Referat fra koordinationsmøde d. 17/9-96

Til stede: Ann Rohde Andersen, Jette Hagensen, Inger Foldager, Anne Jakobsen, Bente Kristine Hansen, Lotte Pfeiffer, Solveig Solas, Jan Herforth, Steen Solvang Jensen og Lars Levin-Jensen (referent).

1. Runde

Bente K: - Spurgte til eventuel annoncering i bladet "Lyset". Det blev besluttet at vente lidt til man ser antallet af interesserede lejere.
- Har snakket med 'Sneglehuset', som gerne tager imod besøg. Der er aftalt møde d. 25/9 kl. 19.

Steen: Vil gerne være aktiv i arkitektgruppen.

Jette: - Har fået undersøgt undergrunden omkring Munkesøgård. Jorden er tilsyneladende meget velegnet til jordsten (Kilde: Pierre fra EcoTech i Hjortshøj).
- Har snakket med Astma-Allergiforbundet (Thorkild Kjær). De er interesserede i at være med i udformningen. De vil også hjælpe med at søge penge til ekstraomkostninger.
- Har snakket med Hanne Andersen, som gerne vil være aktiv i arkitektgruppen.

Ann: - Ønsker at bestyrelsen er med til mødet d. 26/9 i Roskilde. Det forlyder, at nogle af de lokale politikere vil være der. Ann står for de praktiske ting til mødet. Vil gerne have hjælp kl. 19.00. Der bestilles lysbilleder samt evt. video.
- Der planlægges ejerformermøde d. 3/10. Det bliver en blanding af informationsmøde og start på stiftelse af de enkelte underordnede foreninger. Den dag bør alle medlemmer komme for at høre om ejerformerne. Der vil komme personer fra Kuben (forretningsfører), samt fra kreditforeninger og evt. boligselskabet.

Lars L-J: - Uddelte forenings eksemplarer af LØS' blad LØSNet.
- Videregav materiale om opstilling af vindmølle på Trekronergrunden til Jette.
- Fortalte om indkaldelse til møde/konference om Gaianet, en udstikker af internet.
- Iben havde holdt aktivitetsmøde, og det var gået godt. Referat udsendes med dette referat. Ånden er, at vi alle er lige gode, og at vi alle er amatører så alle kan være med.
- Viste artikel, som havde været i JyllandsPosten-Hovedstaden (side 2).

2. Arkitekterne

Arkitekturkernegruppen havde lige været til møde med arkitekterne.

Inger sagde, at der til listen over dispensationer skulle tilføjes noget om forhøjelse af rammebeløbet for det støttede byggeri.

Inger fortalte om deres møde med arkitekterne. De lægger op til to modeller:

1) At vi fortsætter som nu med meget stor fremdrift. Det bliver svært på samme tid at overholde de økologiske idealer om materialer samtidig med at man skal holde tidsplan og de økonomiske rammer.

2) At vi går langsommere frem. Dermed kan der gås mere i dybden med materialevalg og Egen Vinding kan blive mere inddraget.

Der blev herefter diskuteret om tidsfaktoren. Der var rejst spørgsmål om man kan nå at lave alle jordstenene. Hans Jakob fra Energi- og Miljøkontoret i Århus havde ikke set det som et problem, da vi snakkede med ham om det på arkitekturweekenden. Desuden kan vi evt. få midlertidig byggetilladelse.

Lars sagde, at vores projekt primært er gået ud fra punkt et ovenfor,

Steen sagde, at man skal passe på, at man ikke fokuserer på et enkelt materiale eller løsning.

Lotte sagde, at valg af model 1 kunne betyde, at vi kom til at indgå for mange kompromisser. Desuden kan arbejdskraft være en begrænset ressource.

Steen: Det kan være problematisk at financiere fællesanlæggene hvis byggeriet etableres over længere tid.

Alle var enige i, at det var en overordnet beslutning, som reelt var taget for lang tid siden. Konklusionen blev, at vi holder fast i tidsplanen, og arkitekterne må fremlægge konkrete problemer, når sådanne dummer op. Vi skal være opmærksomme på, at tidsplanen fra Kommunen er udvidet med en måned, men at de har meldt ud, at vi kan få midlertidige byggetilladelser.

Vi skal tage stilling til fordelingen mellem privat og fællesareal: Hvor store skal fælleshusene være.

Rådgivere (ingeniører) tager vi stilling til senere.

Steen bliver koordinerende på teknik-undergruppen, så han har styr på hvad der skal ske.

3. Forretningsførere

Ann refererede fra mødet med Kuben samme eftermiddag. Kuben og Andelsboligforeningen af 1899 har endnu ikke mødtes. Kuben har lavet oplæg til modeller til samarbejde, hvor de fastholder, at det bedste er, at der er een forretningsfører.

På mødet med Kuben besluttede Ann, Lars og Jette følgende: Kuben er samlet forretningsfører, men skal inddrage Christian Bruun fra ABF1899 som konsulent på politiske spørgsmål. Kuben er god til administration af byggeprojekter. ABF1899 skal altså ikke være forretningsfører.

På koordinationsmødet blev denne beslutning derefter diskuteret og til sidst støttet.

4. Orientering fra kommunen

Jette orienterede: Kommunen har givet grønt lys for projektet, og de går videre med boligkvoterne og afklaring af ungdomsboligerne. Kommunen vil evt. gerne være med i restfinanciering af demohus.

Jette opfordrede til, at der søges fonde. Solveig meldte sig som koordinator for fondssøgning, og hun tager kontakt til Lars Mygind for at få ideer mv.

5. Pressemeddelelse

Jette og Ann havde lavet udkast til pressemeddelelse. Denne blev kommentere på mødet. Jette skriver den førdig og Anne J sender den ud sammen med projektbeskrivelsen til alle relevante dagblade mm.

6. Jordbundsundersøgelse/Radon

Der skal undersøges om der er gassen Radon i jorden ved Trekroner. Det er det eneste der rigtigt kan blokere for anvendelsen af jordsten i boligerne. Steen tager fat i dette.

7. Evt.

Jan spurgte til, om der gøres noget for at dokumentere processen. Man bør opsamle diverse materiale til senere dokumentation. Lars oplyste, at vores Internetside er en del at dokumentationen.

HUSK:

Næste koordinationsmøder: Hver anden tirsdag: 1/10, 15/10, 29/10. Sted: Baggesensgade 22, st. kl. 19.00

Informationsmøde 26/9:

Kulturhuset i Rosenhavestræde i Roskilde, kl. 19.30, Ring til Jørn Erik (4675 6045) eller Jette (4675 6778)

Ejerformermøde 3/10-96

Kulturhuset i Rosenhavestræde i Roskilde, kl. 19.30.

Alle medlemmer bedes komme!!!!

Tilmelding IKKE nødvendig

Evt. spørgsmål til Jørn Erik (4675 6045) eller Jette (4675 6778)