Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 15. august 2019

Dato:d. 15. august 2019
Tilstede:Merete Andersen, Jan Peiter, Lars Levin-Jensen, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:
Dagsorden:1. Meddelelser
2. Regnskab
3. Opsamling fra årligt brugermøde hos LetsGo
4. IF forsikringer
5. Forsikring af ladcykel
6. Baksensor på C3
7. Beskidte biler
8. Ny bil til erstatning af C1 Absalons Have
9. Næste møder
Ad 1. Meddelelser

Ny C3 ved Åhusene forventes klar med boks mv. i slutningen af august.

Det sker at et OK benzinkort ikke virker længere. Husk at melde til Hanne Andersen, hvis der er et kort, der ikke virker, så bliver de skiftet. Steen opdaterer liste med benzinkort på hjemmesiden og sørger for spærring af ældre kort, som ikke bruges længere.

Steen er stand-in for Hanne og Kim den 21-23.8.2019, hvor de er bortrejst. 

Ad 2. Regnskab

Lars fremlagde regnskab for januar frem til juli. Indtægterne ser fornuftige ud, men der har været mange udgifter til reparationer. 

Ad 3. Opsamling fra årligt brugermøde hos LetsGo

Merete og Lars fra bestyrelsen og Hanne Andersen deltog i det årlige brugermøde med LetsGo den 17.6.2019. LetsGo fremlagde deres fremtidige planer for udvikling af bookingsystem mv. Vi havde på forhånd udarbejdet en liste med ønsker til bookingsystemet. Et særligt ønske er at vi kan indmelde nye medlemmer via hjemmeside, og dette arbejder LetsGo på. Hvis der er fejl i bookingsystemet skal vi melde det via deres fejlmeldesystem og fejlene vil blive udbedret. 

Ad 4. IF forsikringer

Lars havde fået melding om en varslet stigning i vores forsikringspræmier hos IF på omkring 1500 kr. ekstra pr. bil. Vi har dog mulighed for at fortsætte på gammel pris frem til september 2020, hvorefter de nye priser til træde i kraft. Prisstigningen er bl.a. begrundet i, at vi har flere skader. 

Ad 5. Forsikring af ladcykel

Merete havde undersøgt mulighed for at få en ladcykel forsikret. Ud af tre selskaber var det kun topDanmark, som vendte tilbage og sagde at de ikke ville forsikring en enkelt ladcykel, når det ikke var del af en større pakke. Merete vil få et tilbud fra TogDanmark på de 11 biler vi har, som ikke er leasede, og dermed forsøge at få en ladcykel under dette.

Ad 6. Baksensor på C3

Den nye model af C3, som er købt til Skademosegår har ikke baksensor. Alle elbiler har bakkamara (undtagen en som var en fejllevering af Sixt). Baksensor må formodes at reducere skaber ved bakning. Jan vil undersøge prisforskellige mellem C3 med og uden baksensor. 

Ad 7. Beskidte biler

Jan havde været udsat for en meget beskidt C1, som han efterfølgende brugte 1½ time på at rengøre. Medlemmerne skal have fortsat fokus på at aflevere bilerne ryddelige, og har man gjort en bil beskidt er der støvsuger i delebilrummet som kan benyttes. Fadderne skal også være opmærksomme på at bilerne ikke bilver for beskidte. Merete vil rundsende information om dette.

Vi vil også undersøge muligheden for at få en professionel rengøring af bilerne, når de er 2-3 år, så de herefter fremstår "nye" nu vi beholder bilerne i fire år. Jan vil undersøge priser på professionel rengøring. 

Ad 8. Ny bil til erstatning af C1 Absalons Have 

C1 i Absalons Have bliver fire år den 8. okt. 2019 og står til udskiftning.

Der var diskussion af om vi skulle erstatte med en elbil eller en fossilbil. Argumentet for fossilbil var at de i højere grad benyttes til lange ture.

Steen vil undersøge mulighed for elbil med længere rækkevidde end de nuværende Zoer samt opladningshydrid. Han vil også kikke på, hvordan bilerne bliver brugt ved at analysere reservationer inden for de seneste to år for fossilbiler og elbiler. Tidligere analyser viser, at elbilerne med en rækkevidde på 200 km kan dække 95% af alle kørte ture, så det handler også om at medlemmerne i højere grad bruger elbilerne til længere ture i stedet for næsten kun fossilbilerne. Der er også mulighed for hurtigopladning af elbil undervejs for ture ud over omkring 200 km. Vi har medlem som har været i Tyskland og Frankrig på ferie i denne sommer.

Vi er fortsat interesseret i at få elbiler placeret uden for Munksøgård. Lars følger op på Kirsebærparken, Jan på Glashusene, og Steen på Trekroner Øst herunder mulighed for en placering på ny bebyggelse under Boligselskabet Sjælland. 

Ad 9. Næste møder

Mandag den 9.9 (Jan), tirsdag den 8.10 (Merete), torsdag den 7.11 (Lars) og torsdag den 5.12 (Steen). 


Referat ændret sidst d. 18.08.2019 kl. 18:53

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM