Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 17. januar 2017

Dato:d. 17. januar 2017
Tilstede:Ole Winther, Lars Levin-Jensen, Jan Peiter, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:
Dagsorden:1. Meddelelser2. Ansættelsesaftale med Hanne Andersen3. Årsregnskab for 20164. Parkering Skademosegård5. Roskilde klimafond6. Næste møder
Ad 1. Meddelelser

Vi har søgt om refusion af 1 kr. pr. kWh for strømforbrug til elbilerne via CLEVER. Det er i alt 11.654 kr. for 2016.

Lars er ved at undersøge, hvad det koster at få en seperat elmåler, som samler alt strøm forbrugt på elbilerne på en måler. Det vil betyde, at vi får en regning fra elselskabet med moms, og vi vil så kunne trække momsen fra. I dag får vi en regning fra Munksøgrd Foreningen, som ikke er momsregistreret. 

2 ladekort er blevet væk fra elbilerne. Der er skaffet et nyt fra CLEVER til sølv elbil, og endnu et er bestilt til sort elbil. Hvid elbil har ladekort.

Sølv elbil mangler af uransagelige grunde GPS kort, som er blevet væk. Ole vil bestille et nyt.

Mike vil igangsætte Facebookgruppen om Munksøgård Delebilforening.

Steen deltager i bestyrelsesmøde den 19.1.2017 i Danske By- og Delebiler.

De fysiske ekstra nøgler til bilerne opbevares pt. hos Ole og Paolo. Hanne og Kim vil overtage nøglerne fra Ole. 

LetsGo er gået over til at bruge AltaPay, hvor vi bruger QuickPay, i bookingsystemet.LetsGo anbefaler, at vi afventer at skifte indtil AltaPay har en løsning for små foreninger som vores. 

Hertzdelebilen er nu etableret i Roskilde i samarbejde med Roskilde Kommune. Der er to delebiler, som kommunens medarbejdere kan bruge i arbejdstiden, og alle andre kan melde sig ind i Hertzdelebilen og benytte dem uden for arbejdstid. Det er en elbil og en hydridbil.  

LetsGo er begyndt at sende nyhedsbreve på engelsk om de forbedringer, som laves på bookingsystemet. Ole synes, at det også bør være på dansk. Steen meddeler dette til LetsGo sammen med andre ønsker om forbedringer til bookingsystemet.  

Ad 2. Ansættelsesaftale med Hanne Andersen

Steen havde udarbejdet et udkast til en ansættelseaftale med Hanne Andersen, som sammen med Kim skal overtage opgaven med bilerne efter Ole. På mødet fik vi juridisk bistand fra Jan Peiters kone (Lisbeth Færch), som er jurist. Steen retter aftalen til efter kommentarerne, og sender den til Lisbeth for sidste tjek før den sendes til Hanne. Lars undersøger forholdene omkring arbejdsmarketforsikring til Hanne. Lars har fundet ud af, at vi nemt og billigt kan betale løn via Danløn.

Ad 3. Årsregnskab for 2016

Lars havde udarbejdet årsregnskab for 2016. Regnskabet er også sendt til intern revision hos Lone Samuelsson. Regnskabet viste et underskud på omkring 111.500 kr., hvilket er mindre end budgetteret. Egenkapitalen er omkring 673.000 kr. Egenkapitelen er hvad foreningen er værd, hvis vi solgte alle bilerne og indfriede al gæld. Vi har en kassekredit på 600.000 kr. i Spar Nord, og banken har sagt, at de gerne ser, at vi en egenkapital på omkring dette beløb.

Vi kan derfor godt tage et år med endnu et underskud som i 2016, men skal derefter til at øge indtægterne eller reducere omkostningerne. Det er efterhånden mange år siden at vi har justeret priserne. Vi beslutter hvad vi indstiller til generalforsamlingen til april, når budgettet for 2017 foreligger. Lars vil udarbejde et budget til kommende bestyrelsesmøde. 

Ad 4. Parkering Skademosegård

Jan har fundet ud at det ikke er Roskilde Kommune, som skal beslutte om vi må sætte skilte op på parkeringspladsen ved Skademosegård. Der er børnehuset ved Skademosegård, som han nu har rettet henvendelse til. Vi afventer svar.

Ad 5. Roskilde klimafond

Roskilde kommune har en klimafond (http://roskilde.dk/klimafond). Der er 200.000 kr. til uddeling til projekter. Vi diskutere et par projektideer,men besluttede ikke at søge, da det tager tid og man også skal stille med medfinansiering. 

Ad 6. Næste møder

Alle dage er tirsdag kl. 20.00. 7.2 (Ole), 7.3 (Steen), torsdag den 4.4 (generalforsamling), 9.5 (Lars), 13.6 (Jan).  


Referat ændret sidst d. 24.01.2017 kl. 19:11

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM