Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 16. maj 2023

Dato:d. 16. maj 2023
Tilstede:Lars Levin-Jensen, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Jan Peiter
Dagsorden:1. Orientering2. Valg af erstatningsbil for Zoe3. Ladeplads i Absalons Have4. Pulje til fremme af el-delebiler5. Regnskab6. Næste møder
Ad 1. Orientering

Vi har pt. en del på venteliste med i alt 19, og der meldes 10-15 ud om året. Det betyder, at ventetiden nu er mere end et år på at blive medlem.

Ad 2. Valg af erstatningsbil for Zoe

Til efteråret udløber leasing af Grå Zoe, og den kan ikke forlænges. Rød C3 skal ligeledes sælges, da den også bliver 5 år til efteråret.

Vi har nogle andre biler, som bliver 4 år til efteråret, men som vi godt kan forlænge endnu et år (C3 med træk og Hyundai Ioniq). Endvidere kører den røde Zoe fortsat godt og kan forlænges yderligere et år (så den bliver 6 år ved salg). 

Til efteråret har vi derfor brug for 2 nye elbiler, som vi kan købe på kassekreditten. 

Vi har undersøgt markedet og pt. ser Peugeot 208-e, nye Zoe og BYD Dolphin mest lovende ud. BYD Dolphin kommer dog først på markedet i løbet af året, men det vil vi godt vente på. Den ser ud til at blive billigere end de to andre. Vi får også et tilbud på leasing af Peugeot 208-e og nye Zoe for at teste prisen i forhold til køb.

Vi har pt. en ledig lademulighed, så det er ikke et problem at anskaffe endnu en elbil.  

Ad 3. Ladeplads i Absalons Have

Vi har haft en periode, hvor vi ikke har benyttet ladeplads i Absalons Have, da vi flyttede Dacia Spring herfra til Kirsebærparken for at teste om lader eller bil var problem med udfald på ladeplads i Absalons Have. Absalons Have har derfor selv benyttet ladepladsen. Vi har fået lovning på at få pladsen tilbage, da Absalons Have vil etablere endnu en ladeplads.

Ad 4. Pulje til fremme af el-delebiler

Vejdirektoratet har pt. en bekendtgørelse i høring om tilskud til etablering af ladestandere til el-delebiler, hvor man kan får 75% af udgifterne dækket. Når bekendtgørelse forhåbentligt bliver vedtaget vil vi søge om tilskud til de 4 resterende ladepladser, som vi har behov for for at alle vores 15 biler kan være elbiler. Steen vil lave ansøgningen, når det bliver aktuelt.

Ad 5. Regnskab

Lars fremlagde regnskabet til og med april. Det ser grundliggende fornuftigt ud. 

Ad 6. Næste møder

Næste møde den 8. juni hos Jan. Møder for efteråret aftales på dette møde. 


Referat ændret sidst d. 20.05.2023 kl. 11:29

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM