsens landskabsarkitekt til fællesmødet.

Landskabsgruppen har arbejdet længe på forslaget, forhåbentligt når vi til enighed, så de næste skridt i processen kan begynde. De næste skridt er, at fællesmødets konklusion indstilles til bestyrelsen, som får færdiggjort planen hos landskabsarkitekt og dernæst godkendt af kommunen som del af lokalplanen.

Når planen er på plads kan landskabsgruppen komme igang med at søge midler til at realisere den.

NB. Gårdrummenes udformning er op til de enkelte bogrupper og hører ikke til den samlede diskussion, men det vil være fint hvis grupperne med ord og tegninger og budget har ideer klar til august, så sætter vi i landskabsgruppen en samlet fondsansøgning i værk.

Jeg foreslår at vi hver især medbringer service + bestik + krus + viskestykke. Efter spisning vasker vi hver især vores eget op, så er opgaven reduceret til det overkommelige.

Som der er blevet orienteret om i bogrupperne er kontrakten med totalentreprenøren Monberg og Thorsen endelig blevet skrevet under d. 19.5. Det er beskrevet andetsteds hvad kontrakten indeholder, dvs. hvilke boliger og tekniske anlæg osv. vi får. Ejergruppen er lige nu ved at lægge sidste hånd på kontrakten med Egen Vinding og datter, der skal bygge deres boliger fra fundamentet og op.

Fra nu af bliver der holdt ugentlige bygherremøder med entreprenørerne om færdigprojektering, myndighedsbehandling m.v. Til disse møder indkaldes repræsentanter for ejer- og andelsgruppen, mens lejerne orienteres via referater og e-mails, og inviteres til møder om relevante tekniske forhold, lejlighedsplaner, m.v.

For de 80 leje- og andelsboliger er der sandsynligvis sket en ændring fra indvendige til udvendige trapper, hvilket sammen med nytegnede entreer (fordi glashusene er sparet væk) vil blive præsenteret på nye lejlighedstegninger i næste uge.

Tidsplanen siger byggestart på ejergruppens fælleshus sidst i juni, byggestart på alle boligerne medio august og sidste indflytning efteråret år 2000. Det var planen at skema B skulle indleveres til kommunen d. 31.5. for at kunne blive behandlet på byrådsmøde d. 16.6. Næste byrådsmøde er efter sommerferien d. 18.8. Boligselskabet har ikke afleveret skema B endnu. Det har en række konsekvenser.

1. Det samlede grundekøb kan ikke realiseres før skema B er godkendt. Dermed er det problematisk for ejergruppen at bygge fælleshus i juni. Det er en forudsætning at det kan bygges i sommerferien, hvor folk har tid, da det er dem selv der skal bygge det.

2. I kontrakten med M&T er der indføjet at en tidligere byggestart end d. 13.8. vil medføre at M&T skal aflevere fundamenterne til ejergruppen tilsvarende tidligere. Samtidig er der med EVD aftalt, at hvis de får overdraget fundamenterne tidligere vil de påtage sig udgifterne til vinterforanstaltninger. Kommunen har stillet ejergruppen en tidligere gravetilladelse i udsigt. Konsekvensen af at skema B ikke er indsendt kan således riskere at påføre ejergruppen udgifter til vinterforanstaltninger for anslået 460.000 kr. udover en senere indflytningsdato. Muligvis kunne de øvrige 80 boliger også have sparet vinterforanstaltninger, fordi en tidligere byggestart for ejerboligerne også ville fremrykke byggeriet af disse.

RB mente ikke det fik nogle negative konsekvenser at udskyde afleringen af skema B og orienterede derfor ikke resten af styregruppen om at de undlod at indsende dette. Men det har desværre vist sig at de tog fejl, da de ikke var opmærksomme på ovennævnte problemer.

Styregruppen og bestyrelsen har siden i onsdags, hvor Ann fra ejergruppen gjorde opmærksom på problemet, knoklet med at redde situationen. P.t. er det dog opgivet at få skema B godkendt på byrådsmødet i juni, men det er lykkedes for ejergruppen at lave en aftale med kommunen om at kunne bygge fælleshus i juni, hvis de deponerer en mio. kr af byggesummen hos kommunen. Muligheden for fremskudt grave- støbetilladelse er endnu ikke helt afklaret, måske kan det lade sig gøre hvis der bliver lavet et delt grundekøb, hvor ejernes grund købes separat. Det skal muligvis kun godkendes af økonomiudvalget, som holder møde senere end byrådsmødet d. 16.6. Dette undersøges og overvejes p.t., men hvis det skal lykkes, kræver det velvillighed af alle parter, også af M&T, der skal acceptere at påbegynde fundamenter i en bogruppe separat, da leje- og andelsboliger ikke må påbegyndes før skema B er godkendt.

For at forsøge at give et fuldstændig billede af problemet skal det siges, at RB argumenterer for at man dels ikke kunne sige at aftalen om at indsende skema B holdt, når kontrakten blev skrevet under senere end d. 3.5. som først aftalt. Desuden anser de det som meget usandsynligt, at ejergruppen skulle få en grave- støbetilladelse før d. 18.8, fordi myndighedsbehandlingen tager længere tid. De mener derimod, at en presset projekteringsfase kan medføre fejl, der kan vise sig at blive dyre på sigt.

Alt efter hvordan man ser problemet, kan man give RB hele skylden for at skema B ikke blev indleveret eller man kan sige, at det er den samlede styregruppes ansvar. Jeg mener dog det rimeligvis kunne forventes, at det var RB, der havde ansvar for det, selvom vi skulle bidrage med nogle tal bl.a. til de totaløkonomiske beregninger.

Det har medført en situation, hvor i hvert fald ejergruppen mister nogle væsentlige besparelsesmuligheder som følge af ovennævnte.

I styregruppen har vi forsøgt at evaluere det lidt og er enige om at vi skal være bedre til at tænke på det samlede projekt i alle de beslutninger vi træffer og vi skal være gode til at kommunikere på tværs af ejerformer. Om dette er nok til at ejergruppen ikke vil bære nag til RB er svært at forudsige, det kræver nok yderligere dialog.

Vedrørende styregruppens arbejde i øvrigt skal nævnes at for at opfylde kravene for andelskvoten skal skema B være indsendt, men ikke nødvendigvis vedtaget af kommunen inden d. 16.6. Dette arbejdes der hårdt på, og der burde ikke være tvivl om det nåes.

Bestyrelsen har besluttet at pengene fra prisopgaven og en del af foreningens kassebeholdning investeres i solfangere, så de kommer med fra starten. De koster i alt 625.000 kr, men der er et tilskud på mellem 30 og 40%.

Inger Foldager og Rikke Næraa arbejder på, sammen med entreprenørerne at få lavet et grønt regnskab for byggeriet og bebyggelsen.

Her følger en beskrivelse af, hvad der er indeholdt i kontrakten med Monberg & Thorsen. I firkantet parentes [ ] er angivet hvad ejerne forventes at få med i deres kontrakt. Dette er ikke helt på plads endnu, men de vil snart være klar til underskrift.

Der har i bestyrelsen været en kort diskussion af, hvilke ting som udefra vil skille de forskellige bogrupper fra hinanden rent visuelt. Konklusionen var, at der ikke udefra var store forskelle, som ville give anledning til konflikter eller lignende senere.

Denne gennemgang er ment som oplysning efter den lidt ophedede debat på generalforsamlingen om opsplitningen af enterprisen for ejergruppens vedkommende. Når man sammenligner, hvad de enkelte bogrupper har fået, skal man være opmærksom på, at ejerne ud over større økonomisk byrde end først aftalt, også er blevet pålagt en del arbejde med fælleshus og andre delleverancer som fx lægning af gulv.

Facader bliver af dansk gran 25x150mm på klink, det skulle være næsten lige så holdbart som lærketræ [ejerne får lærketræ med lodrette brædder]. Taget bliver bølgeeternit eller stålplade - farven er endnu ikke bestemt, vi har foreslået sort eller koksgrå [ejerne får sort tegl på boliger og muslingeskaller på fælleshus]. Vinduerne bliver af vacuumimprægneret fyrretræ af 60% kernetræ med u-værdi på 1,3 [ikke imprægneret 80% kernetræ]. Hoveddøren får en glasfyldning, så der kan komme lys ind i entre/trappeopgang. Alle boliger med indgang fra stuen får en lille entre, hvilket er lovkrav, når glashusene er sparet væk [ejerne får glashuse for merpris på 32000kr/stk].

Tagudhænget er 30cm [større]

Væggene er af gips, undtagen i lejlighedsskel, der er lersten [gavlvægge er også lersten]. Gulvene er massive oliebehandlede fyrretræsplanker. I stueetagen er der fritstående træsøjler op på første sal er der loft til kip undtagen i seniorgruppen, hvor der er fladt loft. Gulvet i badeværelse er af uglaserede klinker 15x15cm og der er hvide fliser 15x15cm ved bruser og håndvask, ligesom der er tre rækker af disse over køkkenbordet. Køkkenet er som billige standardelementer eller tilsvarende prisniveau (endnu ikke færdigaftalt).

Der er 22cm brede vindueskarme af ubehandlet massivt træ. Indvendige trapper er træspindeltrapper uden stødtrin (den lodrette side). Dørene er paneldøre [massive].

Der er separationstoiletter og vandsparearmaturer. Isoleringen er 170mm mineraluld i vægge [papiruld] og 250mm papiruld i tag - med dampspærre [uden dampspærre].

Fælleshus størrelser som på tegninger, blot er der noget større teknikrum end tidligere planlagt [bygger selv, se andet steds i infobrevet]. Der er loft til kip og træsøjler. Der er wc, brus, vaskeri uden vaskemaskiner, grovkøkken med vask og køkken med nogle elementer men uden hårde hvidevarer.

Der er fælles træpillefyr med oliebackup i en ny bygning ved indkørslen til Munkesøgård og med mulighed for senere at udbygge med plads til installation af stirlingmotor. Det er tanke til opsamling af urin i hver bogruppe. Et sandfilter anlagt oven på jorden op til 2m over tærræn skal rense spildevand lokalt. Bundfældningstank til fækalier/slam tømmes i efterkomposteringsanlæg. Der er opsamling af regnvand til fællesvaskerier i hver bogruppe.

Der er veje og P-pladser af grus med nedknust tegl som toplag. Der er udendørs belysning med skumringsrelæ og lavenergipærer.

Der er solfangere til leverance af varmt badevand om sommeren; dette sidste dog kun med fordi Munkesøgård-foreningen betalte af egen lomme af bl.a. prisopgavepengene.

For at give et overblik kan man nævne de ting vi havde ønsket, men ikke kunne få: Glashuse, altaner (undtagen senior, som får dette i stedet fort loft til kip), varmegenvinding, højere isoleringsstandard, bedre vinduer (både kvalitet og isoleringsværdi), gulvvarme [ejerne får gulvvarme i stueetage og i badeværelser], tegltag [ejerne får tegltag], hele køkkener i massivt træ, PVC-frie rør og kabler, skure, planter, vaskemaskiner. Der er ikke afsat penge til eventuelt køb af gården.

Der arbejdes med måske at få udvendige trapper til lejlighederne på første sal. Der vi i så fald blive lidt mere areal til etplans boligerne, men der skal til gengæld være en entre i stedet.

Det har været en sej proces, og vi har måttet prioritere skarpt. Fx røg glashusene ud for at få fælleshusene med. Vi må overveje om vi kan/vil bygge glashuse som medbyg efterfølgende evt. for driftspenge eller hvis der kan findes støttekroner. Der er også brug for midler til maling, hårde hvidevarer, planter, skure, osv. - så vi må være kreative.

Men vi fik da både vægge og tag, samt fælleshus og lokalt varme- og kloaksystem. Tidsplanen siger byggestart medio august 1999 med indflytning af de sidste november 2000 [ejerne flytter ind maj 2000]. Nogle bogrupper kan måske flytte lidt før.

Dette hører vi selvfølgelig mere om - lige som vi skal have checket op på de individuelle ønsker og en hel del andet - når vi lige har hvilet ud efter et tre måneder langt forhandlingsforløb!

Beplantning side 1

"Beplantning på Munkesøgård"

Beplantning side 2

"tarter tilknyttet"

Beplantning side 3

Midtersider "Almindelig Eg"

Beplantning side 4

Midtersider "Bøg"

Beplantning side 5

"Liste over egnede arter"

Beplantning side 6

"Negativliste"

Ejerne har besluttet at bygge deres eget fælleshus af halm. I prioriteringen af, hvilke tiltag der skulle med i boligerne, og hvilke der ikke skulle med, havde ejerne den mulighed at de kunne fravælge fælleshuset i enterprisen, og så i stedet bygge fælleshuset selv. Ved selv at bygge kan man spare udgifter til arbejdsløn. Ved at bygge af alternative og billige materialer kan man yderligere spare nogle penge.

På den baggrund besluttede ejergruppen, at de godt ville lægge arbejdskraft til fælleshuset, mod til gengæld at få nogle af de andre kvalitetsting med i enterprisen med Egen Vinding og Datter.

Fælleshuset er nu planlagt til at blive på 260m2 plus ekstra areal på hemse over køkken, vaskeri, gæsteværelse og teknikrum. Der er taget udgangspunkt i huset, som Rubow havde tegnet, men det er modificeret til de nye materialevalg.

Huset bliver et halmhus med bærende konstruktion af træ. Taget bæres af en række træsøjler i rundtømmer, og spærene er også af synlige stammer. Oven på spærene ligger et lag brædder, ler, halm, plastikmembran og muslingeskaller. Væggene er lavet af halm pudset med ler. Halmen virker som isolering og stabilisering af væggen i længderetningen. Gulvet er opbygget af muslingeskaller, ler og trægulv på strøer. Vægge inde i bygningen er lersten.

Tidsplanen er afhængig af folks ferie. Vi planlægger at starte byggeriet d. 22. juni med Borgmesterens første spadestik. Derefter går der en uges tid med fundamenter, en uges tid med at rejse søjler, åse og spær, en uges tid med taget, og herefter følger arbejdet med at lave halmvæggene og pudse disse. Det sidste med afslutning af alle tingene inde i huset strækker sig formentligt ind i efteråret.

Alt i alt et spændende projekt, som tilfører Munkesøgård nogle værdier i form af de alternative byggemetoder, som vi ellers ikke har turdet/kunnet realisere i boligerne.

Det kunne være flot og garanteret lærerigt, hvis vi udover at præsentere os selv også kunne deltage i karavanen. Derfor; Grib chancen og lær en masse nye skægge og skæve mennesker at kende. Meld dig til, eventuelt bare den første dag, hvor turen går fra København til Roskilde. Kontakt Mikkel Strange (3585 4960) for tilmelding eller yderligere information.

Hvis man ønsker at spare foreningen for nogle penge til porto og trykning, kan man meddele sin e-mail adresse til lars.levinjensen@munkesoegaard.dk. Så vil man i fremtiden ikke få infobrevet på papir, men blot få en kort meddelelse om, at det nu er at finde på nettet på www.munkesoegaard.dk .

Der er måske mulighed for at A-medlemmer kan få en e-mail adresse á la fornavn.efternavn@munkesoegaard.dk, hvis de samtidig og snarest meddeler dette ønske til ovenstående e-mail adresse.

Selve ideen med delebiler opstod i 1980’erne i Schweiz og har siden bredt sig til Tyskland, Holland, Østrig og senest også Danmark. I dag findes omkring 350 byer i Europa med delebilsordninger, og i Schweiz er der over 20.000 medlemmer. Odense Bilklub var den første i Danmark og siden er der kommet forskellige delebilsordninger bl.a. i København, Århus og Roskilde. Ideen i delebiler er, at flere deler om et antal biler og dermed også om de faste udgifter, og medlemmerne betaler kun for deres personlige bilforbrug.

Vi ønsker at en delebilsordning på Munkesøgård skal have delebilerne stående på en parkeringsplads på Munkesøgård, at vi skal have forskellige biler, der dækker forskellige behov, at det skal være let at booke bilerne, at de skal være til rådighed efter behov, at det skal være en total løsning, som dækker både fritids- og pendlerbehov, at vi skal bruge minimal tid på administration mv., og at den økonomiske risiko skal være lille. Af miljøhensyn ønsker vi også nye biler, så ideen er ikke at overtage alle de gamle øser vi kører rundt i nu. Endvidere vil vi gerne have en elbil, som fx kunne kombineres med egen produktion af strøm fra solceller placeret på fx taget af en carport. Vi har haft indledende drøftelser med Hertz Delebilen, som gerne vil være med til at etablere en delebilsordning på Munkesøgård, herunder at stille en elbil til rådighed, som vil være noget helt nyt inden for delebiler. Men vi skal have diskuteret, hvordan vi tilrettelægger og organiserer en delebilsordning på Munkesøgård, som kan opfylde vores ønsker og behov.

Hvis du er interesseret i at deltage i selve planlægningen af eller har spørgsmål om delebilsprojektet kan du kontakte Ole Winther Olsen (tlf. 4738 1638 til 1. juli, herefter 4635 5238) eller Steen Solvang Jensen (tlf. 4675 7756).

En delebilsordning kan organiseres på forskellige måder, som hver især har sine fordele og ulemper.

1. Vi kunne oprette en forening og selv stå for bilindkøb, booking, administration, bringe og hente bilerne til service, bilvask og rengøring mv. Dette vil kræve en stor startkapital til indkøb af biler og indebære meget arbejde til foreningens medlemmer, og der vil være en betydelig økonomisk risiko med denne organisationsmåde. Til gengæld har foreningen fuld kontrol over alle aktiviteter. Der er ingen af de danske delebilsklubber, der er organiseret på denne måde.

2. En anden måde er at oprette en forening, hvor de forskellige aktiviteter lægges ud til firmaer. Bilerne leases af et udlejningsfirma, der oprettes en bookingaftale med fx taxa, og der ansættes en person til at varetage administrationen. Århus Delebilsklub er fx organiseret på denne måde. Det kræver meget arbejde at starte en sådan klub, men den løbende administration for bestyrelse og medlemmer er mere begrænset. Der kræves ingen startkapital, og udgifterne er kendte gennem leasing aftaler, men der er stadigvæk usikkerhed på indtægtssiden. Klubben hænger på et underskud, men får også glæde af et overskud.

3. En tredje måde er at samarbejde med et firma, som varetager alle de praktiske forhold omkring delebiler, således at medlemmerne kun skal booke og køre bilerne. Hertz Delebilen tilbyder fx denne service. Her kan man blive medlem individuelt eller kollektivt som forening eller firma. Odense Bilklub var tidligere en forening organiseret som Århus Delebilsklub, men den har nu overdraget driften til Hertz Delebilen.

Hertz Delebilen er allerede repræsenteret i Roskilde i dag og i København og nu også Odense. Hertz er et udlejningsfirma, og i Danmark er det et dansk aktieselskab, som har licens på navnet Hertz. Firmaet har oprettet Hertz Delebilen. Under Hertz Delebilen holder bilerne på bestemte parkeringspladser, og kan bookes døgnet rundt ved at ringe til et telefonnummer. Nøgler til bilerne opbevares i en nøgleboks ved parkeringspladsen, og boksen åbnes med et smartkort, som fortæller hvem brugeren er. I bilerne er der installeret en lille computer, som via nøglen registrerer brugerens kørte km og timeforbrug. På basis heraf sendes en månedlig regning via betalingsservice på månedens kørselsforbrug. Al indkøb af biler, service, vedligehold, rengøring mv. varetages af firmaet. Det eneste medlemmet skal er at booke bilen, fylde benzin på ved brug af benzinkort, når tanken er ved at være tom, og selvfølgelig betale de månedlige regninger.

Prisen for leje af en lille bil er 1,85 kr. pr. kørt km samt 15 kr. i timen for den tid man bruger bilen. Omregner man disse priser til benzinpriser svarer det til at en liter benzin koster omkring 25-30 kr. Indmeldelsesgebyr er 3.000 kr. og det månedlige abonnement er 300 kr. Man kan også blive medlem med et lavere indmeldelsesgebyr på 700 kr. mod at skulle betale en højere km pris på 2,85 kr. pr. kørt km for en lille bil. Med disse priser vil det typisk kunne betale sig at være med i en delebilsordning, hvis man har et kørselsbehov under 10.000-15.000 km om året, hvorimod det vil være dyrere for folk med et stort dagligt pendlingsbehov. Til at dække pendleres kørselsbehov kunne man lease biler, som blev brugt af pendlere i løbet af dagen, og var delebil uden for almindelig arbejdstid.

