Ad 1. Flytning af biler til nye ladestandere I forbindelse med at der opsat laderestandere i Åhusene, Glashusene og Skademosen er følgende biler blevet flyttet. Grå eC3 er flyttet fra Munksøgård til Skademosen, Blå Berlingo er flyttet fra Skademosegård til Skademosen, Creme hvid BYD er flyttet fra Munksøgård til Åhusene. Hvid Berlingo står fortsat i Glashusene. Der er sat skilte op i Skademosen og Åhusene, som markerer stampladserne til delebilerne. På alle ladestandere er der påsat mærkater med "Kun for Munksøgård Delebilforening". Alle ladere er programmert så de kun accepterer Clever brikker fra Munksøgård Delebilforening. Alle Clever ladere er blevet udskfitet således at vi nu har de samme ladere på alle stampladser. Lars vil undersøge, hvad det koster at have kroge til ophængning af kablerne de steder, hvor vi ikke har dette. Der ligger et nyt kort på hjemmesiden, som viser bilplaceringerne i Skademosen og Åhusene, se under Bilplaceringer. Vi forventer, at udskifte de to Berlingoer i starten af 2026 med elektriske biler med 7 sæder. De tilbageværende rester af de skilte vi engang havde stående på Skademosegård er fjernet og asfalten er repareret. Ad 2. Nye Kia EV3 leveret Vi har fået leveret de tre nye Kia EV3. Disse biler har større bagagerum, længere rækkevidde og kan lade hurtigere end de nuværende Konaer, som de erstatter. Leasingen for de to tilbageværende Konaer udløber i slutningen af oktober. EV3'erne vil inden for de næste to uger få installeret bokse, og derefter vil de blive oprettet i bookingsystemet, så alle kan booke dem. To af EV3'erne har anhængertræk. Der er pt. ikke tagbøjler til EV3'erne, og vi vil lige se tiden an, da de er ret dyre. Ad 3. Refundering fra Pulje til fremme af elbiler Steen har udarbejdet slutregnskab og slutafrapportering for de midler vi søgte i 2023 fra Pulje til fremme af el-delebiler under Vejdirektoratet. Det var til opsætning af laderestandere i Åhusene, Glashusene og Skademosen. Regnskabet skal også revideres af statsautoriseret revisor, og det er pt til revision hos Trekroner Revision. Vi søger om refusion af 224.000 kr. Ad 4. Regnskab Lars fremlagde regnskab. Der forventes fortsat et underskud for 2025, men mindre end tidligere bl.a. fordi vi har fået mange nye medlemmer i 2025 (indmeldelsesgebyr), vi får tilskud til løn fra Pulje til fremme af el-delebiler og indtægter ved kørsel er steget. Ad 5. Betaling hvis kreditkort afvises ved reservation Hvis du ikke har dækning på dit kreditkort ved booking eller betaling for en reservation opkræver bookingsystemet et gebyr på ca. 75 kr. Det gælder også hvis ens kreditkort udløber. Derfor sørg for at have dækning på dit kreditkort og udskift kreditkort inden de udløber. Lars er ved at undersøge om det er muligt at systemet opkræver et mindre beløb. Ad 6. Kommende møder Alle bestyrelsesmøder afholdes kl. 20.00. Næste møder er mandag den 10.11 (Steen), og mandag den 8.12 (Steen). |