Nedenstående er bl.a. baseret på samtale med Anders Evald den 20/6-97, fra Videnscenter for halm og flisfyring under DK-Teknik.
Punkter:
Askeudbringning
Luftforurening
Håndtering af røggasvand
Flis kontra træpiller
Gratis rådgivning
Ad 1. Askeudbringning
Asken efter afbrænding af flis indeholder en række mineralske stoffer, som det ville være gavnligt at føre tilbage til skoven for at skabe vedvarende næringsstofkredsløb, og for at undgå at skoven skal gødskes med fx kunstgødning.
Asken indeholder imidlertid tungmetallet cadmium, som er sundhedsskadeligt. Cadmium er naturligt forekommende i små mængder i træet, og bliver opkoncentreret i asken. Ud over naturligt forekommende cadmium er andre kilder fx luftforurening fra kulfyring, udvaskning fra kunstgødning, luftforurening fra forbrændingsanlæg (bl.a. genopladelige batterier i affaldet mv.). Dette cadmium spredes i miljøet, og noget af det havner i træerne. På længere sigt må tilførsel til miljøet af tungmetaller som cadmium fra menneskelige aktiviteter ophøre i et økologisk samfund.
Udbringning af aske er reguleret af Miljøstyrelsens slambekendtgørelsen, som opgiver det maksimale antal ton tørstof som må udbringes pr. hektar landbrugs- eller skovbrug. Dette gøres for at undgå, at cadmium spredes ud i så store koncentrationer, at det kan blive sundhedsskadeligt.
Vi kan bruge asken i nyttehaverne og på vores landbrugsjord, når vi overholder udbringningskravene fastsat i slambekendtgørelsen. Jeg har ikke regnet på, hvor stor en andel vi selv kan bruge, men det er næppe en stor andel. Resten af asken skal derfor tilbage til skoven, og det er også muligt at få en aftale med flisleverandørerne omkring dette i følge Anders Evald.
Videnscenter for halm og flisfyring var i øvrigt i gang med et forskningsprojekt omkring anvendelse af aske. Der var to hovedstrategier. Den ene er udbringning til landbrug og skovbrug ud fra et synspunkt om næringsstofkredsløb. Denne strategi bør vi støtte. Det andet var deponering. Deponering lyder umiddelbart ret vanvittigt, men ideen er, at vi nu engang har fået et cadmium miljøproblem, og aksen er en måde at rense naturen for cadmium, så derfor skal man deponere det forsvarligt, i stedet for at bringe det tilbage til miljøet. Faren er at en sådan strategi bliver en sovepude, hvor cadmiumforureningen ikke bliver løst.
Ad 2. Luftforurening
Forbrændningen af flis danner ligesom alle andre forbrændningsprocesser en række sundhedsskadelige stoffer i form af emission til luften. For flisfyr er det især partikler, kvælstofoxider, kulilte samt kulbrinter som PAH (polyaromatiske hydrocarboner).
Udslip til luften er reguleret af Miljøstyrelsens vejledning "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder" nr. 6 1990. Heri er fastsat vejledende grænseværdier for indholdet af skadelige stoffer, som forårsages af udslippet fra ens skorsten.
For flisanlæg gælder forskellige regler afhængig af effekten på anlægget. Vi har tidligere fået et tilbud fra en leverandør af flisfyr, hvor indfyret effekt var skønnet til 300 kW, men der er stadig noget usikkerhed omkring, hvor stort et effektbehov vi har. Skønene går fra 130-400 kW.
Hvis vores kedel bliver under 250 kW (120-250 kW) er myndighedskravene meget simple, idet det kun er et spørgsmål om skorstenshøjde. Det lyder sådan her: "Skorstenshøjden skal være mindst 1,25 * højdeforskellen mellem skorstensfoden og tagryggen på enhver bygning inden for en afstand af 100 m". Hvis vi regner med to etages byggeri af omkring 8 meters højde giver dette en skorstenshøjde på ca. 10 meter.
Hvis effektbehovet er større end 250 kW skal der gennemføres en OML-beregning, som kan beregne koncentrationen af skadelige stoffer i luften i skorstenens omgivelser ved jordoverfladen. OML står for Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel, som er en computermodel.
Man skal overholde en såkaldt B-værdi (bidragsværdi), der er det maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelse af forurenende stoffer i luften. For at kunne gennemføre sådanne beregninger skal man have viden om røggasmængder, udslip af skadelig stoffer, røggastemperatur mv. Disse oplysninger kan fås ved leverandøren af flisfyret. Sådanne beregninger foretages typisk af de større rådgivende firmaer, men da jeg arbejder i den afdeling på Danmarks Miljøundersøgelser, som har udviklet OML-modellen, må det være muligt at få udført lidt "sort arbejde" .
Ideen med OML-modellen er at finde en skorstenshøjde, således at B-værdien holdes. Først tages der dog hensyn til, om der skal gennemføres renseforanstaltninger ud fra en vurdering af de samlede mængder, som udsendes og koncentrationen i i selve afkastet. Ideen er, at man ikke bare skal bygge en meget høj skorsten og fortynde sig ud af problemerne.
Hvis vores flisanlæg ikke bliver meget større en 250 kW i effekt, vil vi sikkert gå ind under gruppen af mindre fyringsanlæg uden, at det er nærmere defineret. For disse anlæg gælder at beregning af skorstenshøjden kan foregå ved nomogrammetoden, som er en opslagsmetode baseret på resultater fra OML-modellen.
Når vi kender det nøjagtige effektbehov på vores kedel kan vi bestemme, hvilken metode der skal beregnes skorstenshøjder efter.
Ad 3) Håndtering af røggasvand
Ud over at der vil være et krav til højden af skorstenen for at sikre en spredning og dermed også fortynding af sundhedsskadelige stoffer, har vi også besluttet at rense røgen for at mindske luftforureningen mest muligt inden den sendes ud i vores omgivelser. Rensningen foregår i to trin. Første trin er en cyklon, som kan tilbageholde større partikler. Andet trin er en røgvasker, hvor mindre mængder vand sprøjtes ind i røgen, hvorved mindre partikler bindes til vandet. Herved opstår der røggasvand. Både cyklonaffald og røggasvand skal vi have fundet en miljømæssig forsvarlig håndtering af. De næringstoffer som findes i cyklonaffald og røggasvand vurderes at være minimale i forhold til asken. Der er tungmetaller og andre skadelige stoffer i affaldet. Ved traditionel håndtering af røggasvandet ledes det først til en bundfældningstank, hvor bundfaldet blandes i aksen eller deponeres. Overfladevandet ledes til kloaknettet for rensning.
Vi bør ikke belaste vores lokale renseanlæg med tungmetaller og andre skadelige stoffer, som findes i røggasvandet, hvis vi kan undgå det. En løsning kunne være at blande det i den urin vi opsamler, og som alligevel skal fortyndes inden det udbringes på markerne. Denne ide syntes Anders Evald godt om. De mængder af tungmetaller som udbringes skal også overholde slambekendtgørelsens regler. Mængden af tungmetaller vurderes dog at være langt mindre end i asken.
Cyklonaffaldet bør kunne iblandes akseaffaldet og udbringes på marker i mængder, hvor det overholder slambekendtgørelsens bestemmelser.
Ad) 4 Flis kontra træpiller
Anders Evald bragte det selv på bane, om vi havde overvejet et træpillefyr i stedet for et flisfyr. Fordelene ved pillefyr er en nemmere håndtering med færre driftstop, mindre lagerplads, bedre forbrænding og kun en 1/3 aske i forhold til flisfyring. Træpillerne er omkring 10-20 % dyrere pr. brændværdi end flis. Træpillerne fremstilles industrielt ved sammenpresning af savsmuld og små træstykker til træpiller, hvortil der bruges et vist elforbrug. Transportbehovet ved flis og træpiller er ikke undersøgt, men det vurderes ikke at være væsentligt forskelligt. Transportbehovet er måske mindre ved træpiller, hvilket kunne opveje energiforbruget til sammenpresning af pillerne. Der er flere træpilleleverandører på Sjælland. Hvis man har træpillefyr kan det ikke betale sig at installere et udkondensationsanlæg, som kondenserer vanddampen i røgen, og danner varmt vand, idet vandindholdet er meget lavt i træpiller.
Hvis man får træpillefyr skal man have en aftale om udbringning af aske til enten land- eller skovbrug.
Man skal helst vælge et fyr, som er designet til træpiller. Der skal derfor foretages et valg mellem flis- eller træpillefyr. Vi bør derfor undersøge træpillemodellen nærmere.
Ad 5) Gratis rådgivning
Videnscenter for halm og flisfyring under DK-Teknik har nogle midler til gratis rådgivning i mindre omfang af en forening som vores. Vi har derfor mulighed for at diskutere forskellige løsninger med videncenteret, ligesom de er villige til at gå ind og kvalitetssikre den endelige løsning, samt vurdere tilbud mv. denne mulighed skal vi selvfølgelig benytte os af.
Steen Solvang Jensen
August 1997