Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 12. februar 2020

Dato:d. 12. februar 2020
Tilstede:Jan Peiter, Merete Andersen, Lars Levin-Jensen, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:
Dagsorden:1. Meddelelser
2. Regnskab
3. Shell Recharge kort til elbiler i udlandet
4. Aftale om ladestander i Kirsebærparken
5. Investeringsplan
6. Økonomi i bilerne
7. Ny hjemmeside
8. Generalforsamling den 23.4
9. Kommende møder
Ad 1. Meddelelser

Når gamle OK brændstofskort udkiftes får vi kontaktløse kort, som forhåbentligt er mere holdbare og mindre udsat for slid i forhold til de gamle. Derfor håb om at der bliver færre gange, hvor et kort ikke virker ved en benzinstander.

Ud fra kørsel de første 2 mdr. har Hyundai Ioniq kørt lige så meget som de ørige biler.

Hanne Andersen har undersøgt om det er muligt at få tagbøjler til Hyundai Ioniq. Der er desværre ikke muligt hverken at få Hyundai tagbøjler eller fx Thule tagbøjler til den pågælende model. 

Steen vil blive interviewet den 20.2 af to forskere om delebilforeningen i forbindelse med et forskningsprojekt om byer og mobilitet. 

Ad 2. Regnskab

Årsregnskabet for 2019 er sendt til vores interne revisor Lone Samulsson. Det viser fortsat et mindre underskud på omkring 8.000 kr., som er acceptabelt, og ligger inden for skiven, da vi har sigtet på balance mellem indtægter og udgifter. Egenkapitalen er stadigvæk solid med 521.000 kr., som er det beløb, som ville være tilbage, hvis vi solgte alle bilerne og betalte vores gæld.

Lars fremlagde også regnskab for januar. Intet uventet i talene. 

Ad 3. Shell Recharge kort til elbiler i udlandet

Vi har fået 8 Shell Recharge ladekort, som kan bruges til at lade i udlandet. Der er adgang til over 120.000 ladestandere i Europa. Hvis du skal til udlandet i elbil, så hent et ladekort hos enten Hanne eller Steen. Ladekortet er knyttet til foreningens kreditkort, så betalingen foregår automatisk, og det er muligt at følge forbruget.

For at kunne se ladestanderne skal du installere Shell recharge app på din telefon, og oprette en konto. Det er gratis. Du skal ikke aktivere ladekort eller bestille nye, som er muligt i app'en. Du bruger bare app'en til at finde ladestandere i udlandet, og så ladekortet til at lade med.

Ad 4. Aftale om ladestander i Kirsebærparken

Merete vil i slutningen af februar fremsende udkast til aftale om etablering af ladestander til ejerforeningen i Kirsebærparken. 

Ad 5. Investeringsplan

I 2020 skal vi tage stilling til fornyelse af 4 leasede elbiler, samt udskriftning af 2 C1'er, 2 C3'er og 2 Berlingoer. Det er en voldsom investering at skulle foretage dette i 2020. Vi diskuterede forskellige muligheder uden at tage endelig stilling. Se også referatet fra mødet den 9.1.2020.

Til fornyelse af leasing af elbiler får Steen et tilbud på den nye Zoe med 51 kWh batteri (reel rækkevidde på 250-300 km) og et tilbud på forlængelse af den vi allerede har (43 kWh med rækkevidde på 200-250 km).VDet vedrører vores leasing af Sixt 2, som udløber den 26.3.2020.

Vi har tidligere besluttet at have fossilbilerne i 4 år mod tidligere 3 år for at spare. Det betyder også, at bilerne skal til syn. Vi sender dem til syn, og reparerer efterfølgende det som synsrapporten kræver repareret. 

Ad 6. Økonomi i bilerne

Steen og Lars vil sætte sig sammen og forsøge at beregne indtægter og udgifter i elbilerne. Disse oplysninger er vigtigt for at kunne omkostningerne i elbiler, og hvor hurtigt vi kan indfase dem.

Ad 7. Ny hjemmeside

Der er ikke længere en intern hjemmeside efter login i bookingsystemet. Alle oplysninger ligger nu på den eksterne hjemmeside delebil.munksoegaard.dk 

Listen over faddere synes vi ikke skal ligge på hjemmesiden. Vi vil forsøge at få den med i den standard email, som bliver genereret hver gang et medlem foretager en reservation. Steen kontakter LetsGo herom. 

Ad 8. Generalforsamling den 23.4

Ordinær generalforsamling er torsdag den 23. april 2020 kl. 20.00 i halmhuset på Munksøgård (Munksøgård 21B). Steen udsender indkaldelse og udarbejder beretning. Lars udarbejder forslag til budget for 2020.

Ad 9. Kommende møder

Alle bestyrelsesmøder afholdes kl. 20.00. Møde onsdag den 11.3 (Lars), torsdag den 14.5 (Merete), og torsdag den 11.6 (Jan) samt efter generalforsamling den 23.4 (halmhuset).  


Referat ændret sidst d. 23.02.2020 kl. 15:08

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM