i n f o b r e v

Indlæg sendes til lars.levinjensen@munkesoegaard.dk eller lægges som diskette i postkassen Munksøgård 21A. Der kommer senere en direkte email adresse til infobrevet.

Redaktionen Charlotte (67) og Henriette(70)

Det var meningen vi den 10/4 skulle have fået installeret vores ADSL forbindelse fra TeleDanmark. Det gik imidlertid i vasken, da de kom herud uden at blive modtaget og låst ind af os. Vi havde ellers meddelt dem, at de skulle ringe i forvejen, men det var åbenbart ikke blevet registreret. Selv om vi har gjort meget vrøvl har det ikke hjulpet. Vi har fået en ny aftale med dem til 23/5!!! Dog har de sagt at hvis de får en aflysning vil de ringe og komme her. Paolo er kontaktperson for dem, da der er størst sandsynlighed for at han er hjemme.

Prisen for vores ADSL hos TeleDanmark er i mellemtiden faldet fra 3300kr/md til 2200kr/md.

Cybercity tager kun 1000kr/md, og vi vil derfor forsøge at bestille en forbindelse hos dem. Vi har før fået afvist en tilmelding, da TeleDanmark sagde at der ikke var rå kobber. Lars bestiller hos Cybercity.

Jacob har nogle personlige kontakter hos TeleDanmark, som han vil prøve at køre lidt på.

IP-adresser:

Antallet af IP adresser betyder noget for hvor mange servere og forskelligt vi kan sætte op.

Hos Cybercity får man 4 IP adresser med i købet og man kan bestille flere.

Hos TeleDanmark får man 1 IP adresse. Hvis man selv køber en Cisco 1401 router kan man få så mange adresser man vil. Pris: 4000kr. Dette vil vi måske på sigt gøre for at få et mere "rent" netværk.

Problemer med netværket:

Der har været problemer med de media-convertere, som sidder i teknikrummene. Det er de dimser der laver signalet fra elektrisk til optisk for at kunne sende gennem de optiske fibre over til varmecentralen.

Når de virker skal der lyse 4 lysdioder. Hvis dette ikke er tilfældet (at der fx kun lyser 2) er der fejl på linien. Dette rettes ved at slukke og tænde media-converteren ved at trække stikket ud på bagsiden og sætte det i igen.

Hvis man oplever problemer med at komme på internettet kan man derfor checke lysdioderne, og hvis der er en fejl kan Lars eller Jacob komme og rette det.

Vincentz arbejder stadig herude.

Nogen oplever en gang imellem, at telefonen ringer når man lægger røret på. Når man så tager telefonen er der ingen i røret. Det sker oftere hvis man har haft ringet til en telefonsvarer. Dette må vi huske at nævne for Vincentz ved overtagelses-arrangementet.

Der er stadig nogen som får forkert navn på regningen, samt nogen der ikke har fået regning endnu. Peter og Lars ringer hver for sig til Tele2 (Søren Andersen).

Skal vi rykke Vincentz for at blive færdig? Nej, vi kan godt leve med de små problemer der stadig er. Financieringen er stadig ikke helt på plads.

Støv i varmecentral:

Telefoncentralen er meget støvet af aske fra fyret. Der skal på længere sigt bygges rum rundt om centralen og krydsfeltet. Dette skal koordineres med delebilsklubben og varmegruppen.

På kort sigt må der laves en lille kabine af plastik. Jacob og Lars sørger for dette.

Jacob vil gerne have, at der på bogruppemøderne bliver fortalt og ført til referat om reglerne for brug af netværket. Det skal slås fast at det ikke er lovligt at give andre adgang til dele af sin harddisk hvor der er programmer eller andet copyright beskyttet materiale (CD'ere, musik, programmer, etc.)

Første gang en overtrædelse bliver konstateret vil folk få advarsel. Anden gang får de afbrudt forbindelsen til netværket.

Grunden til at Jacob vil have dette nævnt nu er, at han har hørt nogen snakke om at det ikke var så problematisk, og at man bare kunne gøre det. Det er vigtigt at gøre det klart at vores bebyggelse vil være et oplagt sted for copy-dan osv. at undersøge, og hvis de finder noget ulovligt vanker der kæmpe bøder.

Det har endnu ikke været diskuteret i bestyrelsen, så der er heller ingen kommentarer.

For referatet: Lars (21)

Roskilde Kommune 22. april 2001

Vi er beboere i bebyggelsen Munksøgård og vil blive nærmeste naboer til boligområdet øst for Nymarksgård. Vi har nedsat en lokalplansgruppe og repræsenterer mange beboere fra Munksøgård og vi har en række indsigelser overfor ovennævnte lokalplan nr. 368.

Der er i lokalplanen lagt op til 2 typer bebyggelser: Langhuse på 2-3 etager + tagterasse og punkthuse på 3-4 etager + tagterasse. Der skal her tages i betragtning, at punkthusene og nogle af langhusene kommer til at ligge terrænmæssigt højt, da den egentlige skråning ned mod centeraksen, ligger syd for bebyggelsen.

Med op til 3½-4½ etages bebyggelse, vil denne komme til at dominere landskabeligt i betragteligt omfang. Der vil være tale om en markant afvigelse fra strukturplanenes intentioner om, at bebyggelsen skal harmonere med det åbne landskabs værdier og terrænforhold.

Der vil ligeledes være en kraftig afvigelse fra den åbne lave nabobebyggelse Munksøgård. Munksøgård, der ligger stort set i samme kote, er en åben bebyggelse i 2½ etage.

Skal der skabes harmoni i bebyggelserne, og skal det åbne landskabs værdier og terrænformer respekteres, er det nødvendigt at den maksimale byggehøjde i lokalplan sættes til 2½ etage. Dette betyder, at vi må gøre indsigelse overfor lokalplanenes tanker om punkthuse og langhuse over 2½ etage.

Ændringsforslag til:

Redegørelse (side 4)

Formuleringen "Området kan rumme ca. 80 boliger i generelt 2-3 etager, op til 4 etager langs Nordens parkvej".

Ændres til : "Området kan rumme boliger i op til 2½ etage". Det skal sikres at byggeriet ikke bliver for tæt.

Bestemmelser ( side 11)

§ 6.6. "facadehøjden for punkthuse langs Nordens Parkvej må ikke overstige 14 m."

14 m. ændres til 10 m.

I lokalplanen er fastlagt, at adgang til lokalplanområdet skal ske via en fordelingsvej fra Nordens Parkvej. Denne fordelingsvej skal, sammen med parkeringspladser, placeres langs skovbæltet nord for lokalplanområdet.

I Munksøgårdbebyggelsen har vi anlagt parkeringsplads vest for bebyggelsen. Området som sådan er bilfrit, bortset fra invalidekørsel samt af-og pålæsning. Det har vi gjort af hensyn til mindre børn mv., men også for at undgå støj og luftforurening fra bilerne.

Fordelingsvej og parkeringspladser ligger ifølge lokalplanen meget tæt på Munksøgård bebyggelsen. Derfor vil vi foretrække, at der på samme måde som i Munksøgård bebyggelsen, etableres bilfrit område med parkeringsforhold vest for bebyggelsen. Alternativt, at den påtænke fordelingsvej etableres et stykke syd for punkthusene. Dette ville også blive til mindre gene for beboerne i punkthusene, idet fordelingsvejen med den nuværende placering er meget tæt på disse.

Desuden ønsker vi, at gøre indsigelse mod, at såvel vej som parkeringspladser og ikke mindst punkthusene er placeret så tæt op ad skovbæltet som planen foreskriver. Dette vil formindske herlighedsværdien af skovbæltet, hvorfor det klart vil være at foretrække, at byggefelterne og parkeringspladserne trækkes mod syd i forhold til den fremlagte plan.

Vi vil forslå, at der anlægges parkeringspladser i etaper. Dette skal ses som et forsøg på at opfylde lovens krav om 1 parkeringsplads pr. bolig, hvis det viser sig at der er behov for dette. Men ved at kun ca. 70% af parkeringspladserne anlægges fra starten undlader man at indbygge et højt bilforbrug allerede fra starten. Til gengæld bliver det måske mere interessant at forholde sig til hvordan man kan begrænse bilmængden og lave samkørsels- og delebilsordninger, hvis det viser sig at man gerne vil bruge det resterende udlagte (men ikke ibrugtagne) areal til noget andet.

Ændringsforslag til:

Bestemmelser (side 10)

5.2

Ændres til " Der anlægges parkeringsplads udenfor bebyggelsen og området som sådant bliver bilfrit. Alternativt anlægges der veje syd for bebyggelsen. De påtænkte veje anlægges med min. 5 m bred ...."

5.3

Der udlægges parkeringsplader så der indledningsvis er en dækningsgrad på 70-75%. Herudover skal der anvises et eller flere arealer til udlægning af p-pladser så der er en dækningsgrad på 100% - dvs. 1 p-plads pr. bolig, hvis det viser sig at der er behov for dette.

Nedenstående ændringsforslag til lokalplanen handler især om at bevare nogle elementer i landskabet som kan anses have kulturhistorisk værdi. Vi tænker på træer, stiforløb, en enkelt bygning og gårdens have. Vi tror at disse ting vil bidrage til at give arealet en historisk forankret identitet fra starten, samtidig som nybyggeriet peger fremad. Trekroner er en ny bydel som er ved at vokse frem, men både Nymarksgård, Munksøgård og dette lokalplanområdes gamle nedslidte gård vidner om menneskelig aktivitet. For os har det stor værdi at vi som beboere i denne nye bydel har mulighed for at knytte an til historien. Vi forestiller os at den gamle sti der fører ned til gården kan bevares (restaureres), ligeledes kan den gamle have integreres i nyanlæg af de øvrige friarealer og vi tænker os at beboerne fremover vil kunne bruge jordkælderen (eller dele af den) til opbevaring af grøntsager som de dyrker i nyttehaverne, og andet.

Trekronerområdet er tidligere landbrugsområder om derfor meget åbent. Her er en voldsom blæst og det kan ikke nok understreges at det har stor værdi at bevare de store træer pga. af den læ de giver.

Ændringsforslag til:

Redegørelse (side 3)

Formål med lokalplanen:

"Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål og grønt område og åbner mulighed for nedlæggelse af eksisterende ejendom."

Ændres til

"Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål og grønt område og åbner mulighed for delvis nedlæggelse af eksisterende ejendom."

Lokalplanens indhold: Der står at det eksisterende vådområde skal indgå i englandskabet (s. 4)

Vi ønsker en formulering om at også den eksisterende have skal bevares og integreres i englandskabet. Der er tale om en fin gammel have med veletableret fauna som vil kunne give et ny boligkvarter et anstrøg af historie.

Ændringsforslag til:

Bestemmelser (side 9)

Følgende tilføjes:

at bevare den eksisterende jordkælder til opbevaring af grøntsager fra nyttehaverne.

5.4

Tilføjelse: Belægning må ikke være asfalt, men grus, eller vel tilkørt markvej med græs eller lign.

5.5.

Dele af den eksisterende vej til gården(den del der løber fra Nordens Parkvej og hen langs søen) skal bevares og evt. restaureres og herefter indgå i stinettet som vist på kortbilag 3. (Dvs ikke nedlægges og reetableres senere hen)

8.1

Eksisterende beplantning omkring vådområdet skal bevares. Den eksisterende have med dertilhørende træer omkring den gamle gård skal i videst mulig omfang bevares. Beplantningen skal beskyttes i byggeperioden med hegn eller anden afskærmning. Træer må ikke fældes uden særlig tilladelse.

Lokalplan nr. 368 blev på borgermødet den 27. marts præsenteret som en samlet storparcel, der udbydes til en investor, hvilket giver større investorer fordel ved afgivelse af projektforslag til området. Vi mener, at det er et godt demokratisk princip at alle har lige mulighed for at give tilbud på lokalplanområdet, hvorfor vi har en indsigelse mod salg som storparcel og dermed støtte til SF's mindretalsudtalelse pkt.1.

I bestemmelserne §4.1 står der: "Der kan foretages udstykninger i det omfang, dette er nødvendigt for gennemførelse af planen".

Det betyder at der ikke ligger nogen hindring i selve lokalplanen mod udstykning af området i mindre parceller. Munksøgårdprojektet viser at det er muligt med flere udstykninger, investorer og entreprenører at få et arkitektonisk sammenhængende boligområde. Vi foreslår derfor at udstykningen af lokalplan nr. 368 deles i mindre parceller ved tilbudsgivning, således at mindre borgerforeninger eller fællesskaber har samme mulighed som en enkelt større investor for at afgive bud på hele området eller mindre dele af området.

I Roskilde Kommunes materialer om Trekroner bydel kaldes den "en syntese mellem viden og natur", "et forsøgsområde for gennemførelse af byøkologiske initiativer" og "et kendetegn ved Trekroner er, at Roskilde Kommune lægger vægt på at inddrage projektudviklere, investorer og kommende brugere så tidligt som muligt i planlægningen". Alt i alt udsagn hvor der lægges vægt på en byøkologisk udvikling for Trekroner bydel. Vi ønsker at dette også fremkommer af lokalplanen. Vi henstiller til at byøkologiske tiltag indtænkes allerede i planlægningsfasen. Planlægningen må gennemtænkes helhedsorienteret, hvor parametre som det arkitektoniske udtryk, tekniske løsninger og de kommende brugere spiller en afgørende rolle for den endelige udformning af bebyggelserne.

Ændringsforslag til

Redegørelse(side 5)

I redegørelsen er lokalplanen udlagt som et moderne kvalitetsbyggeri, hvor miljøhensyn skal tilgodeses i bebyggelserne. I Lokalplan nr. 370 Boligområde ved Isafjordvej er tillagt et afsnit om byøkologiske tiltag i lokalplanen som med fordel også kan tillægges lokalplan nr. 368 for at tydeliggøre miljøhensynet. Dog med den undtagelse at kan-bestemmelser erstattes af skal-bestemmelser.

Eksempel:

"Der skal i udbudsmaterialet indarbejdes byøkologiske tiltag som detaljerede forhold i arkitekturen, byggematerialer og den kommende anvendelse af byggeriet. Eksempelvis alternative opvarmningsmuligheder, lavenergi-byggematerialer, hensigtsmæssig placering af byggeriet i landskabet, kildesortering, nedsivning og opsamling af regnvand, komposteringsanlæg o.s.v.".

Med venlig hilsen

på lokalplangruppens vegne

Janne Karlsson , Munksøgård 7, Roskilde

Jill Sindholt, Munksøgård 51, Roskilde

Cartsen Wernersen, Munksøgård 71, Roskilde

Mona Hansen, Munksøgård 72, Roskilde

Der er blevet fremført klager over at hunde går løst. Bestyrelsen henviser hermed til "Bekendtgørelse af Lov om hunde" (LBK nr 380 af 26/06/1969) som lyder:

"§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig ..."

Det er altså forbudt at have sine hunde løsgående på Munksøgård.

Kalender.