Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 2. april 2025

Dato:d. 2. april 2025
Tilstede:Lars Levin-jensen, Jan Paiter, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:
Dagsorden:1. Orientering2. Generalforsamling i Danske Delebiler den 1.4.20253. Indkalde til generalforsamling i Munksøgård Delebilforening den 22.4.20254. Udmeldelse af elbilforeningen5. Søge om udsættelse af projekt til opsætning af ladestandere6. Levering af ny e-C3 og bestilling af endnu en7. Møde med MOQO8. Flere medlemmer9. Møde med Bærebo om delebiler
Ad 1. Orientering

Jan udtræder af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Steen takkede Jan for hans indsats som tidligere kasserer og hans mange årige medlemsskab af bestyrelsen siden 2009. Foreningen gav Jan en gave som tak for indsatsen.

Regnskab for marts er endnu ikke afsluttet og derfor heller ikke fremlagt. 

Ad 2. Generalforsamling i Danske Delebiler den 1.4.2025

Vi er medlemmer af Danske Delebiler, som er en brancheorganisation for delebilordninger i Danmark. Steen deltager i generalforsamlingen den 1.4.2025, som også indeholder et ERFA møde for de mange nye delebilordninger, som skal til at starte op som følge af tilskud fra Vejdirektoratets pulje til fremme af eldelebilordninger. 

Ad 3. Indkalde til generalforsamling i Munksøgård Delebilforening den 22.4.2025

Steen indkalder til generalforsamling i Munksøgård Delebilforening, som afholdes den 22.4.2025. Diverse bilag som årsregnskab/budget, revisor påtegning og bestyrelsens forslag til 4 % stigning i tidstakster fremsendes også.

Bestyrelsen opfordrer flere til at stille op til bestyrelsen, da Jan udtræder, hvorefter der kun er Steen og Lars i bestyrelsen. 

Ad 4. Udmeldelse af elbilforeningen

Vi besluttede at melde os ud af elbilforeningen for at spare penge selvom det ikke er så dyrt at være medlem. De fleste af de oplysninger som elbilforeningen stiller til rådighed herunder medlemsblad kan fås fra andre kilder. 

Ad 5. Søge om udsættelse af projekt til opsætning af ladestandere

Vi har endnu ikke fået tilladelse fra Radius til etablering af strømforsyning til nye ladestandere og er derfor nødt til at søge Vejdirektoratet om tillladelse til forlængelse af projektet, som skulle have været færdigt den 1. maj 2025. Steen søger om udsættelse til 1. oktober 2025. 

Ad 6. Levering af ny e-C3 og bestilling af endnu en

Vi får leveret en ny e-C3 i løbet af april, hvorefter boks skal sættes i bilen. Vi har solgt den grå C3 for 40.000 kr. til et medlem, hvilket er samme pris, som vi kunne få ved forhandleren.

Leasing af Sort Kona udløber den 3.6.2025, og Steen bestiller derfor endnu en e-C3, som dog ikke skal erstatte Konaen men salget af den grønne C3, som sælges i efteråret 2025. Der er rimelig lang leveringstid på nye elbiler.

Leasing af de øvrige 3 Konaer udløber i september/oktober 2025, og vi skal finde ud af hvilke nye biler vi skal anskaffe i stedet for Konaerne.

Ad 7. Møde med MOQO

Vi er blevet tilbudt et møde med MOQO om udvikling af vores samarbejde. Vi vil se på om vi kan finde et tidspunkt for sådant et møde. 

Ad 8. Flere medlemmer

Vi vil gerne have flere medlemmer, da vi pt. er omkring 151, og vi vil gerne vil op på 165 medlemmer. Vi prøver at skrive små historier på Alt om Trekroner. Lars vil skrive en historie.

Ad 9. Møde med Bærebo om delebiler

Firmaet Bærebo, som udvikler bæredygtige byggeprojekter, vil gerne have et møde med os omkring opstart af delebilforeninger. De kommer den 2.4 kl. 16-18, hvor Steen vil tage imod og vise rundt og diskutere med dem. 


Referat ændret sidst d. 21.04.2025 kl. 17:12

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM