Ad 1. Meddelelser Vi har den 29.8.2026 bestilt 2 Kia PV5 med 7 sæder og stort batteri. Leveringstiden er desværre 4-6 mdr. dvs. forventet levering er mellem 1.1.2027 og 1.3.2027. Bilerne leases gennem Andersen Biler i Ballerup med tilskud fra Pulje til fremme af eldelebiler. De 2 Berlingoer skulle have været solgt, men vi forlænger dem indtil de to nye Kia'er er tilgængelige. Foreløbigt er Berlingoerne forlænget til 1.4.2027 i bookingsystemet. MOQO har tilbud os medlemssupport via Chatbot til 9 Euro pr. mdr. Dette har vi takket nej til, da medlemmerne har mulighed for at ringe til Hanne, hvis de er i tvivl om noget. Der er generalforsamling og ERFA møde i Danske Delebiler den 17.9 kl. 17.00. Steen deltager og er referent. Ad 2. Manglende km registreret for hvid Berlingo Fra starten af august har den hvide Berlingo ikke talt km, og medlemmerne har derfor heller ikke betalt for kørte km. Det viste sig, at der er forskellige måder at registrere km på, og Convadis havde i konfigurationen af bookingsystemet valgt en metode, hvor km ikke længere tælles, hvis det overskrider en vis grænse. I slutningen af august har Convadis nu rettet dette, og det er også blevet rettet for den Blå Berlingo, så den ikke får samme problem senere. Systemet er konfigureret til at aflæse kilometertælleren i bilen. I Convadis systemet er det også muligt at se kørte km for alle ture, hvor km er registreret via GPS. Lars vil foretage opkrævning af kørte km på baggrund heraf. Ad 3. Projektændring til pulje til fremme af eldelebiler Da vi får leveret de 2 Kia PV5 meget senere end forventet i ansøgningen, og de er lidt billigere end antaget, kan vi ikke nå at bruge budgettet. Vi påtænker derfor at lease endnu en e-C3, som erstatning for en Dacia Spring. Steen vil lave en udregning på om dette kan betale sig, da vi også skal indregne risiko for at få en større ekstraregning ved aflevering af en leaset bil. Ad 4. Prokura til kassereren I forbindelse med leasing af de to nye Kia PV5 krævede leasingselskabet en kreditvurdering. I den forbindelse er det en fordel, hvis kassereren har prokura, så hele bestyrelsen ikke skal underskrive samtlige dokumenter i forbindelse med en leasingaftale. Bestyrelsen har for år tilbage meddelt prokura. Vi blev enige om at sætte det på dagsorden på generalforsamlingen hvert år og meddele prokura. Referatet fra generalforsamlingen kunne så bruges som dokumentation. Ad 5. Aftale med Absalons Have vedr. p-plads Vi har tidligere haft en elbil med stamplads i Absalons Have. Vi bruger pt. ikke p-pladsen, men vil gerne have mulighed for fremover at benytte den, hvis behovet opstår igen. Steen vil lave et udkast til en sådan aftale. Ad 6. Opdatere antal medlemmer Lars vil opdatere medlemsoversigten. Efter mødet er det meddelt, at vi pt. er 170 medlemmer. Ad 7. Regnskab Regnskabet foreligger endnu ikke, men kommer til næste møde. Ad 8. Næste møder Kommende møder i efteråret er onsdage kl. 20.30. 7.10 (Lars) og 9.12 (Steen). Bemærk at mødet den 4.11 flyttes til den 9. 11, og det er en mandag kl. 20.00 hos Lotte. |