Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 14. november 2017

Dato:d. 14. november 2017
Tilstede:Ole Winther, Jan Peiter, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Lars Levin-Jensen
Dagsorden:1. Meddelelser
2. Udvide garantiordning
3. Regnskab
4. Eldreven ladcykel
5. Bilpleje
6. Cykelstativ/mobiltelefonholdere
7. Årligt brugermøde i LetsGo
8. C3 på Skademosegård
9. Næste møde
Ad 1. Meddelelser

Ny sort elbil bliver klar i løbet af ugen. Den har dobbelt rækkevidde i forhold til tidligere model dvs. omkring 220 km om vinteren og længere om foråret/sommer.

Orange C1 står også foran udskiftning, og er i process til udskiftning.

Ole Winther medmeldte, at han udtræder af bestyrelsen pr. 1.1.2018, da det ikke giver mening for ham at sidde i bestyrelsen, når han ikke længere er bilbestyrer, og ikke bruger bilerne, da han bor i den vestlige del af Roskilde. En stor tak til Ole for hans mange årige indsats som bilbestyrer og som medlem af bestyrelsen.

Ad 2. Udvide garantiordning

Vi har en garantiordning som går ud på at et medlem kan leje en udlejningsbil hos One2move i Roskilde og betale samme pris som for en tilsvarende delebil, hvis det ikke er muligt at leje en delebil i ønsket periode.

Vi har oplevet en række tilfælde, hvor et medlem har ønsket at gøre brug af ordningen, men hvor One2move ikke havde ledige biler.

Vi besluttede derfor at udvide garantiordningen til også at omfatte EuropCar i Roskilde. Man skal først forsøge om One2move har en ledig bil, og hvis ikke så gå til EuropCar.

Steen får en ordning i stand med EuropCar forhåbentlig med rabat. 

Ad 3. Regnskab

Regnskab for oktober er som forventet. 

Ad 4. Eldreven ladcykel

Jan havde undersøgt priser på en eldreven ladcykel. De billigste er omkring 10.000 kr. og en kvalitetscykel fra Christiania cykler er omkring 27.000 kr. Vi vil gerne have en robust kvalitetscykel uden, at den skal være meget fansy. Jan forsøger om han kan finde en, som er billigere end 27.000 kr. 

En ladcykel kan godt stå i cykelstalden, hvilket koster 240 kr. om året. Steen har også fået en aftale med cykel lars på Munksøgård på plads om at han står for service og løbende holder lidt øje med cyklens stand.

Batteri vil blive opbevaret i delebilrummet, hvor opladning også vil foregå. Nøglen til cykel vil også være i delebilrummet.

Hvis vi beslutter at få en ladcykel må den godt bruges af ikke-medlemmer, hvis den er lejet af et medlem. Dette for at øge dens udlejning og dermed økonomien i den. 

Ad 5. Bilpleje

Hanne vil spørge Citröen, hvad de skal have for bilpleje. Vi forestiller os bilpleje af bilerne efter 2 år, så de fremtræder "nyere" de sidste 2 år vi har dem. 

Ad 6. Cykelstativ/mobiltelefonholdere

Denne opgave har Lars. 

Ad 7. Årligt brugermøde i LetsGo

Vi har det årlige brugermøde hos LetsGo tirsdag den 28.11 kl. 16:30. Steen fremsender ønskeliste til bookingsystem. Bestyrelsen går ud og spiser efter mødet. 

Ad 8. C3 på Skademosegård

Der har været en række problemer med C3 på skademosegård bl.a. hvor fjernåbning ikke har virket, men også nogle startproblemer som oftest hænger sammen med startspærren. Hvis Hanne fysisk skal bevæge sig derop tager det noget tid, og er dermed til gene for medlemmer i Trekroner øst. Nogle medlemmer herfra har haft ønske om at få en anden bil. Der er dog ikke væsentligt flere problemer med denne bil end andre biler. Det kunne være en fordel, hvis et af medlemmerne i Trekroner Øst havde en masterbrik, som ville muliggøre, at man altid kan komme ind i en bil, som ikke vil fjernåbnes. Vi vil prøve dette i første omgang, og se om det løser de fleste problemer. Hvis ikke kan det komme på tale at bytte bil med en fra Munksøgård, hvor Hanne er tættere på, hvis der er problemer.

Ad 9. Næste møde

Næste møde er torsdag den 14.12 hos Steen kl. 18:00, hvor der også vil være en bid brød til mødet. Kommende møder det næste halve år aftales på dette møde.


Referat ændret sidst d. 16.11.2017 kl. 20:37

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM