![[tegning]](images/okobo1_1.gif)
Fra forskellig kant bliver der peget på behovet for nytænkning omkring bolig og miljø; Brundtlandrapporten, Agenda 21, Projekt "Grøn kommune", boligministeren, miljø- og energiministeren blandt andre. Jorden synes gødet for "hele" løsninger. Men der skal en del idealisme til, for der følger ikke økonomiske midler med alle de gode intentioner.
I marts 1995 blev der holdt et stormøde med deltagelse af ca. 30 personer. Emnet var oprettelse af et økologisk bofællesskab. På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som i de følgende måneder forberedte en projektbeskrivelse. I juni 1995 blev der stiftet en forening (Økobo), hvis formål er at arbejde med at få bygget et økologisk bofællesskab. I august 1996 blev der valgt forretningsførere, arkitektfirmaer, advokat og boligselskab.
Denne projektbeskrivelse indeholder de tanker og løsninger, der ved redaktionens slutning arbejdedes med. Det er en aktiv proces, og man bør derfor løbende holde sig informeret om projektet, fx ved medlemskab af Foreningen til oprettelse af et økologisk bofællesskab (Økobo), se sidste afsnit.
Vores middel til at opnå det mål er en meget blandet boligmasse, både hvad gælder størrelse og ejerform. Som illustration kommer her vores skitseforslag til bebyggelsens boligsammensætning. Når der i det følgende bliver nævnt supplementsrum, mener vi et rum, der kan inddrages i de enkelte boliger, eller som kan forvaltes af boliggruppen til forskellige formål f.eks gæsterum eller systue.
Der skal etableres fem bogrupper:
I realiseringen af bebyggelsen vil der indgå en vurdering af graden af økologi i forhold til økonomi. Vi skal bruge de løsninger, der har den største virkning i den rigtige retning. Det kommer til at koste mere end løsninger i traditionelle bebyggelser, og den acceptable merpris vil være ca. 10 % af drifts- og anlægsudgifterne. Merprisen under drift kan eventuelt nedbringes ved, at der, pga. de økologiske tiltag, er mulighed for at slippe for miljøafgifter og lignende samtidig med at der vil være et mindre forbrug af ressourcer.
Løsningerne skal være en inspirationskilde for andre med samme ønsker, men løsningerne behøver ikke at være af en art, som nødvendigvis er bæredygtige eller realiserbare andre steder. Det er ikke en universel løsning, vi søger, men en løsning ud fra stedets og beboernes præmisser.
Vi vil også gerne investere en del i udenomsarealerne. Vi tænker os et område med mulighed for oplevelse i det nære miljø, rigt på træer og anden beplantning.
er dets vilje og evne til at nære andre"
Ralph Blums 'The new book of runes'
Vi vil skabe en bosætning der bygger på andelstanken og en fællesskabsfølelse. Fællesskabet tager afsæt i, at vi selv skaber og forvalter bebyggelsen under hensyntagen til det hele menneske og en fornuftig omgang med naturen. Fællesskabsfølelse kan ikke konstrueres, men vi vil skabe nogle rammer for, at den kan opstå. En væsentlig faktor - foruden de fysiske rammer - er de aktiviteter, der vil foregå.
Et vigtigt element i dagligdagen vil være fællesspisning, ikke at det skal foregå hver dag eller at man er forpligtet til at deltage, men mulighederne er der for, at det sker ofte. Et andet element bliver den fælles beslutningstagning og uddelegering af opgaver og ansvarsområder i forbindelse med bebyggelsens drift og vedligeholdelse. Herudover kunne man forestille sig festligholdelse af forskellige højtider, eller andre arrangementer, f.eks. majfest, julemarkeder, dans og musikfestival etc.
Foruden strukturerede aktiviteter vil der være plads til personlige interesser. Det kunne være heste, får eller planteavl, det kunne være computere, kropsarbejde, aerobics, flamenco, nordjysk folkedans eller yoga, det kunne også være politisk arbejde for en bedre verden... eller skak.
Vi ønsker også, at bebyggelsen kommer til at rumme nogle arbejdspladser. Det kunne være mindre håndværksvirksomheder, landbrug og gartneri, kunsthåndværk, servicevirksomheder, børneinstitutioner, cafe, måske en butik, evt. jobs i forbindelse. med pleje af nogle af beboerne, uddannelsesprojekter omkring økologi og miljø.
Vi kunne også godt tænke os nogle udvekslingsprojekter, fx en venskabsby i den tredje verden.
Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at vi ikke vil skabe et lukket samfund men ønsker en berigende udveksling med miljøet og menneskene omkring os.
Følgende punkter er vigtige:
En vigtig del af den økologiske ide er, at bebyggelsen arbejder tæt sammen med et økologisk jordbrug, hvis jord meget gerne må støde op til området. Dette skyldes både den nødvendige stofudveksling men også i høj grad, at børn og voksne vil kunne følge produktionen af deres fødevarer på nært hold.
Ud over landbruget vil vi gerne have etableret forskellige andre mindre virksomheder (max. 5 ansatte). Det kunne være en håndværksmester, en kunsthåndværker, en servicevirksomhed eller en forretning. Vigtigt er det, at de vil skabe et liv i bebyggelsen.
Muligvis kunne der også opstå andre erhverv som f.eks jobs i forbindelse med pleje af enkelt beboere, uddannelsesprojekter om økologi og miljø, kursusvirksomhed osv.
Der forhandles tæt med Roskilde Kommune om 4 ha jord rundt om gården Munkesøgård på Trekroner Mark ca 1½ km fra Trekroner Station øst for Roskilde.
Fællesområderne indrettes, så de er egnede for både handicappede, ældre og børn at færdes i.
Det ville være praktisk om der var forskellige fællesværksteder. I forbindelse med forsamlingshuset kunne der være et antal rum der kunne bruges til musik, keramik, computer og andet. Der kan evt. sættes et areal af til senere opførelse af disse hobbyrum.
I forbindelse med det centrale fælleshus, skal gårdens lokaler tænkes med i planen.
Ca. halvdelen af gårdens avlsbygninger skal friholdes til brug for landbrugsproduktion.
I den forbindelse kunne der måske allerede fra starten planlægges en rundvisningssti der ikke lige går ind igennem vores haver.
Der skal være et fælles pulterkammer/ genbrugslade, ( f.eks i en kælder), hvor "værdifulde" men midlertidigt undværlige effekter kan placeres og siden tages i brug af en ny bruger. Ingen fortrydelsesret.
Bebyggelsen skal have en "organisk" fremtoning i materialevalg, linier og form. Dette gælder de enkelte huse såvel som grundplanen. Det betyder jo ikke at den skal smelte sammen med naturen men den må godt give associationer i den retning. Det betyder bl.a. at det ikke skal være high tech stil.
Arkitekturen er underlagt forskellige krav dikteret af de økologiske teknikker. F.eks solfangere på taget, sydvendte glasrum af et væsentligt omfang. Dette gælder også byggematerialer, der er vurderet i forhold til deres økologiske kvaliteter.
Vi ønsker en intensiv beplantning med træer, buske og plantebede, både nytte og pryd. Det skal være et sted fuld af oplevelser for øjet, næsen, ganen og for det legende barn i os alle. Der skal være steder hvor man har lyst til at sætte sig ned, der skal være glimt af et vandspejl, der skal være en lille bro og en stensætning, en stor sten man kan klatre på, der skal forresten også lige være et par områder hvor naturen får lov at bestemme, og et sted hvor ungerne kan blive helt væk. Muligvis skal der være en indhegning med nogle dyr, der skal ihvertfald være et krydderurtebed eller fire.
Det ville være fint at tænke permakultur ideer ind i planen. D.v.s. man arrangerer sig så ens liv påvirker den eksisterende natur minimalt, alle ting skal have flere funktioner. Planteproduktion foregår inde omkring boligerne. Det hele er meget økologisk tænkt, med kompost, gode nabovirkninger og sådan noget. Man sår f.eks spinat hvor der ellers ville komme ukrudt. Herved undgår man ukrudtet og når nytteplanterne skal have mere plads luger man spinaten væk og kan bruge den.
Træer i bebyggelsen er en blanding af frugt-, duft- og almindelige træer. Ud over at de er smukke og nyttige, planter vi dem så tæt at udtyndingen giver en brændeproduktion.
Rodzone anlægget laves som et ned- og udsivnings anlæg på en ret høj bakke. Herved er det muligt at få et afløb der kunne føde en lille bæk gennem bebyggelsen. Vi får også et spændende landskabselement. Ved foden kunne man lave små bakker der er en fortrinlig legeplads.
Legepladser skal være smukke og skulpturelle. Der skal være gode legemuligheder og gode opholdsmuligheder. Beplantningen skal være velduftende, smuk og praktisk.
Sti- og vej anlægget skal tilgodese at mennesker mødes. Der skal altså ikke være for mange alternative stier. De må godt lægges så man når man færdes på dem oplever at man bor i et fællesskab
Det er meget ønskeligt at overgangen fra privathaver bliver blød, nærmest så man kan blive lidt i tvivl om hvilken zone man befinder sig i. Liguster hække og gemene rækværk er ikke så heldige. Naturligvis kan man bruge rækværk til at lave en lækrog med, det skal bare gøres med omtanke.
En væsentlig del af en bogruppes udendørsareal skal være fællesareal. Området må godt gengive lidt af det udtryk der eksisterer i visse sommerhus områder, meget kultiveret inde omkring husene, og mere vild natur mellem husene.
For at opvarme boligerne skal der være radiatorer og/eller gulvvarme afhængigt af om det bliver et lavtemperaturanlæg. Der skal nok være gulvvarme i køkken/alrum, entre og brygger da der dér måske vil være klinker. Det skal undersøges om gulvvarme under trægulve er en mulighed.
Bygningerne skal planlægges, så der tages højde for indstråling som passiv solvarme, dvs. vinduesarealerne skal være store mod syd og mindre mod nord. Man bør lave glasfacade på den sydvendte side, hvorved man opnår et energioverskud til boligen. Dog skal man huske at tage højde for, at disse arealer også skal kunne bebos om sommeren, hvor der ellers kan blive uudholdeligt varmt i disse drivhusagtige bygninger. Glasbygningerne er ikke en del af den opvarmede bolig.
Bygningerne skal bygges, så de har en stor indre varmekapacitet i de rum der altid skal være varme, og en lille varmekapacitet i de rum, der kun skal opvarmes til bestemte tider. Således bør soverum bygges med lille varmekapacitet, idet de kun skal være opvarmede om aftenen og morgenen. Stor varmekapacitet fås ved at lave vægge og gulve i sten eller andre hårde materialer, mens lille varmekapacitet fås ved at lave vægge og gulve i træ, gips eller andre lette materialer. For at få en stor varmekapacitet i huset bør de bærende mure vende ind i huset og isoleringen være udenpå med en tynd klimaskærm af fx træ.
Til at supplere ved større varmeforbrug end solvarmeanlægget kan levere, skal der installeres et pille- eller flisfyr i hver bogruppe eller måske et fælles anlæg for hele bebyggelsen. Dette vil kunne supplere opvarmning og varmt vand i de koldere perioder om vinteren, hvis solvarme ikke er tilstrækkeligt. Man bør undersøge muligheder for produktion af el i forbindelse med opvarmningen (decentral kraft/varme), fx i form af Stirlingmotor eller træforgasningsanlæg. Der skal gives mulighed for senere installation af brændeovne i boligerne.
Det er ikke meningen at solceller skal installeres i større målestok, idet teknologien endnu er for ung og at omkostningerne til produktion endnu ikke modsvarer udbyttet hverken i økonomisk eller økologisk målestok. Man kunne forberede de af tagfladerne, hvorpå der ikke er installeret solfangere, til senere at kunne monteres med solceller. Til mindre ting kunne man installere solceller, fx til udluftningsblæsere i boligen eller på komposttoiletterne, eller man kunne installere solcelledrevne pumper på solvarmeanlægget.
Ligeledes skal man fra starten have trukket kabler til TV/radio-forbindelse. Om dette skal være fra egen fællesantenne eller fra hybridnet må afgøres senere. Det vigtigste er, at det er et fællesanlæg; antenner for hver husstand er ud over det lidet æstetiske også strømtyve, idet der på hver antenne sidder en antenneforstærker, som altid er tændt.
Vi ønsker ikke i så høj grad at lave 'intelligente' huse, idet disse bygger på en grundholdning om stort energiforbrug. Vi ønsker selvregulerende simple løsninger kontra højteknologiske løsninger med mange fejlmuligheder og fremmedgørelse for hvad det egentligt er der sker i huset.
Der skal være målere for el, vand og varme i hver bolig. Installationerne i og imellem husene bør laves flexible, således at det ikke kræver fx opgravning osv. ved installation af kabler mm. senere.
Ved at anvende regnvand opnår man, ud over at spare vandværksvand, at man kan mindske tilsætning af kalkbindere til vaskemidlet. Vaskemidler er tilsat store mængder fosfor for at gøre vandet blødere og sæben mere effektiv. Fosfor er imidlertid et næringsstof for planter og alger, og man skal således efterfølgende fjerne det i rensningsanlægget for at undgå uønsket algevækst, der hvor man udleder vandet. Man sparer således både vaskemiddel og rensning af vand for store mængder fosfor ved at anvende regnvand. Man skal være opmærksom på, at i de perioder, hvor man er nødsaget til at supplere med almindeligt postevand, skal der tilsættes/anvendes almindeligt vaskemiddel. Her skal vi også være opmærksomme på energiforbruget!
Der skal ikke forberedes plads og installationer til vaskemaskiner i den enkelte boliger. Der installeres fælles vaskemaskiner i fælleshusene i hver boliggruppe, fx to maskiner pr. 20 boliger. Der skal sikres gode muligheder for tørrepladser, også i vådt vejr. Der skal være tørrerum men ingen tørretumblere.
Der findes flere udformninger af komposttoiletter. En model med flere beholdere der kan tømmes på skift er nok at foretrække, fordi komposten derved kan blive bedre omsat inden tømning. Et komposttoilet kræver tømning et par gange om året, hvor det passive, næsten lugtløse kompost skal bortfjernes. Det kræves således at kompostbeholderen står i et rum, hvor det umiddelbart er muligt at komme til udefra, og hvor man kan komme til at arbejde. Dette betyder, at toilettet kan placeres på 1.sal, med tømning i stueplan eller toilettet kan placeres i stueetagen med tømning i et kælderrum med udgang udadtil. Evt. er en kælder i halv højde tilstrækkelig. Toilet i stueetagen er at foretrække.
For at undgå lugtgener inde i huset, og for at hjælpe til udtørringen af komposten, etableres udsugning fra kompostbeholderen. Derved suges luft ned gennem toiletstolen, forbi komposten og ud gennem en aftrækskanal til taget. Dette kan kræve en vis energi, og man skal være opmærksom på, at der ikke her opstår en skjult energisluger. Eventuelt kunne en sådan udsugning drives at et solcellebatteri eller v.h.a. en vindfløj med en elblæser der kun slåes til, når det er nødvendigt.
Der skal afsættes plads til og indrettes en efterkomposteringsplads, hvor komposten efter udtømning fra beholderne kan ligge i op til et år med jordkontakt. Dette er for at nedsætte antallet af sygdomskim i komposten.
Urin indeholder langt den største mængde næringsstof. Komposttoiletter virker bedst når der er så lidt væske som muligt. Derfor skal komposttoiletterne være med urinseparation. Dette foregår i praksis ved, at der i toiletstolen er to kamre; et til det 'store' og et til urinen. Det bageste kammer er forbundet med kompostbeholderen, mens urinen fra det forreste kammer ledes til en opsamlingstank. Denne tank kan være fælles for hele bogruppen, og den behøves kun tømmes en gang om året med en slamsuger, hvorefter urinen kan køres ud som gødning på markerne. Muligvis skal urin-kammeret i toiletstolen forsynes med skyllemekanisme for at undgå lugtgener. Der vil dog kun være tale om små mængder vand i forhold til traditionelt skyllende toiletter. Opsamlingen af urin betyder, at man ud over den almindelige rørføring til spildevand skal have et mindre sideløbende net til urinen.
Der er flere interessante angrebsvinkler på rensning af spildevand: markvanding, nedsivning/fordampning eller rodzoneanlæg. Før disse anlæg skal der være en septictank og et fedtfang.
Markvanding
Det næringsholdige spildevand kunne udledes til marker, enten via et markvandingsanlæg eller køres ud med traktor på samme måde som ajle/gylle. På den måde kan de få næringsstoffer der er i vandet bruges som gødning for planterne. Dette kræver oplagring af spildevandet i åben sø/tank eller lukket tank.
Nedsivning/fordampning
Vandet kan udledes i en pilelund som skal sno sig ned gennem bebyggelsen. Piletræer kan opsuge og fordampe store mængder vand, således at der måske slet ikke udledes noget spildevand til de lokale vandløb. Man kan her skelne mellem et fordampnings- eller et nedsivningsanlæg. I det omfang man ønsker at tilbageføre vandet mere direkte til grundvandet kan man undlade at lægge en vandtæt membran under pilelunden, hvorved man opnår at en del af vandet vil sive direkte ned i jorden. Man kan også lave en kombination af nedsivning og fordampningsanlæg idet det kan være problematisk at nedsive vand der indeholder næringsstoffer.
Rodzoneanlæg
Rodzoneanlæg er større udendørs anlæg, hvor spildevandet renses ved gennemløb af forskellige filtre, damme og beplantede 'bede'. Der findes bl.a. et i Thorup ØLK, som der dog har været nogle problemer med.
Anlægget i Thorup består fx af et stenfilter, seks beplantede filterbassiner der hver belastes et døgn og hviler fem, tre beplantede filterbassiner der hver belastes to døgn og hviler fire, en sandfangsbrønd, en vandtrappe, to beplantede filterbassiner med vandret gennemstrømning og et pilebassin. Alt i alt et anlæg der kræver noget plads. Det skal siges at dette anlæg er lavet til rensning af sort spildevand.
Rodzoneanlægget har en lille produktion af biomasse, som svarer til nogle af de næringsstoffer der er taget ud af spildevandet. Disse skal høstes og evt. komposteres hvis det ikke er af en form der kan anvendes som brændsel.
Affaldspladsen er ikke et fremmed element i bebyggelsen, men skal integreres i denne.
Tilvirkning af byggematerialer kræver energi og andre ressourcer og eventuelt nogle stoffer, som har en miljø- eller arbejdsmiljømæssig dårlig indvirkning. Byggeriet skal laves af materialer, som søger at minimere påvirkninger på miljø og mennesker. Der kan bruges genbrugsmaterialer.
Brugen af bygningerne skal være praktisk og i sig selv opfylde den økologiske funktion. Materialerne skal være sunde, dvs. ikke udsende giftige dampe eller på andre måder give anledning til dårligt indeklima.
Nedrivning skal tænkes med i bygningerne, så der tages hensyn til, at det skal være muligt at genbruge flest muligt af bygningsmaterialerne eller at tilbageføre dem direkte til naturen. Materialerne skal ikke blandes unødigt, og det skal overvejes, om man kan erstatte et materiale,der ikke kan genbruges, med et der kan.
Ydervægge skal dels bære resten af bygningen, dels holde på varmen inde i huset. Man kan anvende pressede jordsten, nye mursten, genbrugsmursten, kampesten, træbrædder og træ med gipsplader. Ved valget skal der tages hensyn til fremstillingspris, fremstillingsenergiforbrug, varmefylde og varmeledningsevne (isoleringsevne). Fremstillingsenergien er for en traditionel murstensvæg ca. 350 kWh/m2, for en væg af pressede jordsten 100 kWh/m2, og for en let væg af træ og gips også 100 kWh/m2. Varmeledningsevnen for disse fire typer er alle af samme størrelsesorden. Væggene bør derfor laves af pressede jordsten i den nederste etage, idet det også er der der skal være opholdsrum osv. som konstant skal være opvarmede og som derfor skal have en stor varmefylde. Muren konstrueres med en lerstensvæg inderst, et lag isoleringsmateriale midterst og yderst en beklædning af gips/træ. En anden mulighed er at væggene konstrueres som et træskelet med gips og/eller træ på begge sider af isoleringsmaterialet i midten.Til dekorative formål, og steder hvor der skal være større styrke (dørhvælvinger mm.) kan anvendes genbrugsmursten, som kan købes rensede og sorterede. Yderst beklædes husene med træ. Dette bør være af træsorter, som har 'indbygget' træbeskyttelse, fx tuja, douglasgran, cypres, lærk eller eg. De ikke udvendige trædele kan være almindeligt dansk træ. Trykimprægneret træ er bandlyst.
Indervægge kan laves af enten opmurede pressede lersten eller træskelet med gipsplader afhængigt af om man ønsker stor eller lille varmefylde eller man ønsker en flexibel væg, som senere kan rives ned og flyttes. Murede vægge kan enten fremstå 'rå' eller de kan pudses med jord blandet med kalk.
Pressede jordsten skal kun anvendes hvis jorden på stedet ikke udsender for store mængder radioaktivt radon.
Vinduer og ruder kan give store varmetab, hvorfor man her skal være omhyggelig med materialevalg. En del af varmetab sker gennem vinduesrammerne, hvorfor det er vigtigt at søge at mindske dette tab. Vinduesrammer er ikke af trykimprægneret træ. Ved at anvende højisoleret energiglas med flere lag glas og specialgas og -belægning i mellemrummet kan opnås stor isoleringsevne.
Genbrugsglas kan kun bruges imellem uopvarmede udestuer og indendørs opvarmede rum, idet det ikke sælges som termoruder.
Det skal overvejes om vinduerne behøves at blive tætnet med silicone mm. eller man i stedet skal tillade lidt naturlig ventilation af hensyn til indeklimaet.
Lofter laves primært i træ.
I fælleskøkkenerne skal der installeres storkøkkengrej og opvaskemaskiner.
Bogrupper: 5 bogrupper á ca. 6.000 m2. I alt ca. 30.000 m2
Erhverv: Omkring 5 grunde á 500 m2, I alt ca. 2.500 m2
Genbrug, kompost, affald: I alt ca. 750 m2
Demohus, infocenter, butik, cafe: I alt ca. 1.250 m2
Rodzone: I alt ca. 1.500 m2
P-plads: I alt ca. 1.000 m2
Forsamlinshus, park, boldbane: I alt ca. 3.500 m2
Veje og stier: I alt ca. 2.000 m2
Størrelsen af boligerne er fastlagt til:
20 seniorboliger (almennyttige lejeboliger)
20 almindelige almennyttige lejeboliger, 20 andelsboliger, 20 ejerboliger, i hver bogruppe
20 ungdomsboliger/kollegieværelser (almennyttige lejeboliger)
Kvadratmetertallet kan variere og er ikke altid det (for det støttede byggeri) lovmæssige maksimum, men snarere mindre; d.v.s. der er også små 4-værelses.
Derfor:
28.08.96 Startmøde med arkitektfirmaer. Der påbegyndes skitseprojektering i et samarbejde mellem arkitektfirmaet og arkitektur- og teknikgruppen
01.10.96 Start for tegningsfase 1 (se nednfor), hvor medlemmer af foreningen er prioriteret i forhold til medlemsancinitet
01.11.96 Slut på tegningsfase 1. Start på tegningsfase 2 efter 'først til mølle'-princip.
primo nov. Skitseprojekt fra arkitekterne klar. Danner grundlag for prospekt og tegningsgrundlag. Herefter starter dannelsen af de endelige bogrupper med tilsvarende økonomisk binding for de indmeldte.
15.12.96 Frist for dannelse af bogrupper (tegningsfase 2, se nedenfor). Projektets fremtid evalueres og justeres i forhold til tilslutningen.
01.01.97 Detailprojekteringen starter.
18.02.97 Midtvejs præsentation af detailprojekteringen. På dette tidspunkt kan udbud til entreprenører starte.
25.03.97 Præsentation af de færdige tegninger.
01.04.97 Vedtagelse af de endelige tegninger med evt. justeringer.
05.04.97 Første spadestik.
Okt. 97 Første indflytning.
April 98 Byggeriet grundlæggende færdigt.
Vi forventer at foreningen gennem et passende antal repræsentanter kan følge udviklingen af tegningerne mv. og at vi løbende bliver præsenteret for valgmuligheder og iøvrigt får lov at påvirke processen. Samtidig har vi heller ikke tænkt os at bruge årevis på at få lavet disse tegninger, hvorfor vi også forventer et effektivt og seriøst arbejde, uden for meget slinger og spørgen frem og tilbage, efter at rammerne for opgaven er stukket ud.
Lejlighederne afsættes efter ancinitet i foreningen i forhold til medlemsnummeret. Altså: I tilfælde af overtegning på én bestemt boligstørrelse, får de laveste numre retten til boligerne. Får man ikke sit første ønske opfyldt kan man vælge en anden boligstørrelse og dér indgå med sin samlede ancinitet. Vigtigt: Derved skal nogen, der i første omgang fik en bolig, evt. give afkald på denne.
Hvis en husstand af den ene eller anden grund har behov for to boliger, må de inden 1. november oprette et medlemsskab ekstra. Begge medlemmer får i så fald husstandens medlemsnummer.
Medlemsnummeret er knyttet til medlemmet og kan ikke overdrages til en anden.1. Baggrund
Projekt økologisk bofællesskab udspringer af nogle ønsker, vi har i vores hverdag, nemlig at leve mere økologisk og mindre anonymt. Det er svært at leve gennemført økologisk. Det er uoverskueligt at ændre sin bolig efter økologiske principper, og det ville være forbundet med kompromiser og ufuldkommenhed. Samtidig mangler sammenhængen og helheden på det sociale plan. Ofte er kontakten til vores nære naboer ikke særlig god. Vi føler os ikke specielt knyttet til vores lokalområde, og vores venner og aktiviteter er spredt ud over et stort område.2. Målsætning
Vi ønsker en større bebyggelse, som er baseret på en økologisk forsvarlig forvaltning af ressourcerne og på en bredt sammensat gruppe af mennesker. Et sted, hvor der er mulighed for helhed og samklang mellem mennesker og natur, og hvor beboerne kan leve et godt liv med respekt for klodens helhed.3. Værdigrundlag
3.1 Det økologiske
Det materielle grundlag for vore liv skal være en praktisk økologi, der sikrer fornuftige energi- og ressourcekredsløb og sunde fødevarer. Det økologiske er udtryk for vores respekt for naturen, resten af verdens befolkning og vore efterkommere, ikke et livsindhold.3.2 Fællesskab
Økobo skal give vide muligheder for fællesskab. Deltagelse heri baseres på frivillighed, bortset fra pligtig deltagelse i arbejdsgrupper nogle timer om måneden. Først når de opgaver, aktiviteter og fester vi arrangerer med hinanden er så sjove at deltage i, at vi møder frem af lyst, er fællesskabet rigtig lykkedes. Dén forståelse for hinandens baggrund, værdier og særheder, der vokser frem af dagliglivet i Økobo, er grundlaget for den demokratiske og åbne samtale i foreningens besluttende organer.3.3 Mangfoldighed
Vi vil gerne bo i et bredt sammensat lokalsamfund med unge og gamle, stærke og svage, rige og fattige, håndværkere og åndværkere. Derfor rummer Økobo lejer-, andels- og ejerboliger, boliger beregnet for unge, ældre, handicappede og evt. andre særlige grupper, samt (eller altså) ganske almindelige mennesker. Ved tilflytning vil vi søge at sikre mangfoldighed.4. Præsentation af projektet
4.1 Størrelse, beboersammensætning, ejerform og boligfordeling
Vi ønsker at skabe et fællesskab på tværs af sociale, aldersmæssige, politiske og andre skel. Vi vil forsøge at skabe den alsidighed i beboersammensætning som kendetegner mindre landsbysamfund, måske navnlig som man så dem tidligere.
Ialt 100 boliger med forventet 60 børn og 152 voksne. De enkelte grupper vil fungere som selvstændige enheder, men kan godt være flettet ind i hinanden og fx dele et fælleshus eller andre faciliteter.4.2 Bæredygtighed, økologisk ressourceforvaltning
En del af målsætningen for bebyggelsen er, at den i så stor udstrækning, det er muligt teknisk og økonomisk, er økologisk bæredygtig. Miljøet omkring bebyggelsen skal på langt sigt påvirkes så lidt som muligt. Ideelt set søges nulløsninger med hensyn til energi, vand, affald og andre nødvendige ressourcer for moderne livsførelse.4.3 Arkitektur og æstetik
Vi ønsker, at boligområdet skal udformes, så det inviterer til fællesskab og samvær. Det færdige byggeri skal være smukt og i pagt med den omgivende natur og det øvrige nærmiljø. Vi ser gerne, at der i byggeriet skal kunne skimtes en gennemgående idé.
- helst lige uden for døren. 4.4 Fællesskabet og aktiviteter - den sociale dimension
"Kendetegnet ved det velnærede menneske 4.5 Landbruget og andre erhverv
Af hensyn til livet i bebyggelsen og ønsket om at skabe et levende landsbymiljø, der summer af liv også på en hverdag, vil vi gerne have skabt forskellige arbejdspladser i bebyggelsen.4.6 Organisation
Organisatorisk arbejder vi på følgende model:Den overordnede ejerforening
Medbestemmelse og økonomisk medansvar sikres gennem den enkeltes medlemskab i ejerforeningen. Foreningen er den overordnede struktur og vil eje og forvalte det samlede jordstykke med tilhørende fællesbygninger og tekniske faciliteter. Alle myndige beboere (lejere, ejere og andelshavere) skal være medlem af foreninger. Ved indflytning betales et indskud og der betales løbende kontingent. Øverste myndighed er generalforsamlingen, der vælger en bestyrelse til varetagelse af den daglige drift.De enkelte boliggrupper
De enkelte boliggrupper køber et lod svarende til den parcel, hvorpå deres bebyggelse er opført. De enkelte boliggrupper forvalter selv deres bebyggelse og bærer selv - for ejere og andelshaveres vedkommende - det økonomiske ansvar for denne. Dette sker efter de regler og retningslinier, der udstikkes af den overordnede ejerforening. Der stiftes ejer- og lejerforeninger for de enkelte bogrupper.De erhvervsdrivende
På lignende vis organiseres erhvervsvirksomheder. Det vil sige, at der skal være mulighed for, at der kan drives forskellige former for liberalt småerhverv, både i egne og fælles lokaler. Disse skal godkendes af ejerforeningen. I de tilfælde, hvor vi taler om fælleslokaler, må man være indstillet på en form for brugerbetaling.4.7 Beliggenhed
Ejendommen skal ligge inden for en radius af 25 km fra København. Der skal være god adgang til offentlig transport, helst tog eller S-tog. Bebyggelsen skal ligge tæt ved rekreative områder eller åbent land, således at naturen har en mulighed for at blive en nær oplevelse.5. Funktioner i bebyggelsen
5.1 Boligerne
Der skal bygges 100 boliger på mellem 20 og 120 m2, ejerboliger kan være større. Det skal være boliger med en høj udnyttelsesgrad af pladsen. Rummene kan være lidt mindre end normalt da der gives en hel del ydre plads i form af fælleshuse og udestuer. Generelt er boligerne zonedelt i en indre opvarmet zone og en ydre uopvarmet glasstue. En del funktioner er lagt ud på nogle fællesarealer, så som børnelegerum, gæsterum, værksteder, vaskerum etc. Boligerne er bygget i 1-2 etager, med enten en terrasse eller en have. Vi forestiller os haver på gns. 100 m2 og max. 400 m2. Vi forestiller os en form for zone opdeling, med flydende overgange mellem privat- og fælleshave. Nogle boliger kan være delvist sammenbygget med fælleshuset via en glasoverdækning eller en pergola.5.2 Fælleshuse
Der skal bygges et fælleshus pr. boliggruppe ( 20 boliger), og de skal kunne rumme 30-40 voksne og 15 - 25 børn til spisning. Dette vil kræve ihvertfald et rum på 100 m2, samt et passende køkken. Det er vigtigt med en god akustik. Herudover skal der være et bad og et toilet, samt et gæsterum og et godt legerum til børnene. Der skal være en terrasse og en grillplads. Der placeres også et fællesvaskeri og et tørrerum. Der skal slutteligt være et affaldssorteringsrum, et fælles haveredskabsskur og evt. en hønsegård.5.3 Forsamlingshus og fælleslokaler for hele bebyggelsen
Der skal være et stort fælleshus for hele bebyggelsen. Dette er et stort multifunktionelt rum til f.eks. store fester, børnetumlerum om vinteren, bordtennis, badminton, dans, kurser, foredrag, biograf, happenings etc. Dette rum kunne evt. lejes ud til bofællesskabets naboer og venner.5.4 Erhverv
Vi ønsker at der etableres virksomheder i bebyggelsen fx
Hvis der ikke er nogen, der har meldt sig når vi begynder at tegne, skal der sættes plads af til et antal bygninger af en passende størrelse, ca. 5 grunde à 600 m2. Erhvervsbygninger opfylder samme økokrav som resten af bebyggelsen. 5.5 Børneinstitution
Vi ønsker at etablere en børneinstitution i forbindelse med bebyggelsen, f.eks. for de 0-6 årige børn, evt. også åben for børn fra nabobebyggelser.5.6 Cafe
Der kunne være en lokal cafe, enten drevet af en person, eller drevet på fællesbasis. Bliver besøgstallet så stort som man kan frygte kunne det måske endda blive en indbringende virksomhed.5.7 Butik
Der synes at være to behov en butik skal opfylde; 1. Den skulle hjemtage økovarer i store partier og specielle ønskede økovarer, og 2. Den skulle fungere som døgnbutik, evt. som selvbetjening.5.8 Demohus og infocenter
Forventningen om et voldsomt stort antal besøgende der vil se hvordan vi har arrangeret os, har affødt ideen om et demonstrationshus og et informationscenter. Dette kunne evt. kombineres med at bygge et prøvehus hvor vi afprøver de ønskede byggeteknikker.5.9 Kompost/affaldssortering/genbrugspulterkammer
Der skal være en opsamlingsplads til foder og kompostmateriale i hver boliggruppe. Ligeledes skal der være en central bygning til opsamling af det sorterede affald, hvor det kan opmagasineres til der er samlet en så stort kvantum af den enkelte fraktion at den på rentabel vis kan transporteres til recirkulation.5.10 Legepladser og udendørsrum
Legepladser kan der godt være en del af. De behøves ikke at være kæmpestore, men til gengæld må de gerne være smukke og originale. I forbindelse med legepladserne eller andre steder må der gerne etableres gode opholdsrum, et par bænke, en bålplads, et par træstubbe, en lille god solplads, et meditationsrum ect. Desuden ønskes boldbane, volleyballbane og evt. en parklignende have med spændende planter og skulpturer.5.11 Parkeringsplads
Vi ønsker bebyggelsen friholdt fra biler i almindelighed, hvorfor p-pladsen (evt. flere små) skal placeres i udkanten af bebyggelsen. Der skal naturligvis være brandveje og det skal være muligt at komme ind med en flyttevogn. P-pladsen skal være smuk, kantet med træer, vilde hegn og bede. Den behøves ikke absolut at være firkantet.5.12 Vindmøller
Hvis det er muligt at fange noget vind på vores grund eller i nærheden, og det ellers er tilladt, skal vi nok gøre brug af vindmøller. De skal søges indarbejdet i bebyggelsen og placeret hvor de er til mindst gene.6. Byggestil
6.1 Boligarkitektur
Vi ønsker en gennemgående linie i arkitekturen. Det kunne f.eks være et gennemgående tema over nogle bestemte materialer, f.eks træ og jordsten eller lignende. Man skal få en fornemmelse af sammenhørighed når man bevæger sig rundt i bebyggelsen. Samtidig skal der være variation og forskellighed; hver enkelt bogruppe må godt have sit eget særpræg. Udgangspunktet kunne måske være det centralt placerede forsamlings- og fælleshus.6.2 Eksempler
6.3 Landskabsarkitektur
Begrebet landskabsarkitektur omfatter i denne sammenhæng hele udendørsarealet i bebyggelsen. Specifikt kan nævnes området omkring fælleshusene, rodzoneanlægget, legepladserne, "udendørs opholdsrum", stier og veje, p-plads, vandløb og vandhuller, overgangen fra private haver til fællesarealet, det store areal til private nyttehaver, parken med boldbaner. Alle disse områder ønsker vi gives stor opmærksomhed. 6.4 Andre eksempler:
En hønsegård i hver boliggruppe. Man kommer let af med sit køkkenaffald, i en stor hønsegård kan der plantes frugttræer, og der kunne laves et klatrestativ til børnene med en hule.7. Tekniske løsninger
7.1 Energi
7.1.1 Varme
Der skal installeres aktiv solvarme til både brugsvand og opvarmning fælles for hver bogruppe eller helt decentralt på den enkelte bolig. Solpanelerne skal integreres i tagkonstruktionen på de sydvendte tagflader for at undgå et de ser ud som om de er "klistret på" bagefter. Man bør overveje om hældningen på disse tagflader skal tilpasses den optimale vinkel for indstråling fra solen; det arkitektoniske udtryk vejer dog med en vis vægt. Arealet af solfangere skal afpasses det forventede forbrug til opvarmning og brugsvand. 7.1.2 El
Elbesparelse skal tænkes ind i bebyggelsen. Fællesanlæg vurderes på deres energiforbrug, fx vaskemaskiner mm. Belysningen på fællesarealerne skal vurderes; hvor meget skal være oplyst og kan noget af det laves som tænding ved hjælp af bevægelsesfølere. Lysarmaturer i fællesarealerne skal selvfølgelig bruge lavenergipærer.7.1.3 Andre installationer
I bebyggelsen skal der selvfølgelig installeres telefonudtag i flere af hovedrummene i hver bolig. I den forbindelse bør man tænke fremad, idet det i fremtidens bolig vil være et krav, at der er tilslutning for computernet mm. Installation af computernet og telefon er idag én og samme sag, og man får således mulighederne for computernet næsten gratis med i installationen af telefonkabler.7.2 Vand
7.2.1 Drikkevand
Drikkevand tænkes at komme primært fra en privat boring eller sekundært fra det kommunale ledningsnet. Pga. de nedenfor nævnte løsninger vil der kunne spares en del vand. Der skal hermed kun bruges vand af drikke-kvalitet til personlig hygiejne, opvask og rengøring, mad og drikke samt til supplement til tøjvask og skyl i urintoilet (se nedenfor).7.2.2 Vaskevand
Vaskevand til tøjvask og andre tilsvarende anvendelser af vand tænkes forsynet med regnvand opsamlet på tagene. Der skal altså installeres samlebrønde for tagafløb med dykpumper til lagertank i forbindelse med vaskerierne. I forbindelse med lagertankene installeres vandværk med grov- og finfilter, samt evt. UV-filter (for at fjerne sygdomskim). I det omfang det ikke er nok regnvand suppleres automatisk med vandværksvand.7.2.3 Komposttoiletter
For at undgå udledning af de store mængder af næringsstoffer, der kommer fra afføring og urin, skal der installeres komposttoiletter i alle boliger. Dermed har man ændret et problem (vandrensning) til et gode, idet kompost og urin kan tilbageføres til landbrug som næringsstoffer i stedet for andre former for gødning. 7.2.4 Rensning af gråt spildevand
Med komposttoiletter og urinseparation er mængden af spildevand reduceret og det mest problematiske indhold taget hånd om. Når der ikke er fækalier og urin i spildevand kaldes det 'gråt spildevand' (i modsætning til 'sort spildevand'). Tilbage i spildevandet er der nu ikke så mange næringsstoffer, meget af partiklerne er fjernet og sygdomsfremkaldende organismer er minimeret. Det er derfor langt nemmere at rense gråt spildevand.7.3 Affald
Affald kildesorteres. Det af det organiske, som ikke skal puttes i komposttoilettet, komposteres separat eller fodres til høns eller lignende. Resten bringes til recirkuleringsvirksomheder eller andre affaldsbehandlingsanlæg. Ved at kildesortere og selv behandle en del af affaldet kan udgifter til miljø-afgift og renovation nedbringes. Der skal derfor være en central opsamlingsplads for affald, evt. kombineret med afspærret plads til efterkompostering af toiletaffaldet.7.4 Byggematerialer
Bæredygtighed i byggematerialer og bygninger kan behandles som tre faser: Tilvirkning, brug og nedrivning, svarende til før, under og efter brug. I bebyggelsen vil vi lægge mest vægt på bæredygtigheden i brugsfunktionen og mindre i nedbrydningssituationen og i tilvirkningssituationen. Der skal ved valget af byggematerialer også tages hensyn til arbejdsmiljøet i produktions- og opførselsfasen.7.4.1 Vægge
Fundamentet skal bære hele bygningen og sikre mod sætninger af dele af bygningen; det eneste materiale til tunge mure er stadig beton afsluttet med et par lag letbetonsten (leca). 7.4.2 Ruder og vinduer
Ved udformning af bygningerne skal man sørge for at større vinduer er orienteret mod syd og at der kun er mindre vinduer orienteret mod nord af hensyn til indstrålingen. 7.4.3 Tag
Tagmaterialet kan i prioriteret rækkefølge være: strå, træspåner, metal (fx aluminium), eternitskifer, tegl og evt. græstørv. På de fleste af bygningerne skal der være metal, eternit eller tegl, men på nogle af bygningerne kan der for at variere det visuelle udtryk bruges strå, træspåner eller græstørv.7.4.4 Gulve og lofter
Gulvene skal udføres i træ eller som klinker, typisk trægulve i værelser og stuer og klinker i køkken/alrum, brygger og entre. Det er vigtigt at gulvene i stueetagen er lavet som en lufttæt konstruktion ned mod den underliggende jord, idet man derved undgår eventuel indsivning af giftig radongas fra undergrunden. Ved materialevalget til gulve skal man også være opmærksom på, at der måske skal være gulvvarme i dele af huset.7.4.5 Isolering
Der anvendes ikke mineraluld. Man bør anvende papirgranulat, undtagen på steder hvor det ikke kan anvendes (under gulve, ved sokler), hvor der kan anvendes flamenco. Evt. kan der anvendes leca. Anvendelsen af papiruld kræver ekstra lag gips af hensyn til brandbeskyttelse. Der skal søges om dispensation for undladelse af anvendelse af dampspærre.7.4.6 Installationer, rør mm.
I bebyggelsen skal der være en del rør og installationer. Disse er ofte af materialer, som dels er meget holdbare, dels er dyre at fremstille rent energimæssigt. Man bør ved detailprojekteringen sørge for at der bliver taget hensyn til dette, og at man fx vurderer om plastikrør er bedre at anvende end metalrør, ligesom man skal sørge for at undgå PVC-rør. Elledninger bør ligeledes være af de blyfri typer uden PVC-kappe.7.4.7 Køkkener
I boligernes køkkener ønskes skabe og hylder i massivt træ, så f.eks. spånplader undgåes. Et mindre spisekammer eller svaleskab i hvert køkken skal indbygges. Der laves ikke specielt plads til opvaskemaskiner, men der bør laves elstik og studs under vasken til afløb.7.5 Vedligeholdelse/beskyttelse af overflader
Til overfladebehandling bør anvendes naturlige og ikke-giftige produkter. Man kan anvende linolie, naturmaling, kalk eller 'øllebrød' (maling efter en gammel nordisk opskrift) til beskyttelse af træ og andre materialer mod solens stråler og nedbrydende organismer.8. Arealfordeling
Samlet areal af byggegrund ca. 4 ha, svarende til 40.000 m2. Evt. Lidt mere.
9. Selvbyg, medbyg og en sammenhængende bebyggelse
Sammenhæng og afveksling
Vi ønsker en bebyggelse , hvor der er sammenhæng i byggestilen og hvor der fremstår et hamonisk helhedsindtryk. Samtidig ønsker vi afveksling, individuelle særpræg og liv. Til at sikre disse lidt modstridende ønsker, pålægger vi arkitekten, i samarbejde med arkitektgruppen, at sørge for at begge dele bliver opfyldt.Selvbyg og medbyg
Vi ønsker at samtlige boliger færdiggøres indenfor en fastsat tidsramme. For det første ønsker vi ikke at bo på en evig byggeplads, og for det andet ønsker vi ikke at belaste de første indflyttere med ekstraordinære fællesudgifter.
Selvbyg/medbyg er tilladt, men tegninger og materialevalg skal godkendes og evt. justeres i samarbejde med den ansvarlige arkitekt. Byggeriet skal hvad angår ydermure og tag være færdigt sammen med det øvrige byggeri ( inden for ca. 1 år). Fællesudgifter startes opkrævet for samtlige husstande en bestemt dato uanset om indflytning har fundet sted. Hvis byggeriet ikke er færdigt som aftalt kan bestyrelsen vælge at bestille håndværkere, til for selvbyggerens regning at færdiggøre ydermure og tag.10. Økonomi og financiering
Vi har taget hul på dette emne. Til november vil der foreligge tegningsgrundlag med specifikke udregninger af økonomi for de enkelte boligformer.11. Handlings- og tidsplan
17.08.96 Arkitektur- og teknikoplæg godkendt og valg af arkitektfirmaer.12. Rådgivere
Foreningen har valgt følgende rådgivere:12.1 Forretningsførere
Der er valgt to forretningsførere, som i fællesskab skal løse opgaven. Andelsboligselskabet af 1899, som samtidig er bygherre på de almennyttige boliger, er forretningsfører på deres del. Kuben Herlev er forretningsfører på andels- og ejerbogrupperne. Kuben skal i de tilfælde, det er nødvendigt, forestå den overordnede koordinering af de fælles sager.12.2 Arkitekter
Som arkitekter er valgt Thure Nielsen og Rubow samt Egen Vinding og Datter. Thure Nielsen og Rubow skal stå for de fire af bogrupperne, samt den overordnede bebyggelsesplan og landskabsarkitektur. Egen Vinding og Datter skal stå for den almindelige almennyttige bogruppe.12.3 Advokat
Forretningsførerne har juridisk kompetance tilknyttet, men i specielle tilfælde har foreningen derudover tilknyttet Advokat Poul Roepsdorff, København.12.4 Boligselskab
Til at forestå opførelsen og financieringen af de almennyttige boliger har foreningen engangeret sig med Andelsboligselskabet af 1899 fra Roskilde.13. Tegningsprocedurer og venteliste
Fastlæggelse af hvem der skal have hvilke boliger sker i to faser. Proceduren er ens for alle bogrupperne, men kan i den givne situation måske udvikle sig anderledes for ejer- og andelsboligerne.13.1 Tegningsfase 1
Foreningens medlemmer kan i perioden 1. oktober 1996 til 1. november 1996 tegne sig til én bolig.