Vores indgang til delebiler er at vi mener de har en række miljøfordele i forhold til selv at have bil. Der er en stor miljøbelastning forbundet med biler som energiforbrug, luftforurening, støj, trafikulykker, arealforbrug til veje og parkering, ødelæggelse af bymiljøer og naturområder. Der bliver stadig flere biler og de kører mere og mere, og især i myldretiden giver de stor trængsel. Derfor er det ønskeligt at 1) der bliver færre biler 2) mindre kørsel og 3) mindre miljøbelastning. Det kan delebiler bidrage til.

Delebiler er en erstatning for selv at have bil, men ikke en erstatning for cykler og kollektiv trafik. Tværtimod er delebiler et element i en samlet transportpakke, hvor folks transportbehov dækkes i en blanding af cykler, kollektiv trafik og delebiler, hvor de enkelte transportmidlers fordele udnyttes. Delebiler er derfor en ny måde at have adgang til bil på, hvor bil og kollektiv trafik ikke bliver hinandens modsætninger, men supplerer hinanden. Cykler er gode på korte afstande, den kollektive trafik er god til transport af mange mennesker i fastlagte transportkorridorer og i de store byer, og bilen kan dække de "skæve" ture på tværs af de kollektive net, besøg, varetransport mv.

Typisk deler 6-10 husstande om en bil, dermed bliver der samlet færre biler, hvis delebiler bliver mere udbredt. Samtidig spares der betydeligt areal til parkering i byerne, som altid kan bruges til mere interessante ting. Der vil også skulle produceres færre biler, hvilket i sig selv er en miljøfordel. Denne fordel er dog ikke så stor, som mange umiddelbart tror, idet omkring 10-15% af fx energiforbruget går til fremstilling af bilen, mens 90-85 % af energiforbruget bruges til kørsel igennem bilens levetid. Hvis miljøbelastningen fra biler skal begrænses skal man altså begrænse kørslen.

Erfaringer fra Schweiz viser, at delebiler begrænser bilkørsel. Når en tidligere bilist konverterer til delebilist går bilforbruget ned med 72%, og brug af cykel, motorcykel/scooter og kollektiv trafik stiger, og faktisk falder det samlede persontransport med ca. 17%.

Mange forventer at folk som ikke har bil og som bliver delebilister øger deres bilkørsel, men dette er ikke erfaringerne fra Schweiz. Her viser undersøgelser at folk som ikke har bil og bliver delebilister reducerer deres bilkørsel, idet de erstatter tidligere bilkørsel i lånte biler, lejebiler og taxakørsel med delebilskørsel.

Udover at delebiler giver færre biler, mindre kørsel og mere cykel- og kollektiv trafik, bruger delebilister også delebiler mere effektivt, fordi de er flere i bilen. I almindelige biler er der i gennemsnit i Schweiz 1,6 person, mens der i delebiler er 2,0 personer.

Derudover er der en miljøfordel i at delebilister kan vælge mellem forskellige biler, og dermed vælge en lille benzinøkonomisk bil, når det passer til kørselsbehovet, i stedet for at almindelige bilister altid kører rundt i deres store øse selvom de hovedparten af tiden kun er én i bilen.

Færre biler og mindre kørsel giver mindre miljøbelastning, men derudover er der den fordel at delebiler er nye biler med den nyeste teknologi indenfor miljøudstyr (fx effektive katalysatorer mv.) og sikkerhed (airbags mv.). I Schweiz viser erfaringerne at delebilister har et energiforbrug til deres samlet transport som er under halvdelen af almindelige bilisters, hvilket dels skyldes nyere biler, men især mindre bilkørsel og mere transport med cykel og kollektiv trafik.

Der findes massevis af informationer om delebiler på internettet fx på følgende adresser: Odense Bilklub mv. (www.carsharing.dk), Hertz Delebilen (www.delebil.dk), Århus Delebilsklub (http://home0.inet.tele.dk/delebil) og en landsdækkende klub i Schweiz (www.mobility.ch) samt den europæiske delebilsforening (www.carsharing.org).

Før debatten om beslutningsprocesser var der et kort indlæg fra landskabsgruppen. Alle bogrupper opfordredes til at snakke om gruppens oplæg inden en fælles diskussion på sommerlejren.

Christian redegjorde for baggrunden, som er et ønske om at skabe sikkerhed for et velfungerende beboerdemokrati, og gennemgik derefter forslaget.

Ann.: Hvilke konkrete forhold er underlagt denne procedure?

Sv. 1: Det, som ligger inden for foreningens kompetence (og det er endnu ikke helt fastlagt).

Sv. 2: Det drejer sig om de mere komplekse beslutninger, der kræver mere end et ja

eller et nej.

Kaj: Hvor er bestyrelsen henne i dette her - i forhold til fællesmødet? Man skal holde fast ved den demokratiske tradition, at bestyrelsen er ansvarlig mellem generalforsamlingerne.

Knud: Det er et godt forslag, det har en flad struktur.

Lars: Fællesmødet er rådgivende for generalforsamlingen. Selvfølgelig er det bestyrelsen, der er ansvarlig mellem generalforsamlingerne. Ånden i vedtægterne er, at fællesmødet skal høres. Ang. forslaget skal vi passe på ikke at lave en for stiv procedure. På den anden side skal der være nogle spilleregler. De må bare ikke være bremsende for gode ideer og initiativer. Som punkt 0 i dette procedureforslag er der nogen, som får en ide, og så kan bestyrelsen hjælpe til med at få den beskrevet.

Thomas: P.t. er der en stor "vidensforskel". Jeg håber, vi bliver mere "ligestillede", når vi er flyttet. Jeg synes, forslaget er lidt stift. Hvis fællesmødet nedsætter en arbejdsgruppe, har denne selv et ansvar. Jeg vil gerne have kørt bestyrelsen "ud på et sidespor".

Mette: Det er også det, der er tanken med forslaget. Det vil betyde, at flere bliver inddraget.

Christian: Enig. Bestyrelsen skal bare have hånd i hanke med det, der foregår.

Signe: Jeg har et andet forslag: Ide præsenteres. Der afholdes et fællesmøde, hvor en arbejdsgruppe nedsættes. Når denne er klar, afholdes et nyt fællesmøde, og der træffes evt. en beslutning.

Mette: Bestyrelsen er en formalitet.

Kirsten: Jeg vil hellere have fællesmødet som "formalitet"/ forum. Det må ikke blive for stift.

Søren: Det er sandsynligt, der vil udvikle sig en vis fællesmødetræthed. Derfor er det en god ide med arbejdsgrupperne. Spørgsmålene er så: Hvordan får vi styret, at arbejdsgruppen holder sig inden for sit kommisorium? Og hvordan melder den tilbage - også med alternative forslag?

Mikkel: Det er en fattig løsning at opgive troen på fællesmødet. Jeg kender et bofællesskab i Jylland, hvor de på hvert fællesmøde har et punkt, de kalder "Frøet". Her kommer man med ideer, som folk så kan tænke over. Det er en god ide.

Ole: Jeg tror også på fællesmødetræthed. Jeg tror, fællesmødet er noget, vi kommer til, når der skal træffes nogle beslutninger, man vil være med til.

Man kan ikke træffe beslutning om en sag på samme fællesmøde, som sagen skal diskuteres.

Jeg synes, fællesmødet skal være styrende mellem generalforsamlingerne. Lars: Hvordan bremser man de vilde ideer, som de fleste er imod?

Man kan naturligvis også bruge andre kanaler end de formelle, men vi har valgt også at have det formelle i orden.

Christian: Når vi i fællesskab nedsætter arbejdsgrupper, har vi nogle forventninger til dem.

Signe: Jeg hører mistillid til arbejdsgrupperne. Man kan da bare møde op.

Kaj: Hvilken kompetence har fællesmødet? Hvornår er det beslutningsdygtigt osv?

