Indkaldelse til arbejdsweekend 19.-20.-21. april ยด96

Program:

Fredag d. 19/4:

Ankomst ca. 18-19, derefter spisning og hygge

Lørdag d. 20/4:

9.00 - 11.00 Foredrag og lysbilleder om permakultur mm. ved ekstern foredragsholder Tony Andersen

11.00 - 12.00 Spørgsmål og diskussion med baggrund i oplægget

12.00 - 13.00 Frokost og afslapning

13.00 - 15.00 Diskussion af arkitektur med udgangspunkt i vedlagte oplæg fra Lasse, projektbeskrivelsen, samt formiddagens program. Alle bedes tage bøger, tegninger, billeder, video mm. med, da det er svært at diskutere arkitektur uden billeder.

15.00 - 15.30 Kaffepause

15.30 - 18.00 Diskussion af værdigrundlag med udgangspunkt i vedlagte oplæg fra Ib. Værdigrundlaget skal senere danne baggrund for vedtægterne i foreningen. Alle bedes tænke over og kort formulere deres mening om, hvad det er for normer og værdier vi skal oprette bebyggelsen under.

18.00 - ? Madlavning, spisning og generelt løssluppen stemning

Søndag d. 21/4:

9.00 - 11.00 Videre diskussion af arkitektur. Der sigtes efter en vis form for enighed og at der efter denne weekend kan skrives noget, der senere vil være oplægget til de arkitekter, der skal tegne vores beboelse.

11.00 - 12.00 Opsamling på diskussionen om værdigrundlag. Der skal formuleres et dokument til det videre baggrund med vedtægterne.

12.00 - 13.00 Evaluering

13.00 - ? Frokost, oprydning og afrejse (i den rækkefølge!)

Sted: Øllemøen Rie har, på trods af at hun ikke er hjemme den weekend, lovet os husly i hendes Chateau Øllemosen, som ligger på adressen Rie Petersen

Øllemosen 1

4293 Dianalund

Da dette ligger et sted langt uden for lands lov og ret kan man ved tilmelding aftale nærmere om transport. Der vil blive forsøgt arrangeret fællestransport, men man kan også komme dertil med tog (med afhentning på stationen efter aftale).

Tilmelding: Af hensyn til planlægningen af mad mm. skal man tilmelde sig til Jesper Rasmussen på tlf. 31 35 10 13 senest torsdag aften. Det vil være muligt at ankomme senere end fredag aften, men det anbefales ikke.

Prisen er ikke fastlagt nu, men skal dække udgifterne til mad. Der betales samme pris om man deltager i hele eller dele af weekenden. Der afregnes ved afrejse.

Praktiske ting: Medbring sovepose, liggeunderlag, diskussionslyst, tandbørste, deodorant (der er ikke bad), varmt tøj, praktisk fodtøj, sutsko, og godt humør.