Ad 1. Udstyr i bookingsystem Udstyr kunne tidligere bookes i MOQO app, men det var lavet således at der skulle være alt udstyr til rådighed for alle biler dvs. vi skulle have 15 tagbokse, hvilket ikke giver mening. Derfor skal man nu booke udstyr i form af tagbøjler og tagbokse via kalender, som hænger i delebilrummet. Vi har klaget til MOQO over dette, og de har også sat det på ønskelisten over forbedringer af bookingsystemet. Vi har spurgt om vi ikke kunne oprette dem i bookingsystemet på samme måde som vi har biler. Med det har de afvist, da der ikke er knyttet GPS-boks til udstyr på samme måde, som der er til biler. Vi giver dog ikke helt op, da vi godt kan have biler i bookingsystemet inden de får boks installeret, hvor vi kører på køresedler. Så på tilsvarende vis bør vi kunne have udstyr i bookingsystemet. Steen vil kontakte dem igen. Ad 2. Procedure for skader Vi bør have en mere klar procedure for hvordan vi administrativt hånterer skader. Steen snakker med Hanne om dette. Ad 3. Status for udrulning af ladestandere Efter bestyrelsesmødet er der opsat ladestandere i Åhusene, Glashusene og Skademosen, og der er foretaget reetablering omkring disse. Laderne er endnu ikke tilsluttet til strøm. Steen vil sørge for at der bliver sat skilte op med "Reserveret delebil", hvor det ikke er i forvejen. Lars vil sørge for at de bliver programmeret til kun at acceptere ladning med vores ladebrikker, så det kun er vores biler, der kan lade på ladestanderne. Grå C3 og Grå Spring på Munksøgård vil blive flyttet til Skademosens to ladestandere. Den Blå Berlingo på Skademosens p-plads vil blive flyttet til Munksøgård. Hvid BYD på Munksøgård flyttes til Åhusene. Hvid Berlingo bliver stående på Glashusene. Ad 4. Ansøgning til pulje til fremme af el-delebiler Den sidste runde for at søge Vejdirektoratets pulje til fremme af el-delebiler er den 30.9.2025. Vi har allerede fået bevilliget to ansøgninger, og håber på endnu en. En stor del af de samlede leasing omkostninger kan dækkes gennem tilskud. Vi vil gerne erstatte de 2 fossile Berlingoer med elbiler (Peogeut 5008 med 7 sæder), samt endnu en Kia EV3 (dvs. den 15. bil) samt erstatte en Spring med en e-C3. Steen indhenter leasingtilbud på dette, og laver en ansøgning. Da der er nogle begrænsninger på projektperiode, og hvor meget man kan søge, er det ikke givet, at vi kan få tilskud til fire biler. Hvis vi får tilskud, vil vi kunne anskaffe de nye biler i januar 2026. Ad 5. Hvornår kommer der træk på e-C3? De 3 e-C3, som vi allerede har, er bestilt men anhængertræk, men det er endnu ikke monteret. Første vanskelighed var at bilerne ikke var godkendt til træk, men det er nu sket, men selve anhængertrækkene er i restordre. Vi håber, at de kan monteres ved første serviceeftersyn. Ad 6. Munksøgård 25 års jubilærum den 13.9 Munksøgård fejrer sin 25 års jubilærum den 13.9. Steen vil lave en lille plakat, som fortæller om Munksøgård Delebilforenings udvikling gennem 25 år, som vil blive sat op på mindevæg og på døren til delebilrummet. Ad 7. Levering af Kia EV3 Vi har fået bekræftelse på, at de 3 nye Kia EV3 bliver leveret den 1. okt. som planlagt. Hereftrer skal der installeres bokse i bilerne. Ad 8. Kommende møder Alle møder er på mandage og kl. 20.00. 6.10 (Lars), 10.11 (Steen), 8.12 (Steen). |