Referat af koordinationsmøde tirsdag d. 14/5

Til stede: Jesper Rasmussen, Ib Ravn, Jette Hagensen, Ann Rohde Andersen, Jørn Erik Nielsen, Bjarne Henriksen, Pierre Larsen, James Martin, Lasse Brahe, Rie Fridorf, Lars Levin-Jensen (referent).

1) Runde

Ib Har lavet udkast til værdigrundlag samt noget om organisation. Dette udsendes med referatet til diskussion på næste møde.
Har desuden lavet nedfældet nogle tanker om afstemningsprocedure ved grunde-valget. Dette vil bestyrelsen anvende d. 25/6.

Lars Kommer snart med teknisk oplæg. Dette tænkes sendt til forskellige ingeniørfirmaer for at luge eventuelle vilde og urealistiske løsninger ud.
Der er pt. 95 medlemmer i foreningen.

2) Landbrug

Ann og Jørgen var kommet for at introducere sig selv. De vil gerne etablere et mindre økologisk landbrug på Roskildeegnen. De vil gerne have frugtavl/bær, grønsager til salg på torvet, juletræer, pyntegrønt, lidt høns og kødkvæg. Ialt ca. 10 ha. De vil gerne være en del af bebyggelsen, men det skal være Roskildeegnen.

Jesper forklarede hvorfor vi gerne vil have et landbrug tilknyttet: a) For at aftage kompost, slam, mult og spildevand, b) for at aftage grønt affald til dyrene, c) det sociale og pædagogiske ved et landbrug tæt ved.

Der var en god stemning og næste skridt bliver at afvente grunde-beslutningen, og derefter inddrage dette i arbejdet med kommunen. Der skal på det tidspunkt tages stilling til hvem der skal eje og drive landbruget.

3) Selvbyg/medbyg/totalbyg

Lasse og Rie har konstateret, at der ikke er stemning for medbyggere/selvbyggere, eller i hvert fald er der kun stemning for stramme rammer. Det er vigtigt for Lasse selv at samle genbrugsmaterialer og bygge, og derfor vil han heller skilles fra 'hovedforeningen', og prøve at realisere en tilsvarende bebyggelse baseret på selvbyg.

Bjarne sagde, at det er svært at få grunde til selvbygprojekter, da kommunerne har fordomme (Christiania mm.).

Jørn sagde, at der også er økonomiske problemer med selvbyggere, idet de i byggefasen skal have to huslejer, dels der hvor de bor, og dels i den nye bebyggelse.

Rie har lavet sit eget oplæg om værdigrundlag. Derudover har Lasse og Rie lavet oplæg til hvad selvbyg er for dem.

Lars syntes der skal tages en beslutning om hvad det er vi vil i denne bebyggelse og derefter skilles i mindelighed. Man kan lige så godt melde ud på nuværende tidspunkt.

Jesper havde tre punkter: 1) Vi har aldrig valgt selvbyg fra, men han vil ikke have, at arkitektur bliver givet frit. 2) Har ikke lyst til at bo på en byggeplads. Bebyggelsen skal være færdig ved indflytning. 3) Fællesting skal financieres fra starten.
Disse tre ting mener Jesper resulterer i: Klare restriktioner på arkitektur og tid mm. hvis selvbyg, samt rammer for individuelle løsninger.

Lasse vil gerne have mangfoldighed, men ønsker ikke Thy-lejr lignende tilstande.

Bjarne har svært ved at se sammenhængen mellem selvbyggerne og resten af bebyggelsen. Han vil desuden heller ikke bo på en byggeplads.

Jesper trak diskussionen op, og konkluderede, at der på næste møde skal træffes beslutning om i hvilken form selvbyg skal tillades. Der udsendes oplæg fra Jesper og Lasse+Rie.

4) Arkitektgruppen

Der har været holdt møde, og gruppen har defineret sin opgave:

1) At fomulere oplæg til arkitekter som skal resultere i et skitseprojekt fra arkitekterne. Først skal oplæg laves, så skal det sendes ud og diskuteres på koordineringsmøder, og derefter skal det sendes til arkitekter.

2) At præsentere arkitekter for foreningen ved aftenarrangementer.

Tidsplanen er: Ideoplæg færdig i september, skitseprojekt færdig efterår, detailprojektering vinter.

Der kommer oplæg på mødet den 28/5 og den 11/6.

Hvis der er nogen der har ideer til aktuelle arkitekter må de meget gerne henvende sig til arkitektgruppen med materiale og kontaktadresser.

5) Hovedpunkter i tidsplanen

Der blev kort diskuteret hvilke punkter der er store i den kommende tid: Jura (advokat), Teknik (arkitekt/ingeniør), Grunde, Financiering.

Det blev besluttet at få sat skub i Jura og Financiering. Ib tager kontakt til Advokat Roepsdorff og får arrangeret et møde. Ann snakker med sin far om financiering, idet han har erfaring inden for det område.

Disse to ting kan på et tidspunkt blive pengekrævende, men indtil videre skal det være på gratis-basis.

De andre nævnte ting er der gang i.

6) Evt.

Grundegruppen arrangerer rundtur til grundene Søndag d. 16/6 om eftermiddagen. Nærmere herom senere.

Fremtidige møder: 28/5, 11/6, 25/6, 6/8, 20/8, 3/9, 17/9, 1/10.

Generalforsamling er fastsat til Lørdag den 29/6 fra kl. 14.00. Der vil efter den almindelige generalforsamling være et socialt arrangement for alle medlemmer med familie. Er der nogen der har ideer til emne eller form?

ØKOBO afholder grilldag mandag den 27/5 kl. 13 i Kongens have. Vi mødes under træet.

Næste møde tirsdag den 28. maj kl 19, Baggesensgade 22 st. 2200 kbh N