Ad 1. Orientering Kort beskrivelse af total vægt for bil og anhænger er lagt på hjemmesiden under Biler. Steen var til bestyrelsesmøde i Danske Delebiler den 27.11. Danske Delebiler forventer at få omkring 400.000 kr. fra Delebilfonden, som er nedlagt efter at LetsGo blev overtaget af Hyre. Pengene skal bruges til at vejlede nystartede delebilforeninger, videndeling og udbredelse af viden om delebiler. Danske Delebiler har endvidere sammen med LØS (Landsforeningen af Økosamfund) søgt Pulje til fremme af eldelebiler om et projekt med tilsvarende mål, og såfremt pengene bevilliges fra puljen forventes de to projekter at blive slået sammen til et stort projekt. Lars og Steen var til møde med repræsentanter fra Absalons Have den 6.12 omkring lader i Absalons Have, hvor Munksøgård Delebilforening ønsker selv at stå for elforsyning og lader, så det er ens med alle andre satellitplaceringer. Hvis vi selv står for elforsyning vil vi kunne trække momsen fra, og vi forventer at kunne få tilskud til etablering af strømforsyning, som er forholdsvis billig, da vi allerede har måleskab i Åhusene. I det lange løb vil det være billigere for Munksøgård Delebilforening og også administrativt lettere. Absalons Have er interesseret i at etablere flere ladere til dem selv, så det blev aftalt at undersøge en mulighed, hvor vores p-plads og lader flyttes til rækken af biler på Absalons Haves p-plads ud mod vejen. Herfra er der kort afstand til måleskab i Åhusene, og samtidig kunne der etableres et tomrør, som Absalons Have kunne anvende til deres nye ladere. Absalons Have vil undersøge om de kan godkende en sådan løsning, og Lars vil finde ud af, hvad det koster. Der er et udestående i implementering af MOQO systemet for Kia EV3, da bl.a. ladestatus ikke vises i appen. For at løse dette kræves der flere tests af Convadis sammen med Citroën, som står for installation af bokse. Hanne vil finde nogle tidspunkter, hvor dette kunne ordnes. Vi vil købe et sæt tagbøjler til Kia EV3, så det også er muligt at bruge tagboks med denne biltype. Hanne og Kim køber tagbøjle, og Steen skriver vejledning om montering. Lars orienterede om at der er to muligheder for betaling i MOQO, enten Pay-as-you-drive, som vi har nu, eller Pay-as-you-book. I den sidste version er det ikke muligt at forkorte en reservation, så vi beholder den måde vi har det nu. Hvis en booking ikke benyttes (fx glemmes) betaler man stadigvæk for tiden, da man har blokeret andre medlemmer i at bruge bilen. Lars orienterede om, at vi skal have sendt de tidligere leasede Clever ladere tilbage til Clever. Lars vil udarbejde fragtbrev, og Hanne og Kim vil sørge for at få dem sendt. Hanne og Kim har opdateret telefonnr. til vejservice, som sidder i skyggen på bilerne. I forbindelse med udmeldelse er der i MOQO systemet indlagt en slags karensperiode, som gør at der skal være mindst 3 måneder fra sidste reservation inden konto for et medlem kan slettes. Karensperioden skal sikre betaling af fx fartbøder og parkeringsafgifter. Steen skriver dette ind i medlemsvilkårene, så det er tydeligt, hvilke regler der gælder. Ad 2. Erstatningsbil for Berlingoerne De 2 Berlingoer står til udskiftning. Vi har undersøgt forskellige elektriske muligheder for 7 sæders biler, som er til at betale. Aller helst vil vi have Kia EV5, som er en meget rummelig bil til en fornuftig pris og med en rimelig rækkevidde. Den elektriske Berlingo har desværre en kort rækkevidde, da den kun har lidt større batteri end e-C3. Problemet er, at Kia EV5 først forventes til oktober 2026. Steen vil undersøge om dette stadigvæk er forventningen. Et andet alternativ er Peugeut 5008, som har god rækkevidde, men er en del dyrere. Vi har søgt Pulje til fremme af eldelebiler om støtte til leasing af 2 syv-sæders biler. Hvis vi får disse midler kunne en løsning være at vente med at lease de to Kia PV5 og supplere med leasing af endnu en e-C3, således at man udnytter de søgte midler inden for projektperioden. Steen