Lidt baggrund
Radon vurderes, at være årsag til omkring 300 lungekræftstilfælde i Danmark om året. Til sammenligning dør der omkring 650 i trafikken om året.
Der er tre kilder til radonforurening: udsivning fra jorden, byggematerialer og udendørsluften. I jordgas som siver ud fra undergrunden kan der være 10.000 - 100.000 Bq/m3, det fortyndes hurtigt for i udeluften er der kun omkring 5 Bq/m3. Udsivning fra undergrunden vil typisk være den dominerende kilde. Bq er en enhed for radioaktivitet.
3 % af alle enfamiliehuse formodes at have et radonniveau i indendørsluft på over 200 Bq/m3, som er det niveau, som anses for sundhedsskadeligt. Der eksisterer ikke nogen lovbestemt grænseværdi, men Statens Institut for Strålehygiejne har fastsat det vejledende niveau til 200 Bq/m3. I Ramsø kommune, hvor undergrunden består af moræneler, er der i huse målt op til 600 Bq/ m3. Undergrunden i Trekronerområdet formodes også at bestå af moræneler.
Radon fra byggematerialer
Claus Andersen, radonekspert fra forskningscenter RISØ har vurderet afgasning fra jordsten i sammenligning med traditionelle bygningsmaterialer baseret på simple modelberegninger. Beregningerne er ikke foretaget ud fra jordsten som sådan, men ud fra almindelig jord. Det alternativ som blev vurderet var et hus på 100 m2 med jordsten i ydervægskonstruktionen i sammenligning med et traditionelt hus i beton og brændte mursten. Beregningerne er foretaget for afgasning af det radioaktive stof radon-222.
Beregningerne viste, at afgasningen fra jordsten er i størrelsesordenen 2.000 - 5.000 Bq/time, hvor det er 1.000 - 3.000 Bq/time fra et traditionelt hus. Hvis man udover jordsten i ydervæggen også har jordsten i skillevæggene bliver niveauerne omkring det dobbelte ca. 4.000 - 10.000 Bq/time, hvis massen af jordsten samtidig er fordoblet. Der er dog store usikkerheder på denne type beregninger. Bemærk ligeledes, at beregningerne er pr. time, og de kan således ikke umiddelbart omsættes til en koncentration i Bq/m3. Claus Andersen har fået bekræftet af Kåre Ulbach fra Statens Strålehygiejniske Institut at hans fremgangsmåde er rimelig. Det er selvfølgeligt muligt, at foretage målinger af radonafgasning fra jordsten under kontrollerede laboratorieforsøg, men det vil koste mange penge og tage lang tid. Det er derfor ikke en realistisk mulighed i vores tilfælde. Vi er derfor nødt til at vurdere radon fra jordsten ud fra det materialer, som allerede foreligger.
Til sammenligning kan nævnes, at målinger fra 117 nyere almindelige enfamiliehuse havde et gennemsnit på 13.000 Bq/time for totalindtrægning, hvor de højeste niveauer lå på omkring 40.000 Bq/time. Totalindtrægning omfatter radon fra undergrunden, udeluften og byggematerialer. De huse, som indgik i undersøgelsen, var ikke bygget radonsikkert, som det kræves efter revidering af bygningsreglementet.
Som det fremgår af ovenstående udgør afgasning af radon fra bygningsmaterialerne i et traditionelt gennemsnitshus omkring 15 % af totalindtrægning. (2.000/13.000). For et jordstenshus vil det være i størrelsesordenen 27 - 54 % (hhv. 3.500/13.000 og 7.000/13.000). For et traditionelt hus er radon fra bygningsmaterialerne af underordnet betydning, mens det for et jordstenshus har væsentlig betydning.
Når man bygger radonsikkert, som påkrævet efter det nye bygningsreglement vil man minimere totalindtrægningen fra især undergrunden. Hvis man forudsætter, at den er nul, er det kun byggematerialerne, som vil bidrage med radon. Med disse forudsætninger vil jordsten i forhold til traditionelle bygningsmaterialer bidrage med 2 - 3 gange mere radon.
Det afgørende er selvfølgelig, hvilke koncentrationer byggematerialerne kan føre til inde i huset, hvis huset samtidig er bygget radonsikret mod undergrunden. Gennemsnits koncentrationen i ovennævnte undersøgelse af de 117 huse var 146 Bq/ m2 i den pågældende måleperiode på 2-3 uger. Dette er desværre ikke et årsgennemsnit, fordi der også er en sæsonvariation i radonindsivningen fra undergrunden. For et traditionelt hus udgør radon fra byggematerialer i gennemsnit 15% dvs. er årsag til en koncentration på ca. 22 Bq/ m2 (15% af 146). Hvis et jordstens hus bidrager med 2 - 3 gange mere radon vil koncentration skønsmæssigt blive på 44 - 66 Bq/ m2 (2 - 3 gange 22). Dette er fortsat et godt stykke under den vejledende grænseværdi på 200 Bq/m3. Hvis man i stedet for gennemsnitsværdier vurderer situationen ud fra maksimal værdien på 10.000 Bq/time for radonudsivning for et jordstens hus med ydervægge og skillevægge af jordsten vil man få en koncentration på ca. 112 Bq/ m2 (10.000/13.000 gange 146).
Konklusion
Da nye huse skal bygges radonsikkert med en lufttæt flade mod undergrunden minimeres indtrængning af radon fra undergrunden herved, idet afgasning fra undergrunden er den væsentligste kilde til radon. Radon for udeluften er ubetydelig. Når der bygges radonsikkert bliver byggematerialerne derfor den vigtigste kilde til radonforurening. RISØ har vurderet, at jordsten vil bidrage med 2 - 3 gange mere radon end traditionelle materialer (mursten, beton) afhængig af om jordsten kun anvendes i ydervæg eller også til skillevægge. Disse vurderinger er baseret på simple beregninger fra afgasning fra jord, og derfor ikke nødvendigvis, sådan som afgasning vil være fra jordsten. De koncentrationer, som dette kan give anledning til er i gennemsnit skønnet til 44 - 66 Bq/ m2, men kan i ugunstige situationer komme op på 112 Bq/ m2. Disse niveauer skal sammenlignes med den vejledende grænseværdi på 200 Bq/ m2.
Det er således vanskeligt at give en entydig konklusion. Vurderingsgrundlaget er usikkert, og man skal afveje en skønnet forøget risiko ved jordsten i forhold til dens andre fordele i forhold til mursten/beton, og endelig skal man vurdere om én ekstra risiko ved jordsten er væsentlig i forhold til alle de andre risici man udsættes for.
Venlig hilsen
Steen Solvang Jensen, Arkitekt- og teknikgruppen
1996.10.23