Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 8. juni 2016

Dato:d. 8. juni 2016
Tilstede:Ole Winther, Lars Levin-Jensen, Jan Peiter, Mike Wenøe, Steen Solvang Jensen (referent). Gæst Thomas Hvass Eriksson.
Afbud:
Dagsorden:1. Meddelelser2. Overdragelsesforretning ved Thomas3. Delebilforeningen på Facebook4. Opfølgning på arbejdsopgaver5. Miljømålsætning for delebilforeningen6. Næste møder
Ad 1. Meddelelser

Referat af ekstraordinær generalforsamling blev underskrevet af bestyrelsesmedlemmerne, Steen får lagt det på hjemmesiden. Lars sørger for at intern revisor underskriver regnskabet for 2015.  

Ad 2. Overdragelsesforretning ved Thomas

Thomas, tidligere bestyrelsesmedlem som fratrådte bestyrelsen ved generalforsamlingen, kom og sagde farvel og lavede overdragelsesforretning på sagen omkring parkeringsplads ved Skademosegård. Kommunen vil sætte et officielt skilt op, hvis grundejerforeningen, som ejer parkeringspladserne er enig. Der er kommet ny formand for grundejerforeningen, hvor tidligere formand har været imod at vi satte et skilt op. Kommunen vil sætte skilt op for 3000 kr., hvilket vi synes er rimeligt. Jan arbejder videre med sagen. Steen sender tidligere aftaler om parkeringspladser til Jan. 

Ad 3. Delebilforeningen på Facebook

Et medlem, Cordula, foreslog på generalforsamlingen at delebilforeningen kom på Facebook. Mike arbejder sammen med Cordula om et konkret forslag, som kan diskuteres på næste bestyrelsesmøde. Nogle fordele ved at have en Facebook gruppe kunne være at skabe mere fællesskab blandt medlemmer, større tilhørsforhold til foreningen og mere dialog mellem medlemmerne. Det vil være en supplerende informations- og udvekslingskanal, og ikke erstatte email og hjemmesider, som fortsat er foreningens officielle informationskanaler. 

Ad 4. Opfølgning på arbejdsopgaver

Jan rykker for tilbud på forsikring hos Alm. Brand. Lars undersøger mulighed for faste priser hos vores nuværende if forsikringsselskab. Mike undersøger mulighederne via en forsikringsmægler (Willis). Jan sender skadesstatistik til Mike.

Ole sætter mærkater med benzin på brændstofkort til C1'erne. 

Steen har sendt kompensation for 2015 til Lars. 

Ad 5. Miljømålsætning for delebilforeningen

Steen foreslog, at delebilforeningen havde en målsætningen om udelukkende at have klima- og miljøvenlige biler i 2025 dvs. at vi gradvist siger forvel til benzin- og dieselbiler og goddag til elbiler og brændselscellebiler. Dette skal ske på en måde så medlemmernes kørselsbehov tilgodeses samtidig med, at det ikke bliver væsentligt dyrere.

Baggrunden er, at et flertal af landspolitikkerne i Norge har besluttet en plan som i praksis at forbyde køb af nye fossile benzin- og dieselbiler i 2025 gennem høj beskatning og incitamenter til andre nuludslipsbiler som elbiler mv. Hvis Norge kan - kan vi også. Steen kommer med et mere konkret forslag til næste bestyrelsesmøde.

Ad 6. Næste møder

Alle møder er onsdage kl. 20.00. 10. august (Ole), 7. september (Jan), 12. oktober (Lars), 16. november (Ole), 7. december (Steen).  


Referat ændret sidst d. 12.06.2016 kl. 20:58

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM