Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 9. november 2021

Dato:d. 9. november 2021
Tilstede:Lars Levin-Jensen, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Michala Lylloff, Jan Peiter
Dagsorden:1. Meddelelser
2. Status for køb og salg af biler
3. Vask af biler af faddere
4. Brugermøde med LetsGo den 2. november
5. Regnskab til og med oktober
6. Kommende møder
Ad 1. Meddelelser

Michala er oprettet som administrator og tildelt master nøglebrik.

Ad 2. Status for køb og salg af biler

De to nye Dacia Spring forventes først leveret i slutningen af december 2021 mod tidligere i starten af december.

C1 i Absalons Have skal synes den 30.11.2021, og vi havde tænkt at sælge den inden, men syner den og beholder den indtil Dacia Spring leveres. 

Sixt 1 skal afleveres den 24.11, da leasingen udløber. Bilen er en erstatningsbil for tidligere bil, som vi skulle aflevere til Sixt, og den har derfor ikke boks og kører med køresedler. Den forlænges ikke.

Ad 3. Vask af biler af faddere

Alle biler er oprettet i Wash World med nummerplade, som aflæses automatisk ved vask. Vi vasker ubegrænset for 69 kr. om måneden pr. bil. Det er en fordel for faddere og kassereren at betaling foregår automatisk. Bilerne skal ikke vaskes unødigt af miljøhensyn, men det er ikke noget, som vi har været plaget af tidligere.

Kompensation via kassereren til fadder eller medlem, som vasker en bil, er 150 kr. uanset biltype, men omfatter også støvsugning/rengøring af bilen indvendigt. 

Husk ved vask at fravælge alle tillægsydelser, ellers betaler man for disse. 

Ad 4. Brugermøde med LetsGo den 2. november

Steen deltog i årligt brugermøde med LetsGo sammen med repræsentanter fra Albertslund Delebil og Køge Delebil.

1. LetsGo orienterer om strategi/forbedringer for bookingsystem: Medlemmer i LetsGo overgår til kun at betale for tid (og ikke også km) for at få en let forståelig prisstruktur.

 

2. Brugerønsker til bookingsystem: Vores primære ønske er at få et rivisionsspor, som ønsket af intern revisor af vores regnskab. Steen beskriver det mere præsist for LetsGo.

3. Effektivisere proces fra bestilling af boks til den virker i bil: Vi kan først bestille boks til bilerne, når registringsnr./stelnr. er kendt, hvilket først er et par dage før levering af bilen. Levering af boks tager 3-4 uger, og installation omkring 1 uge, når det går godt eller længere ved problemer. LetsGo mente, at vi kunne bestille boks tidligere, hvis vi fik forhandler/leasingselskab til at oplyse registreringsnr. på sidst solgte bil af samme biltype. LetsGo arbejder på at udarbejde en forbedret vejledning/tjekliste til montører af boksene, som forhåbentligt kan forbedre situationen.

4. Serviceaftale - hvilken service kan vi forvente på problemer med bookingsystem og bokse? : LetsGo vil komme med et udkast hertil.

 

5. Muligt samarbejde med LetsGo om administrative opgaver: Især Køge Delebil ønsker at kunne tilkøbe service vedr. administrative opgaver fx at LetsGo stod for fakturering og regnskab. 

Ad 5. Regnskab til og med oktober

Lars skønner, at vi kommer ud med et mindre overskud for 2020 ud fra den hidtidige kørsel, som ligger over budget. 

Ad 6. Kommende møder

Næste møde tirsdag den 7. december hos Steen kl. 20.00. Traditionen tro serveres gløgg og godter. Hanne og Kim er også inviteret.


Referat ændret sidst d. 13.11.2021 kl. 12:23

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM