Status for arkitektur og teknikgruppens diskussioner

Lars Levin-Jensen, 8. oktober 1997.

Komposttoiletter

Møde den 15/9-97: Dette er en diskussion som videreføres fra sidste møde. Steen mente, at referatet var tendentiøst, idet det refererede kritikpunkter af separationstoiletterne, men ikke svarene på denne kritik. Der var dog andre der mente referatet var et udtryk for diskussionen.

Steen havde talt med Hans Brix fra Århus Uni. som ved noget om vandrensning og slambede. Steen vil lave notat om dette, som vil blive udsendt. Derudover har han forsøgt kontakter i Hedeselskabet, men der har endnu ikke været bid. Jette sagde, at Rob Marsh fra Cenergia har reageret på Steens oplæg fra sidst. Uden urinseparation er udledning 2-25 gange så høj som kompostløsning. Han har lavet forskellige scenarier, men der mangler dog et med urinseparation. Steen vil prøve at finde ud af, hvor meget vi præcist udleder med vandskyllende separationstoiletter. Det lader til, at kvælstofudledningen lige nøjagtigt kommer over kravene i vandmiljøplanen, mens fosfor kommer op på det dobbelte af kravene. Det lå i forvejen lige på grænsen af kravene. Der er tale om overslagsberegninger, så konklusionen er uklar. Jette sagde, at der snart skal laves formel ansøgning om vore spildevand. Hun staår for dette og hun vil inddrage at vi eventuelt vil bruge spildevandet til havevanding. Olaf har lavet oplæg om toiletløsninger for bebyggelser, som blev uddelt. Han har indhentet oplysninger om vandskyllende separationstoiletter fra Sverige, og det ser tilsyneladende heller ikke specielt rosenrødt ud, mht. at få det til at fungere uden tilslutning til offentlig rensningsanlæg. Jette mente, at Martin Rubow havde refereret om et sted i Tyskland med komposttoiletter som virkede i større bebyggelse. Jette har snakket med 7-8 personer, som har komposttoiletter som virker. Det er dog i enkeltboliger og ikke i større bebyggelser. Der bliver tilsat savsmuld og kompostorm. Hun mener ikke der er behov for yderligere argumenter for komposttoiletter. Kravet til at de skal fungere er, at man skal interessere sig en smule for det, men derefter er der få problemer. Hun mener det er svært at ændre løsning nu, da løsningen er meldt ud overalt (forsøgsbyggeri, kommunen, mm.) Hun tror ikke ne grundig diskussion og lange undersøgelser vil give een rigtig løsning. Det er meget nuanceret. Steen mente ikke det er et problem at vi har meldt det ud mht. ansøgninger. Jette var uenig; det har været igennem tre måneders høring hos embedslæge, miljøministeriet mm. Jette slog fast, at de to steder, hvor det var installeret i Sverige i større bebyggelser, og hvor det ikke virkede ikke kan bruges som eksempler. Der har været tale om, at myndighederne ikke har bakket op om det og bl.a. krævet parallel kloakkering. I den ene løsning var der installeret både kompost- og alm. toiletter, hvilket klart demotiverer i forhold til at overvinde eventuelle små eller store problemer. Lone fremførte, at den følelsesmæssige del af denne diskussion er stor. Komposttoiletterne er det der gør vores bebyggelse speciel. Olafs konklusion er, at der stadig ikke er vist om det kan virke (Lone og Jette: eller ikke kan virke). Jette sagde, at det er vigtigt at se hvem det er der bruger toiletterne. Steen stillede spørgsmål ved om komposttoiletter er mere økologiske end vandskyllende separationstoiletter med lokal rensning. Per mente, at det at blande fækalierne med vand for derefter at bruge resourcer på at skille det igen helt klart ikke er økologisk tankegang.

Aktioner er nu: a) Steen undersøger om slam og håndtering af dette. b) Lars snakker med Rubow om den tyske løsning, c) Hvad med Jytte Abildstrøms kontakt til kompostekspert? d) Hvor meget slam er der fra bundfældningstank ved kompostløsning?

Møde den 1/9-97: Steen har lavet oplæg, som har været sendt ud. Han stiller spørgsmål ved det smarte i komposttoiletter og mener man lige så godt kan vælge vandskyllende separationstoiletter set ud fra både den økologiske og økonomiske synsvinkel. Oplægget er kontroversielt, da det stiller spørgsmål ved noget som har været kernen i projektet helt fra starten. Steen fremlagde sine synspunkter: 1) Der er ingen miljømæssige fordele i kompost frem for vandskyl når der er urinseparation. 2) Kompost er svær at styre, og det skal virke for alle. 3) Der er ikke ret mange praktiske eksempler andre steder, hvor det virker. 4) Komposttoiletløsningen er dyrere pga. kældrene og kompostbeholderne. Han har diskuteret det med sekretæren fra Økologisk Jordbrug, som mere forestillede sig en praktisk løsning med afhentning af kompost a la renovationsafhentning. Olaf sagde, at han også havde haft nogle af de samme overvejelser, bl.a. pga. den manglende positive erfaring andre steder fra. Herefter startede en heftig diskussion, hvor antagelserne i oplægget blev angrebet: - Der var kommentarer til mængden af vand, idet de angivne 6 liter betyder mere når vi i forvejen bruger meget mindre vand. Desuden vil der også blive brugt skyl til papir efter tisseture (for dem der tørrer sig bagefter, her var der også plads til en lille kønskamp). - Strømforbruget er ikke nødvendigvis en merudgift, da der ellers skal være en anden form for ventilation i boligen. - Der kan være et problem omkring behandling af slam og ekstra krav til rensning af spildevand, da vi ligger på 'særligt grundvandsfølsomt område'. Vil der være lugt fra slambede til behandling af septictank-slammet? - Der var også kritik af, at man forbrød sig mod nogle økologiske principper med at undgå at blande affald med noget ikke affald for derefter at bruge ressourcer på at skille dem igen. - Man bør også se på det sociale og fællesskabsdannende i hele projektet, og der er kompostløsningen en større del. Steen forklarede, at det overordnede for ham var, at det lader til at det er svært at få dem til at fungere ordentligt. Man besluttede at der bør indhentes følgende oplysninger før diskussionen går videre: - Der bør laves en undersøgelse af konsekvensen for rensningsanlægget og hvordan behandlingen af slammet skal foregå. Der skal også undersøges om vi skal have speciel tilladelse til udledning af spildevandet. - Der bør undersøges økonomi og energiforbrug ved genbrug af spildevand til skyl af toilet, og hvad der kræves af ekstra tilladelser til dette. Der bør laves endnu en undersøgelse af erfaringer med komposttoiletter, for at få et mere nuanceret billede af om de virker. Steen og Olaf (eventuelt assisteret af Jette og Inger) laver oplæg til afklaring af disse spørgsmål. Processen bliver, at vi får afklaret de tekniske ting, og ved indstilling om at det bliver vandskyllende separationstoiletter, skal det op på et fællesmøde, som en grundlæggende ændring af projektet. Herefter var der pause, men Jytte Abildstrøm kom forbi og genåbnede diskussionen delvist. Ifølge hende kan det udmærket lade sig gøre at få 100 komposttoiletter til at fungere, hvis der blot er en ekspertgruppe, som tager sig af opsamling af erfaring og inspektion af toiletterne hvert kvartal. Hun har kontakt med en svensk komposttoilet-ekspert, som hun mener vi skal snakke med. Jette tager sig af den første kontakt.

Møde den 11/6-97: Udbringning af urin: Jette er ved at skrive til amtet, idet der er to muligheder for en tilladelse: a) Specielle restriktioner for udbringning og ingen hygiejnisering b) Lagring af urin og færre restriktioner

Møde den 28/5-97: Se referat fra møde med Roskilde Kommunes Miljø og spildevandsafdeling skrevet af Inger
a) Lotte Kjærsgård har snakket med en der har henvist til Jacob Magid, der laver noget om anvendelse af fækalier og urin. Der er et projekt i gang med gødning, så de er interesserede i at modtage vores gødning. Er vi interesserede, og hvad med vores tilknyttede landmænd? Det er sigtet at få undersøgt det lokale kredsløb. Derfor er det på længere sigt vores løsning der stiles efter. Efter deres forsøg kan vi bruge gødningen lokalt. Vi bør være med i den gode sags tjeneste...Vi får beskrivelse fra Søren Gabriel og Anders Dalsgaard til næste gang, hvor vi så kan tage stilling og evt. melde tilbage. Kenneth følger op.
b) På mødet med kommunen var der noget med, at kredsdyrlægen ikke havde noget imod kompostens udbringning. Derimod bliver det et krav, at urinen hygiejniseres for at undgå smitte. Der skal derfor laves noget arbejde for at få overbevist kredsdyrlægen om, at dette ikke er et problem. Man bør henvise til Anders Dalsgaard. Derefter skal der skrives noget til amtet for at få godkendelsen. Jette gør noget. Embedslægen har videresendt vores sag til sundhedsstyrelsen, og der henvises til retningslinier udgivet af Miljøstyrelsen i januar. Dette kan resultere i en fortolkning af miljøstyrelsens retningslinier, som vi ikke har nu, da dette er første sag.
c) Jette spurgte til, hvad det var der gjorde forslaget fra AB99, om vacuumtoiletter med efterfølgende rensning og kompostering af slam, så uacceptabelt. Vi snakkede om vandforbrug, elforbrug, rensning af det overskydende vand. Der lod til at være mange argumenter imod denne løsning, og der rokkes derfor ikke ved den tidligere beslutning om komposttoiletter med direkte kompostering uden vandforbrug. Komposttoiletgruppen undersøger dog sagen.

Møde den 9/4-97: Arkitekterne, ingeniørerne og AB99 har været i Sverige på tur for at ryste holdet sammen. Der blev set forskellige løsninger i to byer. Et af de ting der kom op som et problem, var komposttoiletter, som AB99 mener er svære at få tømt i de almentnyttige boliger. Der var meget surhed over, at ingen fra Økobo/Munkesøgård var inviteret med, samt at Wissenbjerg bringer alternativer til komposttoiletter op til diskussion. AB99 har bedt Cenergia om at gå i gang med at undersøge alternativer med vandskyllende toiletter og minirensningsanlæg. Dette har betydet, at udarbejdelsen af Skema A er sat midlertidigt i stå. Der skal snarest holdes møde med AB99 og aftale samarbejdsformer, således at der kommer mere fodslag mellem Økobo og AB99, samt at det bliver klart at det er et samlet projekt.

Møde den 20/3-97 med arkitekter og ingeniører: Komposttoiletter med urinseparation - kan ikke fraviges. Her er en usikkerhed om prisen, idet kælderen kan blive meget dyr, hvis der er krav om at den laves med fast bund, hvilket kræver afløb og spulehane. Kældrene i Hjortshøj har kostet 20.000kr stykket, men de er også i fuld dybde men uden fast bund. Rob Marsh fra Cenergia tager kontakt til Geoteknisk Institut for at få lavet eventuelle jordbundsundersøgelser.

Møde den 18/3-97: Ansøgningen til kommunen er umiddelbart blevet godt modtaget. Den er sendt rundt i forvaltningerne og til embedslægen. Der går nok mindst en måned før der kommer noget tilbage.

Møde den 22/1-97: Til dette punkt var Flemming Abrahamsson (FA) fra firmaet Fornyet Energi indbudt, da det er ham der er producent af den type komposttoiletter vi har valgt. Derudover var Rob Marsh fra vores ingeniører Cenergia med på en lytter. FA indledte og argumenterede hvorfor de valgte at udvikle deres egen løsning i stedet for blot at vælge en standardløsning fra Sverige eller Norge. Argumenterne drejede sig især om materialevalg, da de andre er af glasfiber eller lignende. Deres egenudviklede er af fiberbeton, dvs. cement blandet med polypropylenfibre for at give styrke i betonen. Modellen har været produceret i 5 år og der er pt. ca. 20 stk i drift. Det er uklart hvordan de virker generelt, men der er nogen der siger de fungerer godt. Der er ingen videnskabelige undersøgelser inden for dette område i DK. De er udviklet ud fra almindelig praktisk fornuft og logik. Problemerne har mest været med at få tilladelserne igennem via embedslægerne. De problemer der har været derudover har været med bananfluer, og dette kan spores til, at der samtidig er kommet madkompost fra køkkenaffald i beholderen. Hvis man undlader dette kommer der ikke fluer i komposten. Fluerne er harmløse, men utiltalende i forbindelse med toilettet. FA mener der er problemer med en manuelt styret ventilator, da folk glemmer dem. Helst skal toiltettet laves med naturligt aftræk, men med forceret udluftning som supplement. Dette bør laves som et automatisk system, som selv føler hvornår der er behov for at suge luft ud. Dette er ikke udviklet endnu. Der er behov for at fjerne 80m3/time og ventilatoren bruger ca. 9W. Orienteringen af kompostkælderen i forhold til sol og solhusene er ikke vigtig, da beholderen står i en kælder, hvor der vil være konstant temperatur. Selve komposten er 30-35grader. Omkring efterkomposteringen var der følgende: Der skal være JORD-kontakt, dvs. ikke fast fx beton-bund. Der er ikke noget problem med nedsivning, da der er forholdsvist lidt næring i det på dette tidspunkt jordlignende produkt. Det er ikke nødvendigt med hus (overdækning), blot afskærmning for hunde, børn mm. Komposten lægges i 15-20cm tykt lag og dækkes med lidt jord, men der skal alligevel kunne komme luft til. Det skal ikke vendes eller på anden måde behandles i det år det skal ligge og efterkompostere. Mængden er ca. 50l kompost/år/person hvilket giver pladskrav på 1/2m2/person ialt 125 m2. Urinseprarationen var der følgende kommentarer til: Ingen erfaring med lange rør eller nødvendig rørdimension til fælles opsamlingstank. God ide at føre lidt vand med urinen (1 dl skyl), da det modvirker udkrystalisering af urinen i rørene. Urinbeholder skal ligge nedgravet udenfor for at holde lav temperatur. Det er oplagt med fælles beholder for husblokken. Man skal regne med 500l/person/år. Hvis man regner med tømning to gange om året (forår og efterår) skal man regne med 1000l/familie. Vi snakkede kort om eventuelle problemer med at FA samtidig vil være konsulent og pruducent. Hvis dette bliver problem må vi hyre anden konsulent, men ...Vi snakkede også om forsikring i forbindelse med producentansvar. FA mente dette skulle være på samme måde som de andre involverede firmaer, dvs. helt normale vilkår. Omkring pasning af toiletterne: Det er nødvendig at strø med savsmuld eller lignende, samt lidt jord. Alle skal lære toilettet at kende, så man passer det. Inspektion kan foregå med lommelygte gennem toiletstolen eller ved at gå ned i kompostkælderen (et par gange om året). Omkring godkendelse: Amtet kan blive et problem. FA har ikke voldsomt gode erfaringer med embedslægen. Dog er der lyspunkter, da han har godkendt FA's komposttoiletter i skovbørnehave i Roskilde.

Prospekt 19. januar 1997: I badeværelserne vil være installeret komposttoiletter med urinseparation og lille vandskyl. Kompostbeholderen vil være placeret i en lav kælder under vindfanget ved den enkelte bolig. Fra beholderen skal med ca. et års mellemrum fjernes svarende til ca. tre spande kompost, som køres til en fælles efterkomposteringsplads. Urinen opsamles i en beholder for senere udbringning på de omkringliggende marker.

Møde den 8/1-97: De aktuelle modeller blev gennemgået igen ud fra oplægget fra sidste gang. Det var straks klart, at kampen stod mellem "Økokomperen" og "TOGA2000". De to repræsenterer to forskellige principper: Fuld kompostering på stedet, eller udtørring med senere længere efterkompostering. Efter en lang diskussion, hvor fordele og ulemper mellem de to modeller blev præsenteret, var der stadig ikke enighed. Valget var i virkelighed ikke så meget baseret på facts om de to, da der ikke var tvivl om, at de hver for sig fungerede efter deres hensigt. Valget var mest baseret på følelser for, hvilket princip man mente var det mest "rigtige" og fremtidssikrede. Under alle omstændigheder er der ingen forskel på konstruktionen af huset ved de to løsninger. Til sidst var der alligevel ikke enighed og man valgte "Økokomperen", da et flertal af de fremmødte gik ind for denne. Der var fuld enighed om kun at vælge eet system. Flemming Abrahamsson, som står for produktion og salg af Økokomperen, varskoes om, at vi har valgt denne type (Olaf). Der skal ved købsaftalen opstilles krav til funktionen og kapaciteten, således at evt. ansvar ved problemer placeres på producenten. Folk kan se Økokomperen i Valdemarsgade 4, København.

Møde den 19/12-96: Toiletgruppen havde lavet et godt oplæg, som Inger og Olaf fremlagde. Yderligere oplæg kan fås ved henvendelse til Lars eller Inger. Der var en kort diskussion mest af afklarende karakter. Der skal tages en beslutning næste gang, når folk har fået tænkt lidt over de forskellige løsninger. Det er i høj grad en subjektiv bedømmelse om, hvilket toiletsystem der er det bedste. Der var lidt tvivl om kapacitetsangivelserne i oplæget. De er taget fra brochurematerialet, men der er rapporteret om kortere tømningsintervaller for nogle af toiletterne i anvendelse.

Møde den 21/11-96: Jette, Lotte og Inger har været i Århus til Anneke Studsgaards fremlæggelse af speciale om komposttoiletter. Hendes resultater viser, at der sker en væsentlig reduktion af smitsomme stoffer under processen i kompostbeholderen under toilettet. En række kommentarer:
Rengøring ?
Luftskifte: Nødvendigt at kontrollere, hvor meget luft fra huset der ledes ud via toilettet.
Trækgener ?
Lugtgener ved efterkompostering ?
Aspekter af etagebyggeri: Mulighed for løsning med en lem i vindfanget
Betydning af omrøring i kompostbeholderen ?

Møde den 23/10-96: Rob (Cenergia) havde set på komposttoiletter af en svensk type. På mødet (tirsdag) anbefalede vi, at han også snakkede med Pierre fra Hjortshøj, som ved noget om komposttoiletter med grønne affaldscontainere. Det er væsentligt for arkitekterne at vide hvordan komposttoiletter udformes, for at de kan tegne videre på hustyper. De foreslog at forsøge at fremskynde svar fra Den Grønne Fond. Peter Vejsig (Cenergia) har muligvis kontakt der ?

Møde den 8/10-96: Jette havde et forslag til en fondsansøgning, hvor Den Grønne Fond søges om midler til et udviklingsprojekt omkring håndtering og drift af et så stort antal komposttoiletter. Ansøgningen så god ud, så Jette går videre med den.

Projektbeskrivelse august 96: For at undgå udledning af de store mængder af næringsstoffer, der kommer fra afføring og urin, skal der installeres komposttoiletter i alle boliger. Dermed har man ændret et problem (vandrensning) til et gode, idet kompost og urin kan tilbageføres til landbrug som næringsstoffer i stedet for andre former for gødning. Der findes flere udformninger af komposttoiletter. En model med flere beholdere der kan tømmes på skift er nok at foretrække, fordi komposten derved kan blive bedre omsat inden tømning. Et komposttoilet kræver tømning et par gange om året, hvor det passive, næsten lugtløse kompost skal bortfjernes. Det kræves således at kompostbeholderen står i et rum, hvor det umiddelbart er muligt at komme til udefra, og hvor man kan komme til at arbejde. Dette betyder, at toilettet kan placeres på 1.sal, med tømning i stueplan eller toilettet kan placeres i stueetagen med tømning i et kælderrum med udgang udadtil. Evt. er en kælder i halv højde tilstrækkelig. Toilet i stueetagen er at foretrække. For at undgå lugtgener inde i huset, og for at hjælpe til udtørringen af komposten, etableres udsugning fra kompostbeholderen. Derved suges luft ned gennem toiletstolen, forbi komposten og ud gennem en aftrækskanal til taget. Dette kan kræve en vis energi, og man skal være opmærksom på, at der ikke her opstår en skjult energisluger. Eventuelt kunne en sådan udsugning drives at et solcellebatteri eller v.h.a. en vindfløj med en elblæser der kun slåes til, når det er nødvendigt. Der skal afsættes plads til og indrettes en efterkomposteringsplads, hvor komposten efter udtømning fra beholderne kan ligge i op til et år med jordkontakt. Dette er for at nedsætte antallet af sygdomskim i komposten. Urin indeholder langt den største mængde næringsstof. Komposttoiletter virker bedst når der er så lidt væske som muligt. Derfor skal komposttoiletterne være med urinseparation. Dette foregår i praksis ved, at der i toiletstolen er to kamre; et til det 'store' og et til urinen. Det bageste kammer er forbundet med kompostbeholderen, mens urinen fra det forreste kammer ledes til en opsamlingstank. Denne tank kan være fælles for hele bogruppen, og den behøves kun tømmes en gang om året med en slamsuger, hvorefter urinen kan køres ud som gødning på markerne. Muligvis skal urin-kammeret i toiletstolen forsynes med skyllemekanisme for at undgå lugtgener. Der vil dog kun være tale om små mængder vand i forhold til traditionelt skyllende toiletter. Opsamlingen af urin betyder, at man ud over den almindelige rørføring til spildevand skal have et mindre sideløbende net til urinen.

Gråt spildevand

Møde den 20/3-97 med arkitekter og ingeniører: Gråt spildevandsrensning - kan ikke fraviges

Møde den 11/2-97: Der har været møde med amtet. Cenergia har sammen med Kenneth og Lars lavet oplæg. Hovedpunkterne er vandbesparelser og bundfældning, sandfilter og nedsivning til grundvand. Amtet er positive over for disse løsninger, men det afhænger om jordbunden er egnet til nedsivning. Hvis ikke skal der udledes til det lokale vandløb; en løsning som er mindre økologisk acceptabel. Den bedste løsning er at nedsive spildevandet efter rensning. Bundfældningsslammet kan komposteres. Inger lovede at undersøge pris mm. for jordbundsundersøgelser. Her skal måske samtidig undersøges for eventuelle funderingsproblemer.

Prospekt 19. januar 1997: Spildevandet indeholder pga. komposttoiletterne færre næringsstoffer. Rensning af spildevand sker lokalt enten ved et nedsivningsanlæg eller ved et biologisk rensningsanlæg. Der skal ikke etableres kloaktilslutning til kommunens rensningsanlæg.

Møde den 8/1-97: Kenneth har snakket med Roskilde Amt, og de sagde, hvad deres krav til udledning var. De mente, at man skulle lave nedsivning eller udledning evt. med sandfilter og septictank før. Udledning er måske ikke specielt økologisk, selv om det er forholdsvist billigt at nå de krav der er til udledning, når vi kun har gråt spildevand. På baggrund af samtalen med Amtet holdt Kenneth og Lars møde med Biolog Søren Gabriel fra Inst. for Miljøteknologi på DTU. Rob Marsh fra Cenergia deltog også. Søren frarådede os udledning og specielt at vandet løber i render på overfladen: vandet er stadig næringsrigt, og renderne vil blive til lugtende pøle. Desuden er vandmængderne ikke noget der er nok til at flyde af betydning. Han mente vi skulle satse på nedsivning. På baggrund af denne udmelding var der enighed om, at man skal arbejde videre med modellen med septictank, sandfilter og nedsivning. Der skal opstilles beregninger for besparelse og øgning af udledning ved ikke at have septictank og sandfilter med.

Møde den 4/12-96: Rodzoneanlæg: Kenneth havde talt med en række eksperter, der mente at rodzoneanlæg ikke virker. Lars fortalte at vi i stedet arbejder med en løsning med sandfilter og et wetlandssystem. Kenneth spørger folk på DTU/IMT om denne løsning. Forskerne på IMT har desuden tilbudt et møde hvor vi diskuterer rensning af gråt spildevand. Et sådant møde arrangeres nok i januar.

Møde den 23/10-96: Cenergia havde et oplæg om biologisk rensning, dels rodzone ? dels wetlandsystem med bundfældningstank og evt. sandfilter for hver bogruppe. Cenergia vil kontakte H.C. Jensen i Roskilde kommune mht. videre arbejde.

Projektbeskrivelse august 96: Der er flere interessante angrebsvinkler på rensning af spildevand: markvanding, nedsivning/fordampning eller rodzoneanlæg. Før disse anlæg skal der være en septictank og et fedtfang.
Markvanding: Det næringsholdige spildevand kunne udledes til marker, enten via et markvandingsanlæg eller køres ud med traktor på samme måde som ajle/gylle. På den måde kan de få næringsstoffer der er i vandet bruges som gødning for planterne. Dette kræver oplagring af spildevandet i åben sø/tank eller lukket tank.
Nedsivning/fordampning: Vandet kan udledes i en pilelund som skal sno sig ned gennem bebyggelsen. Piletræer kan opsuge og fordampe store mængder vand, således at der måske slet ikke udledes noget spildevand til de lokale vandløb. Man kan her skelne mellem et fordampnings- eller et nedsivningsanlæg. I det omfang man ønsker at tilbageføre vandet mere direkte til grundvandet kan man undlade at lægge en vandtæt membran under pilelunden, hvorved man opnår at en del af vandet vil sive direkte ned i jorden. Man kan også lave en kombination af nedsivning og fordampningsanlæg idet det kan være problematisk at nedsive vand der indeholder næringsstoffer.
Rodzoneanlæg: Rodzoneanlæg er større udendørs anlæg, hvor spildevandet renses ved gennemløb af forskellige filtre, damme og beplantede 'bede'. Der findes bl.a. et i Thorup ØLK, som der dog har været nogle problemer med. Anlægget i Thorup består fx af et stenfilter, seks beplantede filterbassiner der hver belastes et døgn og hviler fem, tre beplantede filterbassiner der hver belastes to døgn og hviler fire, en sandfangsbrønd, en vandtrappe, to beplantede filterbassiner med vandret gennemstrømning og et pilebassin. Alt i alt et anlæg der kræver noget plads. Det skal siges at dette anlæg er lavet til rensning af sort spildevand. Rodzoneanlægget har en lille produktion af biomasse, som svarer til nogle af de næringsstoffer der er taget ud af spildevandet. Disse skal høstes og evt. komposteres hvis det ikke er af en form der kan anvendes som brændsel.

Regnvand / vaskeri / øvrige vandbesparende tiltag

Møde den 11/6-97: Oplægget om vaskeri har ikke været diskuteret i alle bogrupper endnu. Andelsgruppen viul have nøjere beregning. Seniorgruppen har førsteprioritet for placering i eget fælleshus, og hvis det er væsentligt dyrere, er der flertal for placering på gården. Kenneth opfordrer til at lægge vægt på økologien i projektet. Rikke betydningen af et samlingspunkt. Den ekstra gåafstand vil være maksimal for ejer & ungdomsgruppen på cirka 100 meter.

Møde den 6/5-97: Oplæg. Denne diskussion har været oppe før, men da var man usikker på bl.a. økonomien. Lotte og Inger havde lavet oplæg, hvor beregninger mm. for placering på hhv. gården og i bogrupperne var angivet. Det skulle således nu være muligt at diskutere på et lidt mere oplyst niveau. Oplægget blev gennemgået, og man blev enige om at udvide det lidt på nogle områder. Bl.a. mangler der noget om spildevandsbortskaffelse og energi til fremstilling af maskinerne mm. Konklusionen på oplægget er, at økonomi og energiforbrug ikke er så forskellig for de to løsninger, hvorfor hovedvægten skal lægges på de sociale fordele/ulemper ved de to placeringer. Det rettede oplæg vedlægges dette referat. Bogruppekontaktpersonerne bedes sørge for at dette bliver taget op på de næste bogruppemøder, således at vi kan konkludere fra de forskellige bogrupper på næste ark. og teknikmøde.

Møde den 23/4-97: Vaskeri: Dette skal snart afgøres; skal det være centralt på gården eller et i hvert fælleshus. I oplægget til skema A er der regnet med det sidste. Vi vil gerne inddrage økonomi, energiforbrug, vaskemiddelmængder, sociale samt andre forhold. Inger, Lotte, Kenneth og måske Lone laver oplæg om dette til næste møde. Deltagerne på dette møde var alle enige om at en placering på gården var bedst, men da man var så få til dette møde, tog man ingen beslutning.

Møde den 20/3-97 med arkitekter og ingeniører: Regnvandsopsamling - kan godt fraviges, men hvis det sker bør man forberede for senere etablering.

Møde den 18/3-97: Det lader til at der findes en ny vandledning nedgravet i Slæggerupvej, og at den er stor nok til at forsyne vores bebyggelse (i hvert fald ifølge Gösta ? fra kommunen).

Prospekt 19. januar 1997: Regnvand fra bebyggelsens tage opsamles og anvendes til vask i fællesvaskeriet på gården eller i de enkelte bogruppers fælleshuse.

Møde den 4/12-96: De fleste bogrupper havde diskuteret om de foretrækker placering på gården eller i hvert fælleshus. Stemningen var meget delt. Andelsgruppen ønskede økonomiske overslag og vi blev enige om at en gruppe regner på dette. Det skal besluttes inden detailprojektering i februar. Kenneth er kontaktperson for denne gruppe, medlemmer er velkomne.

Møde den 21/11-96: Vask og tørring (Oplæg v Kenneth & Rikke): Et regnestykke for energiforbruget viser, at elforbruget ved tørring i centrifuge + tørretumbler vil give et elforbrug 10 gange større end vha. centrifuge + vaskesnor. Konklusionen er at det er uacceptabelt at basere tøjtørring på tørretumbling. Lone: Tørretumbler til dyner + soveposer og lign. Og gøre det DYRT at bruge tørretumbler Derefter blev det diskuteret om det ikke var at friste folk over evne. Hvorvidt børnenes overtøj kan tørres inde i huset. Desuden kom diskussionen til at handle om hvorvidt der skal være centralt vaskeri eller vaskeri i hver bogruppe : Et spørgsmål om holdninger. Nærhedsprincip. En økonomisk forskel pga. forskelle i regnvandsanlæg og installationer - hvor stor ? Resultatet blev, at ALLE spørger til deres bogruppemøde om holdninger til placering, så vi får en pejling af meninger i de kommende bogrupper. Desuden vælger vi i første omgang løsningen med centrifuge + tørresnor. Hvis det efter indflytning viser sig, at være et stort problem, kan diskussionen genoptages.

Projektbeskrivelse august 96: Vaskevand til tøjvask og andre tilsvarende anvendelser af vand tænkes forsynet med regnvand opsamlet på tagene. Der skal altså installeres samlebrønde for tagafløb med dykpumper til lagertank i forbindelse med vaskerierne. I forbindelse med lagertankene installeres vandværk med grov- og finfilter, samt evt. UV-filter (for at fjerne sygdomskim). I det omfang det ikke er nok regnvand suppleres automatisk med vandværksvand. Ved at anvende regnvand opnår man, ud over at spare vandværksvand, at man kan mindske tilsætning af kalkbindere til vaskemidlet. Vaskemidler er tilsat store mængder fosfor for at gøre vandet blødere og sæben mere effektiv. Fosfor er imidlertid et næringsstof for planter og alger, og man skal således efterfølgende fjerne det i rensningsanlægget for at undgå uønsket algevækst, der hvor man udleder vandet. Man sparer således både vaskemiddel og rensning af vand for store mængder fosfor ved at anvende regnvand. Man skal være opmærksom på, at i de perioder, hvor man er nødsaget til at supplere med almindeligt postevand, skal der tilsættes/anvendes almindeligt vaskemiddel. Her skal vi også være opmærksomme på energiforbruget! Der skal ikke forberedes plads og installationer til vaskemaskiner i den enkelte boliger. Der installeres fælles vaskemaskiner i fælleshusene i hver boliggruppe, fx to maskiner pr. 20 boliger. Der skal sikres gode muligheder for tørrepladser, også i vådt vejr. Der skal være tørrerum men ingen tørretumblere.

Kraft /varmeanlæg

Møde den 15/9-97: Inger: - Har fået henvendelse om sæsonlagring af varme. DTU kan blive involveret. Det er uklart om det vil være interessant for os, idet dets rentabilitet i forhold til de to løsninger vi har planlagt er uklar. Inger går dog alligevel videre med det.

Møde den 1/9-97: Steen og Per har lavet oplæg, som har været sendt ud. Oplæggene blev lavet efter supplerende spørgsmål fra bl.a. kommunen, og konklusionerne skal således bruges når vi konkret skal søge om tilladelserne. Følgende spørgsmål blev bragt op: a) Skal det være et træpille- eller et flisfyr? Et flisfyr kan bruges til begge dele, hvilket ikke er tilfældet for pillefyret; dette har betydning for forsyningssikkerhed og priser. Der kræves mindre mængder træpiller end flis for den samme varmemængde. Der er færre problemer med fremføringssystemerne ved træpiller. Pillerne er dyrere. Konklusionen blev, at vi indtil videre går ind for flisfyret. b) Askeudbringning. Ikke så meget et spørgsmål men mere et argument til ovenstående, idet man kan lave aftaler med flisleverandørerne (skovejerne) om returnering og udbringning af aske i skoven. Dette kan ikke lade sig gøre for træpiller, da de leveres af savværker, som ikke kan bruge asken til noget. c) Backup i tilfælde af nedbrud. Her var der flere nye spørgsmål, som man skal have afklaret: Hvad har man andre steder, fx i Hjortshøj? Hvad er alternativet til oliefyr eller elpatroner? Hvad er boligselskabets holdning? Der var i oplægget sat spørgsmål ved om Cenergias udregning af vores varmebehov var rigtigt. Kenneth har regnet efter, og det ser rigtigt ud som Cenergia har lavet det.

Møde den 28/5-97: Se referat fra møde med Roskilde Kommunes Miljø og spildevandsafdeling skrevet af Inger
Flisfyr: Kommunen ønsker en beskrivelse af, hvad vores projekt indebærer m.h.t. røg og aske. Vi skal have en miljøgodkendelse. Steen og Per skriver et brev til kommunen om hvad sådan en løsning indebærer for os og om røg og aske med henblik på senere godkendelse. Derudover fortalte Steen, at Per Vølund har fået tilbud på flisfyr incl. røgrenser (røgvasker). Det koster 1Mkr. Med bygning men fratrukket tilskud bliver udgiften 900kkr. Dertil udgift til Stirlingmotor 400kkr. Steen og Per tager kontakt til DK-Tekniks Videnscenter for Halm og Flisfyring for at få hjælp til dette. Der var bl.a. spørgsmål om nødvendigheden af backupsystem.

Møde den 23/4-97: Jørn Erik: - Har været på besøg på Skovskolen i Nødebo, hvor de har flisfyr. Flis er ikke noget problem at skaffe hvis man laver kontrakt for levering. De havde en del driftsstop på deres 15 år gamle anlæg, men de mente at disse problemer var afhjulpet på nyere anlæg. Der planlægges endnu en tur til et andet flisanlæg på Mørdrupgård.

Møde den 9/4-97: Steen og Per har lavet oplæg om stirlingmotorer og hvordan en sådan kan indpasses i vores projekt. De mener vi nu skal tilkendegive vores interesse for udviklings-projektet overfor Vølund, DTU og Energistyrelsen. Der blev diskuteret det principielle i at lade være med at lave solvarme, kontra at investere 400kkr som har en chance for at komme igen i form af besparelser og indtægt fra salg af el. Der var også spørgsmål til, om Stirlingmotoren er en for alternativ og uprøvet teknologi, i forhold til at vi tidligere har sagt, at vi skal bruge kendt og prøvet teknologi. Modargumentet til dette var, at den økonomiske risiko er lille i forhold til at vi har DTU og Vølund med som garant i tre år. Der er også frygt for, at man på et tidspunkt skal gå på kompromis i forhold til isolering mm. med baggrund i at vi har billig varme. Det er vigtigt at skille de to ting ad. Det blev besluttet at vi gerne vil have en løsning med flisfyr og Stirlingmotor, men at Stirlingmotoren skal kunne "argumentere" for sig selv, dvs. man skal holde argumentationen omkring isoleringsgraden for sig selv. Steen og Per laver udkast til tilkendegivelse, som skal underskrives af bestyrelsen og AB99.

Møde den 20/3-97 med arkitekter og ingeniører: Flisfyr/biomasse - kan ikke fraviges.
Solfanger/stirlingmotor - er der endnu ikke taget stilling til, Ingeniørerne studerer oplægget fra stirlingmotorgruppen.

Møde den 25/2-97: Per og Steen har været ude på DTU og se på en stirlingmotor. Henrik Karlsen og Jonas viste frem. De er i gang med et projekt, der er støttet af Vølund. Der er forskellige muligheder for økonomi. Vølund har foreslået, at de kunne eje vores stirlingmotor og vi betaler rørtilslutning til flisfyr og varmeveksler. Der er i øjeblikket 30% tilskud, men de luftede tanken om, at vi kunne komme med i 50% tilskudsrammen. Stirlingmotoren producerer 240.000 kWt. Steen, Per og Henrik laver et oplæg

Møde den 11/2-97: Per Vølund har lavet oplæg om Stirlingmotorer. Steen og Per var ude for at snakke med Cenergia. Steen og Per laver oplæg til næste gang om økonomi osv. Der laves evt. tur til DTU for at se en Stirlingmotor.

Prospekt 19. januar 1997: Opvarmning sker ved centralvarmeanlæg evt. ved gulvvarme ellers ved radiatorer. Husene er lavenergiboliger med høj isoleringsgrad og energiruder. Passiv solvarme udnyttes ved husenes solorientering og jordstenenes evne til at oplagre og afgive varme. Husene vil være selvventilerende. Til opvarmning af boligerne vil der desuden i gårdens lokaler være installeret et fælles flisfyr. Eventuelt vil der til supplering af varmen i sommerhalvåret blive installeret solvarmepaneler på de enkelte længer i bogrupperne. Der skal ikke være tilslutning til fjernvarme eller naturgas

Møde den 8/1-97: Per Vølund undersøger stadig økonomi osv. omkring Sterlingmotorer. Der skal evt. laves aftale med Energistyrelsen og DTU om forsøgsprojekt. For at sikre at vi får en ordentlig løsning, hvis Sterlingmotorerne ikke viser sig at opfylde forventningerne, må vi prøve at se nogle beregninger af økonomi osv. ved en løsning med både flisfyr, solfangere og Sterlingmotorer. Sterlingmotoren koster ca. 600 kkr, og der gives 30% tilskud. Denne størrelse vil kunne levere el nok til det almindelige forbrug i bebyggelsen, men overskudsvarmen fra denne produktion er ikke nok til varmeforsyning om vinteren.

Møde den 4/12-96: Per havde et oplæg om stirlingmotor med, der økonomisk var meget fordelagtigt. Men der er nogle problemer med tidsrammen i oplægget. Desuden kan det være et problem at satse på denne og derved ikke etablere solfangere, hvis stirlingmotoren giver problemer. Vi diskuterede så, om vi også skal have solfangere, da det er en dobbeltinvestering. Stirlingmotoren producerer jo også varme om sommeren, hvis den kører for at dække vores elforbrug. En vindmølle kan ikke dække elforbruget alene, da det ikke blæser altid. Det er diskussionen om i hvilken grad vi er en ø om igen. Per går videre med oplægget og vi tænker os om.

Møde den 23/10-96: Cenergia se det nødvendigt i lavenergiboliger at anvende varmegenindvinding på ventilationsluften, da der er et stort krav til luftskifte i bygningsreglementet. Ventilationen kan etableres med lavt energiforbrug og allergi venligt. Levering af varme forestiller Cenergia sig: En fælles varmecentral, Decentrale løsninger, Passiv opvarmning kombineret med høj isoleringsgrad. Dette afprøves i Tyskland, men er dyrt i forhold til dansk rammebeløb

Projektbeskrivelse august 96: Der skal installeres aktiv solvarme til både brugsvand og opvarmning fælles for hver bogruppe eller helt decentralt på den enkelte bolig. Solpanelerne skal integreres i tagkonstruktionen på de sydvendte tagflader for at undgå et de ser ud som om de er "klistret på" bagefter. Man bør overveje om hældningen på disse tagflader skal tilpasses den optimale vinkel for indstråling fra solen; det arkitektoniske udtryk vejer dog med en vis vægt. Arealet af solfangere skal afpasses det forventede forbrug til opvarmning og brugsvand. For at opvarme boligerne skal der være radiatorer og/eller gulvvarme afhængigt af om det bliver et lavtemperaturanlæg. Der skal nok være gulvvarme i køkken/alrum, entre og brygger da der dér måske vil være klinker. Det skal undersøges om gulvvarme under trægulve er en mulighed. Bygningerne skal planlægges, så der tages højde for indstråling som passiv solvarme, dvs. vinduesarealerne skal være store mod syd og mindre mod nord. Man bør lave glasfacade på den sydvendte side, hvorved man opnår et energioverskud til boligen. Dog skal man huske at tage højde for, at disse arealer også skal kunne bebos om sommeren, hvor der ellers kan blive uudholdeligt varmt i disse drivhusagtige bygninger. Glasbygningerne er ikke en del af den opvarmede bolig. Bygningerne skal bygges, så de har en stor indre varmekapacitet i de rum der altid skal være varme, og en lille varmekapacitet i de rum, der kun skal opvarmes til bestemte tider. Således bør soverum bygges med lille varmekapacitet, idet de kun skal være opvarmede om aftenen og morgenen. Stor varmekapacitet fås ved at lave vægge og gulve i sten eller andre hårde materialer, mens lille varmekapacitet fås ved at lave vægge og gulve i træ, gips eller andre lette materialer. For at få en stor varmekapacitet i huset bør de bærende mure vende ind i huset og isoleringen være udenpå med en tynd klimaskærm af fx træ. Til at supplere ved større varmeforbrug end solvarmeanlægget kan levere, skal der installeres et pille- eller flisfyr i hver bogruppe eller måske et fælles anlæg for hele bebyggelsen. Dette vil kunne supplere opvarmning og varmt vand i de koldere perioder om vinteren, hvis solvarme ikke er tilstrækkeligt. Man bør undersøge muligheder for produktion af el i forbindelse med opvarmningen (decentral kraft/varme), fx i form af Stirlingmotor eller træforgasningsanlæg. Der skal gives mulighed for senere installation af brændeovne i boligerne.

Energibesparende tiltag

Møde den 1/9-97: Steen har lavet oplæg, som har været sendt ud. Godt arbejde! Det kan eventuelt bruges som basis for ansøgning til elsparefonden. Der blev diskuteret, hvad vi skal søge til. Det blev besluttet, at vi skal søge til etablering og til afrapportering. Steen vil gå videre med formulering af selve ansøgningen, når retningslinier for brug af fondens penge foreligger. Kenneth er med på at lave ansøgningen. Når denne er formuleret færdig må den komme op i ark. og teknikgruppen igen. I ansøgningen skal lægges vægt på, at man ved afrapporteringen har haft en veldefineret gruppe at måle på, som er bredt sammensat økonomisk, aldersmæssigt, osv. Vi skal også sørge for at se både på økonomien og økologien.

Møde den 11/6-97: Hvordan opnår vi, at der er "fornuftige" hårde hvidevarer i alle boliger. Det er nødvendigt at se på dette både økonomisk og økologisk (anlæg og drift). Er det muligt at opstille minimumskrav til fx. køleskab, hvis hårde hvidevarer ligger uden for rammebeløbet og skal købes af folk selv. Elsparefonden: Måske kan vi søge penge til et samlet koncept/forsøg, fx. i samarbejde med Gram. Frivillighedsprincippet skal ses i forhold til at vi pålægger folk andre ting (økologiske tiltag). God idé med måleapparater til individuel måling af forbrug

Møde den 28/5-97: Der skal startes noget arbejde for at klarlægge hvad der kan gøres for at få energibesparende hvidevarer mm. Bl.a. har Gram lavet sparekøleskab, som desværre ikke blive produceret længere. Der skal også tænkes på fælles indkøb af hvidevarer mm. Hvad med belysning? Steen og Kenneth laver et oplæg. De skal både have noget om etablering og drift. Der skal også tænkes over, om der er behov for svaleskabe i de enkelte boliger, når der er fællesspisning de fleste dage.

Møde den 23/4-97: Kenneth: - Har taget kopi af lærebogsmateriale om elforbruget i forbindelse med madlavning, vask og belysning. Interesserede kan få udleveret sæt hos Kenneth.

Møde den 9/4-97: På mødet med arkitekterne havde kernegruppen udmeldt de områder, hvor vi har ufravigelige krav til økologisk indhold. Notat fra mødet er tidligere udsendt. Der var følgende kommentarer til Lavenergimålsætning/ventilation: Lavenergi er ikke så "blød fravigelig" som det er beskrevet i notatet. Det skal pointeres, at lavt energiforbrug er meget vigtigt for os.

Møde den 11/2-97: Vindmøller: Skal de være en del af byggesummen eller skal de etableres som andelsmøller senere? Efter en kort diskussion, hvor det kom frem at der er massere af vindmølleområder i nærheden, blev det besluttet, at vindmøller ikke skal indgå i byggesummen. De kan med fordel etableres senere.

Prospekt 19. januar 1997: De enkelte boliger vil blive udstyret med energieffektivt køkkenudstyr (komfyr, køleskab, emhætte). Der tænkes etableret fælles frysere i bogruppernes fælleshus.

Møde den 4/12-96: Køleskabe og komfurer: Gurli havde materiale med om lavenergikøleskabe, hvilket rejste en diskussion om forskellige typer, bl.a. med og uden fryser. Den foreløbige anbefaling er at der kun er fryser i fælleshuset. Vedr. komfurer diskuterede vi el/gas komfurer igen. Der er ikke naturgas, så det er flaskegas der er muligheden. De fleste argumenter var for elkomfurer, hvilket anbfales i boligerne, mens enkelte gasblus kan overvejes i fælleskøkkener. Det haster ikke med at beslutte disse hvidevarer, så vi undersøger videre. Kenneth ser på kogeudstyr, Kirsten vil gerne være med fra 1.2. og Iben vil måske være med i en gruppe, der ser på indretning af fælleskøkkener. Den Økologiske Cafe i Griffenfeldsgade 17 er måske relevant at kontakte. Vi vender tilbage til dette i februar.

Møde den 21/11-96: Energiforbrug i driftsfase: Kenneth ville gøre opmærksom på at det er vigtigt med oplysning om energirigtige vaner og havde nævnt eksempler på energibesparelser.
Økobo er ikke en ø!: Sidst sagde vi, at når vi har vindmølle er det oplagt at vælge elkomfur fremfor gas. Det er ikke rigtigt, idet vi ikke kun bruger el, når det blæser, men bruger kulkraftværkerne som backup. Derfor er det forkert bare at bruge løs af el. Desuden er gaskomfurer mere effektive pga. god regulering. Kenneth nævner forsøg med isolerede gryder med indbygget varmelegeme. Vi er nødt til at vide mere, før vi beslutter noget.

Møde den 13/11-96: Der var lavet to oplæg af Lars Berndt og Steen. Oplægget om støttemuligheder var ikke til diskussion, men blev taget som en huskeliste til senere. Der var følgende faktuelle kommetarer til oplægget om energimuligheder: Biogas har givet mange problemer andre steder, desuden er der ikke ordentligt grundlag i det område. Solceller: Ikke et økologisk tiltalende alternativ nu pga. fremstillingsmetoden og økonomi, men måske i fremtiden. Der kan godt anvendes solcelelr i specielle tilfælde som udsugning og ventilation.
Derefter gik man over til at diskutere de tre alternativer, som var nævnt på side fire i oplægget: Der startede hurtigt en diskussion om masseovne. Der var hurtigt enighed om, at det ikke var en mulighed som generel løsning for hele bebyggelsen. Derefter gik diskussionen på, om der var nogen der kunne tænkes at ville have en masseovn, og om de så kunne fritages for et fælles anlæg. Diskussionen var generel og handlede om, om der var nogen der måtte vælge løsninger, som isoleret set er økologiske, men som på samlet basis er uøkologiske. Der var enighed om, at det var ulogisk at lave to konkurrerende systemer. Nogle mente, at hvis man har centralt system, skal folk ikke have mulighed for etablering af de specielle løsninger. Konklusion: Der skal være et fællesanlæg med biomasse eller lignende (ad 1 og 2 på side 4 i oplægget). Alle skal tilsluttes det fælels anlæg. Der arbejdes ikke videre med masseovne. Der bliver ikke mulighed for at vælge masseovne i ljere og andel. Hvis der er nogen i ejergruppen, der ønsker at betale ekstra for både alm. varmesystem og masseovne, skal de hurtigs muligt henvende sig til arkitektur- og teknikgruppen.

Projektbeskrivelse august 96: Hvis det er muligt at fange noget vind på vores grund eller i nærheden, og det ellers er tilladt, skal vi nok gøre brug af vindmøller. De skal søges indarbejdet i bebyggelsen og placeret hvor de er til mindst gene.
Elbesparelse skal tænkes ind i bebyggelsen. Fællesanlæg vurderes på deres energiforbrug, fx vaskemaskiner mm. Belysningen på fællesarealerne skal vurderes; hvor meget skal være oplyst og kan noget af det laves som tænding ved hjælp af bevægelsesfølere. Lysarmaturer i fællesarealerne skal selvfølgelig bruge lavenergipærer. Det er ikke meningen at solceller skal installeres i større målestok, idet teknologien endnu er for ung og at omkostningerne til produktion endnu ikke modsvarer udbyttet hverken i økonomisk eller økologisk målestok. Man kunne forberede de af tagfladerne, hvorpå der ikke er installeret solfangere, til senere at kunne monteres med solceller. Til mindre ting kunne man installere solceller, fx til udluftningsblæsere i boligen eller på komposttoiletterne, eller man kunne installere solcelledrevne pumper på solvarmeanlægget.

Tag

Møde den 18/3-97: Efter at AB99 nævnte græstørv som muligt tagmateriale, er der lavet forskellige undersøgelser af dette.

Møde den 25/2-97: AB99 foreslog græstage. Olaf mener, at de ved for lidt om græstørv og han vil undersøge nærmere med hensyntagen til både økologi og økonomi. Der er isoleringsproblemer, når tagene bliver våde og vi satte spørgsmålstegn ved om græstage var godt, når vi skal samle vand sammen til vaskeriet.

Møde den 11/2-97: Skal det kunne varieres? Arkitekterne foreslår genbrugstegl, hvor man evt. sætter forskellige slags på de forskellige boliggrupper. Er det lige så sikkert at bruge genbrugstegl som nyt tegl? Hvordan vil det se ud at noget er i metal og andet i tegl (evt. sparerunde i lejergrupperne). Olaf mente ikke det var så smart med den tagafslutning og metalskorstene arkitekterne arbejder med. Der var dog modargumenter i forsamlingen. Dette tages op med arkitekterne. Man skal tage hensyn til sammenhængen mellem solfangere og det tagmateriale der bliver valgt. Specielt sammensætningen af farver (tegl <---> sort solfanger).

Prospekt 19. januar 1997: Taget vil f.eks. være af genbrugstegl eller metalplader. Solfanger er beklædt med glas. Ventilationsskorstenene er lavet af metalplade. Tagmaterialet kan i prioriteret rækkefølge være: strå, træspåner, metal (fx aluminium), eternitskifer, tegl og evt. græstørv. På de fleste af bygningerne skal dervære metal, eternit eller tegl, men på nogle af bygningerne kan der for at variere det visuelle udtryk bruges strå, træspåner eller græstørv.

Isolering

Møde den 15/9-97: Inger: - Papirisolering fra Ecofiber er nu godkendt i DK. En instans i Sverig har godkendt forskellige standardkonstruktioner med 'åben' dampspærre.

Møde den 11/6-97: Jette: Har talt med Flemming Abrahamson + Lars fra Egen Vinding om dampspærre: Man kan kun måle en lille fugtvandring, men de har observeret, at indeklimaet er meget bedre. Olaf: Har talt med Georg Christensen SBI om papiruld og dampspærre (SBI er i gang med at undersøge dette)

Møde den 20/3-97 med arkitekter og ingeniører: Papirisolering - kan fraviges, da der fra flere sider er opstået tvivl om den langsigtede isoleringsevne. Derudover er der steder i boligen, hvor der ikke er alternativer til mineraluld.

Møde den 25/2-97: Inger har fået en masse rapporter, men leder stadig efter en rapport produceret af en uvildig instans. Producenterne mener selv, at det ikke er noget problem at efterfylde, når papiret synker sammen. Men der er mange hulrum i et træhus. Steen mente, at papirisolering er for risikabelt og at vi kun skal tage kontrollerede risici. Der har været to artikler i Politikken i Boligmax for og imod papirisolering, her blev bl. a. også hørisolering omtalt. Der er et møde i ingeniørforeningen om isolering, Inger kender tid og sted.

Møde den 11/2-97: Der er nogle problemer med papirisolering, som vi hidtil har lagt os fast på. Det kan falde sammen og der kan opstå kuldebroer, som igen fører til højere varmeudgifter og evt. bygningsskader. Problemet afhænger bl.a. af udførelsen og udføreren. Vi skal revurdere vores valg: Følgende ting skal der tages hensyn til: totaløkonomi, totaløkologi, tidsperspektiv, arbejdsmiljø. Inger lovede at undersøge. Inddrager den totale løsning, da det også betyder noget for den samlede konstruktion. (gipsplader, dampspærre, brandsikring).

Prospekt 19. januar 1997: Husene vil være isoleret med godkendt papirgranulat.

Møde den 23/10-96: Med boliger i jordsten opnås et diffusions åbent hus, hvorfor der nok kan søges dispensation for ventilationskrav samt krav om dampspærre (Pierre og Kaj, Hjortshøj ved mere)

Projektbeskrivelse august 96: Der anvendes ikke mineraluld. Man bør anvende papirgranulat, undtagen på steder hvor det ikke kan anvendes (under gulve, ved sokler), hvor der kan anvendes flamenco. Evt. kan der anvendes leca. Anvendelsen af papiruld kræver ekstra lag gips af hensyn til brandbeskyttelse. Der skal søges om dispensation for undladelse af anvendelse af dampspærre.

Køkkener

Møde den 1/9-97: Jette: - Har fået brochurer om indretning af mindre storkøkkener. Det kan bruges når vi skal diskutere indretning af vores fælleskøkkener.

Møde den 11/6-97: Inger: Økologiprojektet i Stenløse har udsendt en rapport om miljøvenlig indretning af små professionelle køkkener, vi forsøger at få et eksemplar til hver bogruppe

Projektbeskrivelse august 96: I boligernes køkkener ønskes skabe og hylder i massivt træ, så f.eks. spånplader undgåes. Et mindre spisekammer eller svaleskab i hvert køkken skal indbygges. Der laves ikke specielt plads til opvaskemaskiner, men der bør laves elstik og studs under vasken til afløb. I fælleskøkkenerne skal der installeres storkøkkengrej og opvaskemaskiner.

Vinduer

Møde den 11/2-97: Inger: Har kontakt til vinduesfirma, som kan levere økologiske vinduer.

Møde den 11/2-97: Hvad er det for nogen der er tanker om. Arkitekterne må spørges. Det er vigtigt med meget lys ind i boligerne.

Projektbeskrivelse august 96: Ved udformning af bygningerne skal man sørge for at større vinduer er orienteret mod syd og at der kun er mindre vinduer orienteret mod nord af hensyn til indstrålingen. Vinduer og ruder kan give store varmetab, hvorfor man her skal være omhyggelig med materialevalg. En del af varmetab sker gennem vinduesrammerne, hvorfor det er vigtigt at søge at mindske dette tab. Vinduesrammer er ikke af trykimprægneret træ. Ved at anvende højisoleret energiglas med flere lag glas og specialgas og -belægning i mellemrummet kan opnås stor isoleringsevne. Genbrugsglas kan kun bruges imellem uopvarmede udestuer og indendørs opvarmede rum, idet det ikke sælges som termoruder. Det skal overvejes om vinduerne behøves at blive tætnet med silicone mm. eller man i stedet skal tillade lidt naturlig ventilation af hensyn til indeklimaet.

Selve bygningen - bærende konstruktion og vægge

Møde den 23/4-97: Kenneth: - Har set artikel om bygningskonstruktør, som arbejder i lersten. Der står bl.a. at Tegnestuen Vindrosen er de førende eksperter inden for dette. De har skrevet bogen 'Lerjord som bygningsmateriale'.
- Havde også kopi af artikel om gulvvarme under trægulve. Trip-Trap havde lavet forsøg. Eneste krav var: Lav temperatur i varmerør, monteret varmefordelingsplader på rørene, gulvbrædder massive og over 14mm tykke.

Møde den 20/3-97 med arkitekter og ingeniører: Jordsten og trækonstruktion - kan ikke fraviges

Møde den 18/3-97: Jordbundsundersøgelser: Inger har undersøgt prisen for at få lavet geotekniske boringer for at undersøge behovet for evt. pilotering, samt for at finde ud af om vi kan nedsive det grå spildevand. Geoteknisk Institut siger, at det koster ca. 1000kr/m boring, og der skal bores 3m hvert sted. De foreslår tre boringer pr. huslænge, hvilket giver en samlet udgift op 100.000kr. De undersøger også jordsammensætningen, så vi også kan få et billede af, om det er godt at lave jordsten af.

Møde den 18/3-97: Arkitekternes byggestil: Steen havde været ude for at se på noget af det Arkitekterne har bygget, bl.a. noget hvor der var samme effekt med taget og skorstene. Han viste billeder, og der var delte meninger om, hvor godt det så ud. Dette skal i hvert fald diskuteres med arkitekterne, når vi finder ud af, om vi skal have solfangere.

Møde den 18/3-97: Oluf har undersøgt lærk fra Ølstykke savværk. Det kræver kun ½ års tørring, og ikke som tidligere udmeldinger meget længere tid. Det er ikke noget problem at få leveret nok i DK. Tuja er ca. 40% dyrere end lærk og priserne er stigende. Det er et problem at skaffe større mængder

Møde den 11/2-97: Træbeklædning: Vi har endnu ikke valgt træsort. Der er nogle specielle krav til bl.a. lærk, at det skal lagres i op til tre år. Boligselskabet vil helst have tuja, da det har lave vedligeholdelsesomkostninger. Der skal laves en prioritering. Vi blev enige om at fastholde den tidligere prioritering med at det skal være så lokalt som muligt. Dermed skal der satses på lærk, gran eller tuja (hvis der er nok). Der var forslag om at sætte det bedste kvalitet træ på sydfacaderne og det dårligere mod nord, altså forskellige træsorter. Dette er fordi vejrliget tager forskelligt på træet afhængigt af orienteringen/lysindfaldet.

Møde den 11/2-97: Etageadskillelserne: Fl. Abrahamsson rejste tvivl om vi kunne klare os i forhold til lyddæmpningskravene uden at bruge beton. Det mener Arkitekterne godt man kan. Der var spørgsmål om man kan forestille sig gulvvarme som en realistisk mulighed i denne konstruktion.

Prospekt 19. januar 1997: Udvendigt er facaderne beklædt med ubehandlet (fx tuja) eller malet træ. Husene er grundlæggende bygget af træ med bærende ydervægge. Under træbeklædningen vil der være et lag gipsplade. Husene vil være isoleret med godkendt papirgranulat. Lejlighedsskel og mure mellem rækkehusene er udført i to lag pressede jordsten. Indervægge i gavlene er også jordsten. Etagedæk er udført i træbjælker med bærende søjler i stueetagen. Loftet både i stueetage og på første sal vil være udført i gips. Tagkonstruktionen vil være gitterspær eller saksespær med mulighed for loft til kip. Indvendige vægge vil være af træ og gips eller jordsten. Indvendige vægge i vådrum (badeværelse) vil være af træ og kalciumsilikat evt. med fliser eller glasvæv. Gulve i vådrum vil være klinker i stueetagen og klinker eller vinyl på første sal. Gulve i resten af boligen vil være klinker eller trægulv i stueetagen og trægulv på første sal.

Møde den 8/1-97: Lejligheds- og husplaner: Arkitekterne arbejder på at få lavet beskrivende materiale, som skal sendes ud til bogrupperne i næste uge. Det ser ud til at denne plan holder. De foreløbige planer blev fremlagt, og der var en mængde spørgsmål, som resulterede i følgende kommentarer: Der vil af hensyn til kompleksiteten mv. kun være jordsten i adskillelserne mellem lejlighederne. Dette rejste spørgsmål, om det var muligt at indføre mere masse i form af jordsten i huset. Fx jordstensvæg mellem badeværelse og køkken/alrum (med bagside af vandtæt kalciumsilikat-plade), ind til værelserne eller evt. delvist i ydervæggene. For rækkehusene kan man forestille sig jordsten i ydervæggene i nederste etage. Der var ønske om, at udluftning fra køkken ikke behøves at være gennem den centrale skorsten, men kan også være ud gennem væg eller sammen med toiletskorstenen.

Møde den 19/12-96: Arkitekterne arbejder ligeledes med plan for boligerne. Diskussionen fra tidligere møder om standardenhed med badeværelse og trappe i een enhed blev videreført. Der blev også diskuteret udvendige trapper, kompostkælder og facader mod syd og vest. Steen kom med forslag om mellemhuse med indgang til fire lejligheder og trapper, men der var enighed om at en sådan løsning nok var for dyr. Der var også andre ulemper ved den. Efter længere tids diskussion blev det besluttet at sige god for løsningen foreslået af arkitekterne. Der blev dog stillet følgende spørgsmål/krav:
1) Der skal være vindue i badeværelse også selv om dette er ud til forgangen/glashuset.
2) Der skal sørges for at der er ordentlig lydadskillelse mellem etplanslejlighederne. Dette er specielt problem fordi etageadskillelsen er af træ.
3) Der skal laves altaner på første sal i hvert fald i de lejligheder der kun er eet plan.

Møde den 4/12-96: Arkitekterne har tegnet videre på de lige husstokke og har et forslag om vindfangsknaster, glasstue- og tilbygningsknaster. I første omgang skal vi tage stilling til vindfang, der er tænkt som 6-7 m2 pr. bolig i stueetagen også til 1. sals lejligheder. I dette vindfang placeres kældernedgang til komposttoiletbeholder, samt trappe til 1. sals lejligheder. Ideen rejste dels en diskussion om kældre, dels om selve lejlighederne. Vi besluttede, at det er fint med kældernedgang i et lukket vindfang og lemmen skal være stor nok til forskellige toiletbeholdertyper, da toilettype ikke er valgt endnu. Vedr. lejlighederne synes vi det er uheldigt at toilet og bad i nogle lejligheder placeres mod syd. Vi besluttede at arkitekterne så vidt muligt skal placerer stuer/alrum mod syd og vest, mens køkkener og værelser kan placeres mod nord og øst. Derudover diskuterede vi om de lige husstokke var varierede nok i denne form, men besluttede ikke noget.

Møde den 4/12-96: Jordsten: Kenneth havde en artikel med som kan ses hos ham.

Møde den 4/12-96: Træsorter: Lotte fremlagde diskussionen om vi vil vælge lokale træsorter eller oversøiske sorter der evt. har bedre egenskaber, f.eks. amerikansk thuja. Vi anbefaler lokale sorter og måske en blanding af thuja og gran/douglasfyr der skal behandles med ugiftig maling som linolie. Vi diskuterede også om træ er den rigtige yderbeklædning i det danske klima og kom frem til at der måske skal tages nogle hensyn, f.eks. hvad vej brædderne skal vende.

Møde den 13/11-96: Der blev snakket om udbygningsmuligheder i bebyggelsen, således at nogle af boligerne kunne vokse med behovet. Arkitekterne har spillet ud med, at der allerede fra starten planlægges hvordan boligerne senere kan udbygges. Af de ideer der var oppe, var udbygning ud fra gavlene at foretrække. Vi snakkede også om det gode i skråt loft på 1.sal (loft til kip). Der skal dog også være plads til noget pulterkammer/loftsrum.

Møde den 13/11-96: Lotte sagde, at hun kender en som havde været til et foredrag om økologisk byggeri arrangeret af Bygningsinspektør Foreningen. De var meget positive overfor jordsten og de andre økologiske byggematerialer.

Møde den 23/10-96: Radon: Steen har lavet et oplæg med den konklusion, at byggeri i jordsten kan regnes at holde sig under grænseværdierne for Radon (i værste fald på halvdelen af grænseværdien). Konklusionen bygger dog på et skøn. Det vigtigste er at bygge radon sikkert, dvs. undgå indsivning fra undergrund.

Møde den 23/10-96: Lotte har set på thuja produktionen, som er minimal. Desuden har hun fundet cirkatal for holdbarhed af forskellige træsorter samt priseksempler

Møde den 8/10-96: Jordsten: Oplæg fra Jette. Der er lavet kornstørrelsesanalyser og jorden er tilsyneladende perfekt til at lave jordsten af. Jørn Erik har været i Hjortshøj for at se på produktionen. Det gik langsomt, men det var simpelt og lavteknologisk. Det kræver bygninger til at huse produktionen på stedet. Jørn Erik og andre sagde, at det var en helt speciel fornemmelse at stå i et hus af jordsten, da de er fugtighedsregulerende og lydabsorberende. Perfekt til astmatikere. Prisen er som alm. mursten (pr. m2), men det kræves at der dannes et firma, som står for fremstillingen. Konklusionen var, at vi mener det er en god ide at bygge i jordsten. Man skal tage hensyn til bl.a. fleksibilitet i boligerne, således at der er mulighed for senere at lægge nogle rum sammen. De vægge skal så ikke laves i jordsten.
Omkring konstruktionen var der en lille diskussion: Skal man have jordsten som indervæg i ydervægskonstruktionen og have gipsskillevægge inde i huset, eller skal man have ydervæggene beklædt med gips og skillevæggene inde i boligerne af jordsten. Der var ingen konklusion, men man skal tage hensyn til: Der skal være en vis termisk og fugtighedsregulerende masse i huset, Akustik i rummene og lydisolering mellem boliger og internt i boligerne er vigtige faktorer, Det effektive areal af boligen bliver mindre ved den første løsning, da ydermuren så bliver tykkere, Jordstensmurene skal placeres i forhold til solindfaldet (så de rammes af solen).
Omkring fremstillingen var der flere muligheder: Beskæftigelsesprojekt (Fløng Produktionshøjskole?), Eget firma, som bliver etableret med det ene formål, Inddrage Ecotech fra Hjortshøj. Jørn Erik går videre med at undersøge de sidste to muligheder. Omkring bygningerne til at huse fremstillingen af stenene kunne man forestille sig, at der bygges en hal til at huse produktionen, men at hallen efterfølgende overdrages til dem der skal drive landbruget. Beslutningen om en sådan løsning er ikke en speciel arkitektur- og teknikbeslutning, så den tages i et andet forum.

Projektbeskrivelse august 96: Det skal være boliger med en høj udnyttelsesgrad af pladsen. Rummene kan være lidt mindre end normalt da der gives en hel del ydre plads i form af fælleshuse og udestuer. Generelt er boligerne zonedelt i en indre opvarmet zone og en ydre uopvarmet glasstue.
Fundamentet skal bære hele bygningen og sikre mod sætninger af dele af bygningen; det eneste materiale til tunge mure er stadig beton afsluttet med et par lag letbetonsten (leca).
Ydervægge skal dels bære resten af bygningen, dels holde på varmen inde i huset. Man kan anvende pressede jordsten, nye mursten, genbrugsmursten, kampesten, træbrædder og træ med gipsplader. Ved valget skal der tages hensyn til fremstillingspris, fremstillingsenergiforbrug, varmefylde og varmeledningsevne (isoleringsevne). Fremstillingsenergien er for en traditionel murstensvæg ca. 350 kWh/m2, for en væg af pressede jordsten 100 kWh/m2, og for en let væg af træ og gips også 100 kWh/m2. Varmeledningsevnen for disse fire typer er alle af samme størrelsesorden. Væggene bør derfor laves af pressede jordsten i den nederste etage, idet det også er der der skal være opholdsrum osv. som konstant skal være opvarmede og som derfor skal have en stor varmefylde. Muren konstrueres med en lerstensvæg inderst, et lag isoleringsmateriale midterst og yderst en beklædning af gips/træ. En anden mulighed er at væggene konstrueres som et træskelet med gips og/eller træ på begge sider af isoleringsmaterialet i midten.Til dekorative formål, og steder hvor der skal være større styrke (dørhvælvinger mm.) kan anvendes genbrugsmursten, som kan købes rensede og sorterede. Yderst beklædes husene med træ. Dette bør være af træsorter, som har 'indbygget' træbeskyttelse, fx tuja, douglasgran, cypres, lærk eller eg. De ikke udvendige trædele kan være almindeligt dansk træ. Trykimprægneret træ er bandlyst.
Indervægge kan laves af enten opmurede pressede lersten eller træskelet med gipsplader afhængigt af om man ønsker stor eller lille varmefylde eller man ønsker en flexibel væg, som senere kan rives ned og flyttes. Murede vægge kan enten fremstå 'rå' eller de kan pudses med jord blandet med kalk. Pressede jordsten skal kun anvendes hvis jorden på stedet ikke udsender for store mængder radioaktivt radon.
Gulvene skal udføres i træ eller som klinker, typisk trægulve i værelser og stuer og klinker i køkken/alrum, brygger og entre. Det er vigtigt at gulvene i stueetagen er lavet som en lufttæt konstruktion ned mod den underliggende jord, idet man derved undgår eventuel indsivning af giftig radongas fra undergrunden. Ved materialevalget til gulve skal man også være opmærksom på, at der måske skal være gulvvarme i dele af huset. Lofter laves primært i træ.
Til overfladebehandling bør anvendes naturlige og ikke-giftige produkter. Man kan anvende linolie, naturmaling, kalk eller 'øllebrød' (maling efter en gammel nordisk opskrift) til beskyttelse af træ og andre materialer mod solens stråler og nedbrydende organismer.

Altaner

Møde den 28/5-97: Man skal være opmærksom på, at rummelige altaner skal respektere underboernes lysindfald og skygge. Det er derfor ikke ufravigeligt krav om rummelige altaner, men det skal ses i en sammenhæng. Olaf sagde, at seniorgruppen har lagt sig meget fast på de store altaner. Det skal klarlægges hvad konsekvenserne for lysindfaldet er, således at man kan finde ud af hvad der skal ske. Arkitekterne må lave en vurdering. Dette tages op næste gang vi skal mødes med arkitekterne og ingeniørerne (hvornår det så end bliver).

Møde den 19/12-96: Arkitekterne arbejder ligeledes med plan for boligerne. Der blev dog stillet følgende spørgsmål/krav: Der skal laves altaner på første sal i hvert fald i de lejligheder der kun er eet plan.

Fælleshus / gård

Møde den 18/3-97: Olaf har lavet meget detaljeret opmåling af gården. Dette bliver givet til Søren Peter fra AB99. Byggeholdet får det også, og de har tilbudt at lave et overslag over pris for istandsættelse. De savner mere præcise bud for niveauet for istandsættelsen, men det kan vi nok ikke give. Jette snakker med dem om at give flere priser for de ting, de er i tvivl om niveauet af.

Møde den 25/2-97: Parkering: Grupperne har undersøgt behovet for parkeringspladser resultatet er: lejer 10-12, senior 3-5, andel 12-14, ejer 15-18, unge 5. Dette giver i alt 45-53 biler i beboelsen. Derudover skal der være plads til 10 gæster, så 40 parkeringspladser er under alle omstændigheder for lidt. Arkitektkernegruppen får opgaven at arbejde videre med arkitekterne om at finde de fornødne parkeringspladser. De skal gerne være så langt væk fra bebyggelsen, herunder gården som muligt. Vi skal på et tidspunkt bede kommunen om lave en parkeringsplads på den anden side af vejen, hvis der skal være daginstitution.

Møde den 25/2-97: Kommunen krævede, at der skulle stå præcis, hvor afhentning af skrald skulle foregå. Vi besluttede, at der skal være central afhentning af skrald ved gården, da vi ikke har lyst til, at renovationsbilerne skal køre ind i området. Om der skal være lokal deponering ved fælleshusene og en 'vicevært', der samler ind og placerer skraldet ved gården kan besluttes efterfølgende.

Møde den 11/2-97: Steen har sammenskrevet oplæg fra grupperne om anvendelsen af gården på weekendturen i januar. Konklusionen på det er, at alle de ting der på det tidspunkt kom op kan være på gården. Vi diskuterede, om man skal indregne totalrenovering af gården på nuværende tidspunkt, eller man skal satse på istandsættelse over længere tid senere. Konklusionen blev, at man allerførst skal prøve at få et overblik over behovet for istandsættelse af de enkelte bygninger på gården. Man besluttede at tage udgangspunkt i oplæggets aktiviteter. Dette er stadig en ønskeliste.Steen gennemgik oplægget og fortalte hvordan tingene var tænkt at hænge sammen. Kommentarer til senere: maleværksted skal ligge i stald syd, indkøbsforening/butik bør ligge tæt ved café. Placeringen af vaskerum og tørreplads er stadig ikke afklaret. Der var enighed om, at bygningerne skal bringes op i en stand, så situationen er stabiliseret, og så der senere kan ske den endelige istandsættelse og ibrugtagning. ('Grundistandsættelse'). Vi blev enige om følgende kvalitetsmål for de enkelte bygninger:
Stuehus: Fuld istandsættelse, skal kunne opvarmes, ny etageadskillelse, ikke nødvendigvis nyt tag, vådrum og evt. masseovn.
Stald øst: Afhænger af institutionens behov.
Stald syd: Taget skal laves tæt, etageadskillelse stabiliseres, den vestlige ende skal kunne opvarmes.
Stald vest: Den sydlige del skal kunne opvarmes, uklart hvad stand den nordlige ende er i.
Laden, løsning 1: Taget laves tæt, ydervægge sikres, evt. alves vinduer.
Laden, løsning 2: som 1, men med isolering, loft, gulv og evt. ventilation. Disse kvalitetsmål skal indgå i en vurdering, så vi kan få en realistisk pris for istandsættelsen.

Prospekt 19. januar 1997: På selve Munkesøgård vil der på sigt blive etableret en række fællesfaciliteter, som kunst-, sy-, tømrer-, snedker-, metal- og lerværksteder, musikrum, sauna, aktivitetsrum for unge, indkøbsforening, ekstra rum til udlejning, evt. fællesvaskeri og festsal. For hver bogruppe vil der derudover være et fælleshus. Her skal være mulighed for fællesspisning for alle bogruppens beboere. Der vil derfor i fælleshuset være fælleskøkken, spisestue, toilet og gæsteværelser. Eventuelt placeres vaskeri i fælleshusene, hvis dette ikke placeres centralt på gården.

Møde den 13/11-96: Inger havde lavet oplæg til dette punkt. Bogruppens fælleshus: Med udgangspunkt i oplægget blev de enkelte rums funktioner diskuteret:
Vaskerum: Der var uenighed om, om det skulle ligge i hver bogruppe eller overordnet fælles på gården. Tidligere er vi gået ud fra at der var et i hver bogruppe, men økonomien kan betyde, at det bliver anderledes. Ifølge Jørn Erik koster det 50.000kr pr. industrimaskine købt og installeret. Derfor bør man overveje om der er råd til at købe to maskiner til hver bogruppe eller lave færre i et fælles vaskeri på gården. Ved vaskeri i hver bogruppe vil der være 3x2+2x1=8 maskiner, ved vaskeri på gården formentlig færre.Tørretumblere? Det er i hvert fald ikke økologisk rigtigt. Der bør være nogle andre effektive løsninger. Tørring skal derfor tænkes med, evt som tørrerum (uopvarmet eller fyrrum?) eller som overdækkede tørrepladser. Kenneth laver oplæg om vask og tørring til næste møde. Pladskrav: 10m2
Køkken: Skal være ordentligt udstyret. Skal der være el eller gas-komfurer? El, da vi får tilknyttet vindmølle og derfor selv producerer el! Der var enighed om, at der skulle laves åbne køkkener ud mod spisearealet (a la køkken-alrum) da man da sparer noget køkkenareal (man kan stå på begge sider af en disk og lave mad). Frysere mm. står i køkken, da de bidrager med varme til bygningen. Det skal afklares om køkkenet er af en størrelse, så det skal tilses af myndigheder mm. Pladskrav: ialt ca 20m2
Rum til fællesspisning: Vi diskuterede, hvor mange der ville spise med, og hvor stort rummet derfor skulle være. Pladsen skulle ikke være for trang, så det var det der afholdt folk fra at spise med. Vi valgte at satse på følgende: Senior max 30pers., ejer, lejer andel max 50-60pers., ungdom max 25pers. Ved 1½m2/person bliver det hhv. arealer på 45, 75 og 37m2. Der skal være plads til at alle kan spise med.
Aflastningsrum/børnerum: Der skal være et rum, hvor børnene kan gå hen og lege når de er færdige med at spise. Tilsvarende kan rummet bruges til overnattende gæster. Evt. kan rummet være forsynet med skydedør, så det kan inddrages til spisesal ved fester mm. Pladskrav: ialt 25m2
Glastilbygning: Der må godt være en glastilbygning, hvor man kan sidde og slappe lidt af.
Toilet: Handicapvenligt, komposttoilet, håndvask, puslebord til at klappe ned, bruser med forhæng. Pladskrav: 3-4m2
Forgang/garderobe: Til at sætte sko og overtøj. Pladskrav: 6m2
Viktualierum: Til opbevaring af madvarer tørt og køligt. Pladskrav: 4m2. Ialt fælleshus 144m2 for familie-boligerne.
Gården: Ud over de rum der var nævnt i oplægget kunne man tænke sig følgende: Demohus/udstillingslokale, redksabsrum, værksteder (træ, metal, cykel), evt. maskinrum til landbruget, gæsterum+toiletter+badekar(?), postkasser, avisrum, legerum til forskellige aldersgrupper (klubrum), festsalen må gerne kunne bruges til gymnastik, hønsehus.

Projektbeskrivelse august 96: Der skal bygges et fælleshus pr. boliggruppe ( 20 boliger), og de skal kunne rumme 30-40 voksne og 15 - 25 børn til spisning. Dette vil kræve ihvertfald et rum på 100 m2, samt et passende køkken. Det er vigtigt med en god akustik. Herudover skal der være et bad og et toilet, samt et gæsterum og et godt legerum til børnene. Der skal være en terrasse og en grillplads. Der placeres også et fællesvaskeri og et tørrerum. Der skal slutteligt være et affaldssorteringsrum, et fælles haveredskabsskur og evt. en hønsegård. Fællesområderne indrettes, så de er egnede for både handicappede, ældre og børn at færdes i.
Der skal være et stort fælleshus for hele bebyggelsen. Dette er et stort multifunktionelt rum til f.eks. store fester, børnetumlerum om vinteren, bordtennis, badminton, dans, kurser, foredrag, biograf, happenings etc. Dette rum kunne evt. lejes ud til bofællesskabets naboer og venner. Det ville være praktisk om der var forskellige fællesværksteder. I forbindelse med forsamlingshuset kunne der være et antal rum der kunne bruges til musik, keramik, computer og andet. Der kan evt. sættes et areal af til senere opførelse af disse hobbyrum. I forbindelse med det centrale fælleshus, skal gårdens lokaler tænkes med i planen.
Der skal være en opsamlingsplads til foder og kompostmateriale i hver boliggruppe. Ligeledes skal der være en central bygning til opsamling af det sorterede affald, hvor det kan opmagasineres til der er samlet en så stort kvantum af den enkelte fraktion at den på rentabel vis kan transporteres til recirkulation. Der skal være et fælles pulterkammer/ genbrugslade, ( f.eks i en kælder), hvor "værdifulde" men midlertidigt undværlige effekter kan placeres og siden tages i brug af en ny bruger. Ingen fortrydelsesret.

Kompostkældre

Prospekt 19. januar 1997: Kompostbeholderen vil være placeret i en lav kælder under vindfanget ved den enkelte bolig.

Indgangsparti glas / træ / udestuer

Prospekt 19. januar 1997: Alle boliger har indgang fra gårdsiden af huset gennem et uopvarmet vindfang. Førstesalslejligheder har derfra en indvendig trappe. Udestuer og vindfang er af træ, aluminium og glas.

Trapper

Møde den 28/5-97: Hidtil er dette areal blevet talt med til overetagen. Det skal drøftes med boligselskabet, hvordan man skal fordele dette areal mellem over- og underboen. Underboen har også gavn af trappen, da der er opbevaringsskab under trappen.

Prospekt 19. januar 1997: Alle boliger har indgang fra gårdsiden af huset gennem et uopvarmet vindfang. Førstesalslejligheder har derfra en indvendig trappe.

Vådrum

Møde den 11/2-97: Boligselskabet har sanktioneret badeværelser i trækonstruktionen pga. dårlige erfaringer med tæthed osv. Arkitekterne har nogle tanker om moduler i beton, også i rækkehusene, hvor der kun er badeværelse på 1. sal. Vi skal spørge arkitekterne om det vil være muligt at placere nogle af badeværelserne i stuen, for de rækkehuse der vil.

Møde den 22/1-97: Efter møde med boligselskabet i dag var det blevet klart, at de ikke vil have trækonstruktion i forbindelse med badeværelserne. Arkitekterne kunne ikke overbevise dem om det modsatte. Alternativet er måske betonvægge! Der var i forsamlingen åbenhed overfor at løsninger diskuteres mellem arkitekterne og boligselskabet, idet dette er en stor ændring i forhold til det hidtil planlagte omkring badeværelser. Blot skal det pointeres at beslutningen stadig ligger i regi af Økobo.

Prospekt 19. januar 1997: Indvendige vægge i vådrum (badeværelse) vil være af træ og kalciumsilikat evt. med fliser eller glasvæv. Gulve i vådrum vil være klinker i stueetagen og klinker eller vinyl på første sal.

Lofter på 1. sal /hems / rejsning

Møde den 13/11-96: Vi snakkede også om det gode i skråt loft på 1.sal (loft til kip). Der skal dog også være plads til noget pulterkammer/loftsrum.

Tlf og edb

Prospekt 19. januar 1997: Telefonsystemet tænkes etableret som et fælles drevet system med intern afregning.

Møde den 21/11-96: Oplæg. Vi vælger at tage dette punkt op næste gang da vi har en række spørgsmål: Skal der tvungen tilslutning til fjernsyn / div. kabler. Hvad betydning har det om vi vælger kollektiv eller individuel tilslutning. Hvad betydning har det om vi vælger fælles anlæg (antenne + parabol) - kan det være med individuel tilslutning (betalingsprincipper ?). Sikkerhed mht. privat eget central ? Og plads i telefonbog ? Egen server til internet ? Internet via telefonnet ? Ellers er vi enige om, det lyder som en god idé med privat eget central af ht. økonomi. Desuden er det måske for tidligt at beslutte noget endeligt, idet situationen kan ændre sig frem til næste år.

Projektbeskrivelse august 96: I bebyggelsen skal der selvfølgelig installeres telefonudtag i flere af hovedrummene i hver bolig. I den forbindelse bør man tænke fremad, idet det i fremtidens bolig vil være et krav, at der er tilslutning for computernet mm. Installation af computernet og telefon er idag én og samme sag, og man får således mulighederne for computernet næsten gratis med i installationen af telefonkabler. Ligeledes skal man fra starten have trukket kabler til TV/radio-forbindelse. Om dette skal være fra egen fællesantenne eller fra hybridnet må afgøres senere. Det vigtigste er, at det er et fællesanlæg; antenner for hver husstand er ud over det lidet æstetiske også strømtyve, idet der på hver antenne sidder en antenneforstærker, som altid er tændt. Vi ønsker ikke i så høj grad at lave 'intelligente' huse, idet disse bygger på en grundholdning om stort energiforbrug. Vi ønsker selvregulerende simple løsninger kontra højteknologiske løsninger med mange fejlmuligheder og fremmedgørelse for hvad det egentligt er der sker i huset. Der skal være målere for el, vand og varme i hver bolig. Installationerne i og imellem husene bør laves flexible, således at det ikke kræver fx opgravning osv. ved installation af kabler mm. senere.
I bebyggelsen skal der være en del rør og installationer. Disse er ofte af materialer, som dels er meget holdbare, dels er dyre at fremstille rent energimæssigt. Man bør ved detailprojekteringen sørge for at der bliver taget hensyn til dette, og at man fx vurderer om plastikrør er bedre at anvende end metalrør, ligesom man skal sørge for at undgå PVC-rør. Elledninger bør ligeledes være af de blyfri typer uden PVC-kappe.

Landskabs- og bebyggelsesplan

Møde den 11/6-97: Landskabsgruppens oplæg: Olaf går til næste møde i landskabsgruppen, iøvrigt havde vi følgende kommentarer: Tilkørsel Det er ikke realistisk at flytte adgangsvejen. Stier I følge lokalplanen skal vi lave plan over veje + stier, belysning, afvanding til godkendelse af kommunen Steen foreslår cykelsti fra Slæggerupvej til bebyggelsen Olaf anbefaler Marius Petersen belægning (mest grus, der køres fast). Bilisme Generelt kan der ikke være daglig kørsel i bebyggelsen, undtaget er flyttevogne, ambulance og handicapvogne samt lignende. Hvis det bliver et problem kan vi sætte en bom/pullert op med nøgle. Private haver Der må være mulighed for at 1. sals lejligheder også får en stump have evt. ved gavlen. Legeplads Det er vigtigt med læplantning og skygge. Børn og vand Det skal diskuteres, hvad der kan gøres, så søen og bækken bliver mere sikker for børn.

Møde den 22/1-97: Høns og placering af disse på arealet: Som nævnt i koordinationsmødereferatet vil kommunen ikke have hønsene fra landbruget i læbæltet eller nord for dette på længere sigt. Der er med projektforslaget opdaget, at ejergruppens udbredelse kræver 25m bredere areal mod nord, samt andelsgruppen 10m bredere areal mod syd. Tidligere har vi aftalt, at en bræmme på 15m langs det nordlige hegn måtte bruges til landbrug og høns. Forslaget er nu, at der afsættes svarende til en 50m bred bræmme langs det nordlige hegn til landbrugets høns. Med udvidelsen af det samlede areal vil hønsene kun komme 10m nærmere (lejer)boligerne. Forslaget blev godkendt, men den endelige udformning af arealet bør være kileformet, så mest muligt af arealet kommer ned mod øst.

Prospekt 19. januar 1997: Boligerne bliver 2-, 3-, 4- og 5-værelses rækkehuse/lejligheder. Bebyggelsen vil blive en tæt-lav bebyggelse i to etager, hvor hver bogruppe udgør en selvstændig klynge. Udover folks private haver vil der være muligheder for at have nyttehaver, legeplads, boldbane mv. på et stort udenomsareal. Bogrupperne består alle undtagen ungdomsboligerne af tre længer i en hesteskoform orienteret ind mod Munkesøgård, som udgør centrum i bebyggelsen.

Møde den 8/1-97: Hønsehold: Den planlagte bestand af høns på ca. 1500 stk skal placeret. Kommunen (Holger Wilbæk) vil ikke have hønsene gående i beplantningsbæltet. Alternativt skal de gå nord for beplantningsbæltet med en gennemgangsvej på 6m bredde gennem bæltet, eller bæltet "knækkes" på midten og hønsene holdes i den derved indskudte kile. Dette sidste giver dog kun 2500m2, hvilket er 1/4 af det krævede areal. Dette diskuteres med kommunen på næste møde, hvor også Jørn Erik er med.

Møde den 19/12-96: Arkitekterne arbejder nu på den situationsplan, der skal være en del af lokalplanen for området. Selve planen er ændret lidt i forhold til tidligere. Der blev diskuteret:
- Stier. Der skal ikke være en tværgående sti lige midt i bebyggelsen. Tværtrafikken må gå langs den eksisterende markvej.
- "Firkantet" bygningslayout for ejerbogruppen. Der var enighed om, at denne godt kunne åbne sig lidt mere, så den var lidt mindre firkantet.
- P-pladser. Der er fra starten lavet 40 pladser, men der er sat plads af til yderligere 60. Vi håber ikke der bliver så mange der har biler i bebyggelsen.
- Laden. Denne er nu flyttet mod vest og ejergruppen er tilsvarende blevet flyttet for at alle bygningerne ligger på det købte jord. Dette er af hensyn til Kommunen, som ikke ville have bygninger på det forpagtede jord.
- Efterkomposteringspladsen er placeret for enden af laden mod øst. Der vil være kørevej hele vejen derned.
- Vandrensningssystem. Dette er planlagt til at være placeret som et sandfilter i hver af fælleshusene, en lille sø ved hvert fælleshus og vandløb ned med en mindre sø på arealet mod øst. Samlet skal der renses ialt 20 m3/dag.
- Fælleshuse og cykelskure. Disse er ikke placeret sammen, da det gav en bedre placering at lægge cykelskurene for sig selv.
- Landskabsarkitektur. Man bør inddrage tanker om permakultur. Jill bliver kontaktperson for udvalg om landskab. Emnet kommer op på weekenden og på næste møde.
- Placering af gårdens dyr (hønsene) i forhold til træbæltet. Disse skal ikke gå i hele træbæltet mod nord, højst til hvor ejergruppen slutter.

Møde den 19/12-96: Arkitekterne arbejder ligeledes med plan for boligerne. Dette skal også være en del af lokalplanen. Diskussionen fra tidligere møder om standardenhed med badeværelse og trappe i een enhed blev videreført. Der blev også diskuteret udvendige trapper, kompostkælder og facader mod syd og vest. Steen kom med forslag om mellemhuse med indgang til fire lejligheder og trapper, men der var enighed om at en sådan løsning nok var for dyr. Der var også andre ulemper ved den. Efter længere tids diskussion blev det besluttet at sige god for løsningen foreslået af arkitekterne. Der blev dog stillet følgende spørgsmål/krav:
1) Der skal være vindue i badeværelse også selv om dette er ud til forgangen/glashuset.
2) Der skal sørges for at der er ordentlig lydadskillelse mellem etplanslejlighederne. Dette er specielt problem fordi etageadskillelsen er af træ.
3) Der skal laves altaner på første sal i hvert fald i de lejligheder der kun er eet plan.

Møde den 23/10-96: Situationsplan: Vi synes det er meget bedre end det forrige udkast, en række forslag og kommentarer: Læhegnet op til parcellen er meget lige, Muligt at lave elevator til ældreboliger og beholde to plan ? (billigere end ét plan), Hvis vi har brug for mere plads er det bedre at øge arealet i N-S retning fremfor at bruge af det grønne areal, Solorientering vigtig, Ønske om selvstændigt hus eller dobbelthus, Er det muligt at arbejde med skæve vinkler, Landbrugsbygninger ved ejerboliger kræver tilkørselsvej.
Boliger. Med forbehold for at tegningerne ikke tager højde for komposttoilet var der kommentarer: Der skal som udgangspunkt være både en stor og lille af hver 2 vær., 3 vær. osv., Mulighed for beboerindflydelse på udformning af boliger ?, Medbyg ?, Mulighed for udbygning senere, Ejer og andel evt. i ét plan med mulighed for at udbygge tagetage ?, Meget gerne kroge i blokkene fremfor helt lige mure, Svaleskabe ?, Evt. spisekammer i forsænket plan, Solfanger som tag ?, Gerne Hundertwasser stil, Tørrerum med luftsolfanger ?, Tørrerum i mellemrum mellem huse - overdækkede.

Projektbeskrivelse august 96: En del funktioner er lagt ud på nogle fællesarealer, så som børnelegerum, gæsterum, værksteder, vaskerum etc. Boligerne er bygget i 1-2 etager, med enten en terrasse eller en have. Vi forestiller os haver på gns. 100 m2 og max. 400 m2. Vi forestiller os en form for zone opdeling, med flydende overgange mellem privat- og fælleshave.
Legepladser kan der godt være en del af. De behøves ikke at være kæmpestore, men til gengæld må de gerne være smukke og originale. I forbindelse med legepladserne eller andre steder må der gerne etableres gode opholdsrum, et par bænke, en bålplads, et par træstubbe, en lille god solplads, et meditationsrum ect. Desuden ønskes boldbane, volleyballbane og evt. en parklignende have med spændende planter og skulpturer.
Vi ønsker bebyggelsen friholdt fra biler i almindelighed, hvorfor p-pladsen (evt. flere små) skal placeres i udkanten af bebyggelsen. Der skal naturligvis være brandveje og det skal være muligt at komme ind med en flyttevogn. P-pladsen skal være smuk, kantet med træer, vilde hegn og bede. Den behøves ikke absolut at være firkantet.
Begrebet landskabsarkitektur omfatter i denne sammenhæng hele udendørsarealet i bebyggelsen. Specifikt kan nævnes området omkring fælleshusene, rodzoneanlægget, legepladserne, "udendørs opholdsrum", stier og veje, p-plads, vandløb og vandhuller, overgangen fra private haver til fællesarealet, det store areal til private nyttehaver, parken med boldbaner. Alle disse områder ønsker vi gives stor opmærksomhed. Vi ønsker en intensiv beplantning med træer, buske og plantebede, både nytte og pryd. Det skal være et sted fuld af oplevelser for øjet, næsen, ganen og for det legende barn i os alle. Der skal være steder hvor man har lyst til at sætte sig ned, der skal være glimt af et vandspejl, der skal være en lille bro og en stensætning, en stor sten man kan klatre på, der skal forresten også lige være et par områder hvor naturen får lov at bestemme, og et sted hvor ungerne kan blive helt væk. Muligvis skal der være en indhegning med nogle dyr, der skal ihvertfald være et krydderurtebed eller fire. Det ville være fint at tænke permakultur ideer ind i planen. D.v.s. man arrangerer sig så ens liv påvirker den eksisterende natur minimalt, alle ting skal have flere funktioner. Planteproduktion foregår inde omkring boligerne. Det hele er meget økologisk tænkt, med kompost, gode nabovirkninger og sådan noget. Man sår f.eks spinat hvor der ellers ville komme ukrudt. Herved undgår man ukrudtet og når nytteplanterne skal have mere plads luger man spinaten væk og kan bruge den.
En hønsegård i hver boliggruppe. Man kommer let af med sit køkkenaffald, i en stor hønsegård kan der plantes frugttræer, og der kunne laves et klatrestativ til børnene med en hule. Træer i bebyggelsen er en blanding af frugt-, duft- og almindelige træer. Ud over at de er smukke og nyttige, planter vi dem så tæt at udtyndingen giver en brændeproduktion. Rodzone anlægget laves som et ned- og udsivnings anlæg på en ret høj bakke. Herved er det muligt at få et afløb der kunne føde en lille bæk gennem bebyggelsen. Vi får også et spændende landskabselement. Ved foden kunne man lave små bakker der er en fortrinlig legeplads. Legepladser skal være smukke og skulpturelle. Der skal være gode legemuligheder og gode opholdsmuligheder. Beplantningen skal være velduftende, smuk og praktisk. Sti- og vej anlægget skal tilgodese at mennesker mødes. Der skal altså ikke være for mange alternative stier. De må godt lægges så man når man færdes på dem oplever at man bor i et fællesskab. Det er meget ønskeligt at overgangen fra privathaver bliver blød, nærmest så man kan blive lidt i tvivl om hvilken zone man befinder sig i. Liguster hække og gemene rækværk er ikke så heldige. Naturligvis kan man bruge rækværk til at lave en lækrog med, det skal bare gøres med omtanke. En væsentlig del af en bogruppes udendørsareal skal være fællesareal. Området må godt gengive lidt af det udtryk der eksisterer i visse sommerhus områder, meget kultiveret inde omkring husene, og mere vild natur mellem husene.