Søren: Kommentar til Signe: Det er ikke muligt for mig at være med på alle planer, men jeg vil gerne have indflydelse på det overordnede plan. Min største bekymring er denne: Hvornår bliver en ide fra en arbejdsgruppe til en beslutning ?

Mette: Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet nogle gennemarbejdede alternativer. Alle kan ikke være med i hver en detalje. Arbejdsgruppen sidder med al viden om emnet.

Ole: Arbejdsgruppen må gives ansvar og bemyndigelse. Hvis man er i mod, kan man tage det op på fællesmødet.

Lars: Det er derfor, vi er kommet med vores procedureforslag. Man må kræve af arbejdsgruppen, at der er nogle reelle valgmuligheder, og at der er en tidshorisont for gruppens arbejde.

Signe: Det er forkert at kræve flere forslag fra en arbejdsgruppe - hvis nu nogen brænder voldsomt for noget bestemt.

Kirsten: Debatten handler om tillid eller ikke. Om at have kontrol over tingene eller ikke. Det gør mig bekymret.

Thomas: Jeg regner med, at fællesmøderne har hånd i hanke med gruppens arbejde. Det er i dens egen interesse.

Christian: Ole forudsætter, at fællesmødet har kompetence.

Det her handler ikke om mistillid, men at vi som fællesskab har brug for noget. Her har struktur en berettigelse. Vi har krav på at vide, hvordan det går.

Ann: Der er 2 planer. Vi skal være fælles om det overordnede. Jeg har tillid til, at andre beslutter noget på andre (underordnede) planer.

Mette: Det har ikke noget med tillid eller mistillid at gøre. Selv om man brænder for en ide, kan man ikke i fællesskabets navn gå ind og tage et rum og sætte sig på det. Hvad med dem, som lidt efter har et andet forslag, men hvor ideen endnu ikke helt er modnet? Derfor dette procedureforslag.

Kaj: Det er dumt, at en gruppe skal udarbejde alternative forslag. Det er bedre med 2 arbejdsgrupper og derefter en dialog.

Ole: Vi må ikke dræbe ideerne.

Lars: Det er de aktive, der bestemmer. Man kan ikke pålægge nogen at arbejde for noget, de ikke brænder for.

Søren: Det, der er vigtigt, er at se alle muligheder, inden noget besluttes, så det ikke bare bliver den, der brænder mest og råber højst her og nu, der får sit forslag igennem.

Hans: Jeg er med i landskabsgruppen. Min bogruppe har kritiseret mig for ikke at kunne redegøre for, hvilket kommisorium denne gruppe har.

Mette: Tanken er ikke, at folk skal tvinges til at arbejde med noget, de ikke vil.

Bolette: De arbejdsgrupper, vi har, fungerer godt. Det er vigtigt at fastholde frivillighedsprincippet.

Herefter var der pause, og efter denne blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med forslaget.

Gruppen kom til at bestå af Signe, Kaj og Mette.

Der vil blive orienteret om gruppen i nyhedsbrevet, så flere kan komme med.

Dette punkt blev udsat, da gruppen ikke var klar, idet der endnu ikke var skrevet noget under.

Gården er bestilt til uge 25 begge weekender inklusive. Nu mangler bare en arbejdsgruppe til at arrangere sommerlejren. Der vil også blive orienteret herom i nyhedsbrevet.

Her blev emnet delebilsordning debatteret på baggrund af et indlæg fra Ole.

Sommerlejr på Munkesøgård i uge 25, dvs. 19. juni - 27. juni 1999

Se Munkesøgårds nye hjemmeside på Internet.

Det hele er flyttet til http:\\www.munkesoegaard.dk

Se referater, tegninger af boligerne, samt billeder fra gården.

Snak med jeres formand for bogruppen for at høre hvordan betalingen skal ordnes.

Kontingentet er fastsat til uændret 100kr/år. Dette skulle være betalt senest d. 1. juni 1999. Hvis man ikke har betalt endnu og ønsker at forblive medlem, skal man betale straks. Ellers er dette det sidste brev man får fra foreningen i denne omgang.

Betaling sker på giro 226-4382 eller med check til Lars Levin-Jensen, Bondehavevej 20, 1.th, 2880 Bagsværd. Husk tydelig angivelse af navn og adresse.