Bagsværd, d. 12. december 1995

Referat af projektgruppemøde d. 5/12-95 hos Anders

Dagsorden: Var der ingen af, men der var en runde.

Deltagere: Claus, Gitte U., Erik, Jesper, Bjarne, Lars L-J(ref), Gitte Elise Klausen (ny) og Anders.

Runde

Bjarne: Har sendt ansøgninger til de fire aftalte fonde. Der har indtil videre kun været reaktion fra Den Grønne Fond, som skriver, at hvis vi ikke hører noget fra dem efter 1½ måned har vi ikke fået noget.

Claus: Har igen været vågen og kunne bidrage med materiale til vores bibliotek.

Måtte desuden indrømme at han i tirsdags ikke havde været vågen idet han (sammen med Lars) havde brændt arkitektgruppen fra Den Trojanske Hest af. Det var meget flovt. Der arbejdes med at få aftalt et nyt møde med dem.

Jesper: Går og tænker på hvad han skal skrive om det juridiske. Har endnu ikke fået snakket med dem fra Hjortshøj, for at få forklaret deres vedtægter.

Lars L-J: Skal stadig have skrevet til Ølstykke, samt have taget kontakt til politikere i Stenløse Kommune.

Gitte E.K. Nyt medlem, som måske vil være aktiv. Velkommen i projektgruppen.

Hyggeaften

Efter det meget korte møde gik vi straks i gang med glöggen, brunekagerne, pebernødderne og ikke mindst æbleskiverne. Der blev holdt en kort præsentationsrunde (igen), hvilket affødte mange og laaange sjove diskussioner om bl.a. økofascisme, brugerindflydelse, demokrati og meget mere.

Vi kiggede også på kort og blev enige om, at det var tid at udvide antallet af kommuner vi prøver at komme ind i. Vi snakkede om følgende interessante kommuner og satte kontaktpersoner på:

Hillerød (Claus)

Allerød (Claus)

(Birkerød)

Farum

Værløse (Erik)

Ølstykke (Lars L-J)

Stenløse (Veksø) (Lars L-J)

Høje Tåstrup (Hedehusene)

Roskilde (Trekroner, Langebjerg)

Med dette korte referat vedlægges:

Den endelige (for nu) projektbeskrivelse

Den nye folder

Adresseliste over medlemmerne

Næste møder (fast hver anden tirsdag):

Tirsdag d. 19. december kl. 19.00 hos Bjarne Henriksen

Gullandsgade 9, 2.th

2300 Kbh. S

Claus, Jesper og Lars: Møde med arkitekterne også 19/12 men kl. 16.00 hos Claus

Tirsdag d. 6. januar 1996 kl. 19.00 hos Jesper???

Husk: Ekskursion Søndag d. 21/1 til andre økologiske byggerier i Københavnsområdet.

Måske går turen til Havrevangen i Hillerød og Skotterupgård i Ballerup

Tilmelding til Claus senest 14. januar på tlf 3119 7912