vil forsøge at sætte et budget sammen for dette. Ad 3. Erstatningsbil for Dacia Spring De 3 Dacia Spring står over for at skulle erstattes. Hanne og Kim vil undersøge, hvor meget vi kan få for dem. Vi tænker de skal erstattes af e-C3. Ad 4. Vejledning til brug af easee-ladere Der er desværre en del, som ikke sætter opladning rigtigt til med det resultat, at der ikke er så meget strøm på bilerne, som der kunne være. Det betyder også, at Hanne og Kim bruger tid på at sætte biler til opladning. Vi oplever også at ladekabler bliver ødelagt, fordi de er låst til bilen og medlemmer volder dem af uden først at sørge for at de er låst op. Steen vil forbedre vejledningen om brug af laderne, som ligger på hjemmesiden samt i de vejledninger til bilerne, som kan ses under hver booking under "Usage instructions". I det nuværende system er der ikke garanteret en given rækkevidde ved en konkret booking, da det afhænger af forudgående bookinger den dag, og hvor langt der er kørt. Hvis man har brug at at køre en bestemt længere afstand, og man vil være sikker på at rækkevidden er der, må medlemmet selv booke bilen nogle timer før planlagt afgang for at sikre at batteriet er ladet tilstrækkeligt op. Bilerne lader omkring 55 km i timen på vores egne ladere. Så hvis et medlem har booket en bil, hvor bookingsperioden starter 2 timer før afgang vil der være mindst 110 km på batteriet ved afgang. Ad 5. Ny prisstruktur Ud fra analyse af gennemførte reservationer siden marts 2024 har Steen udarbejdet et forslag til justering af km-og tidspriser. Vi har en relativ høj andel på kørte km på 61% og kun 39% på tid. Da store dele af udgifterne ved at have bil er knyttet til køb og faste udgifter i forbindelse med bil bør indtægterne ved tidsleje være større. Ydermere har elbiler meget lavere brændstofudgifter end fossilbiler, og vi skal derfor have lavere km-priser og højere tidspriser. Serviceudgifter kan også forventes at være lavere med elbiler. km-priser bør som minimum dække de variable omkostninger ved kørsel i bilerne dvs. dæk, service og strøm. Denne udgift er derfor beregnet pr. kørt km. Endvidere mener vi også at km-priser skal dække de miljøomkostninger der er ved at køre i bil og som påføres samfundet. Disse miljøomkostninger opgøres af Transportministeriet med de såkaldte trafikøkonomiske enhedspriser. Det omfatter de samfundsmæssige omkostninger til trængsel, luftforurening, klima, støj og infrastruktur, og opgøres pr. kørt km. Ud fra de kørte km kan indtægterne beregnes, og udlejningen vedr. tiden kan beregnes under forudsætning af, at vi samlet skal have de samme indtægter ind. Konsekvensen er at tiden bliver dyrere og kørte km billigere. Forslaget blev gennemgået, og der var enighed om at prøve det fra 1.1.2026, så Steen vil ændre priserne for tid og km. Ad 6. Regnskab Lars fremlagde regnskab til og med november. Der forventes et underskud i størrelsesordenen 50.000 kr., når der tages hensyn til elrefusion og moms på el, som endnu ikke er indarbejdet i regnskabet. Budgetterede indtæger ser ud til at holde stik. Ad 7. Forslag til forbedringer i 2026 Vi har pt. 14 biler og 165 medlemmer. Vi har tidligere haft 15 biler med samme antal medlemmer. Der kunne være basis for endnu en Kia EV3, men måske også lidt flere medlemmer. Det drøftes nærmere i det nye år. Vi diskuterede også muligheden af at have en simplere medlemsstruktur, da den nuværende er administrativ tung i MOQO systemet fx i forbindelse med skift mellem medlemstyper. Det mest enkle ville være kun at have en medlemstype. Det skal tænkes mere grundigt igennem, hvordan det kunne fungere, og hvilken betydning det skulle have for indmeldelsesgebyr og kontingent. Der kunne godt være mere lys ved laderne på Munksøgård. Vi kunne måske få det lavet i forbindelse med, at vi skal have installeret mere strømkapacitet i varmecentralen til delebilerne, da Munksøgård forventes at få varmepumper til opvarmning, som skal bruge den eksisterende strømkapacitet. |