Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 22. oktober 2015

Dato:d. 22. oktober 2015
Tilstede:Ole Winther, Lars Levin-Jensen, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Jan Peiter, Thomas Hvass Eriksson
Dagsorden:1. Godkendelse af referat fra forrige bestyrelsesmøde
2. Meddelelser
3. Forsikringer
4. Regnskab
5. Brændstofskort
6. Vejhjælp
7. Endnu en elbil
8. Årligt brugermøde med LetsGo
9. Kommende møder
Ad 1. Godkendelse af referat fra forrige bestyrelsesmøde

Referat fra 23. september 2015 blev godkendt.

Ad 2. Meddelelser

Steen deltager i bestyrelsesmøde i Danske Delebiler den 27.10.2015. Der skal bl.a. diskuteres udvidelse af medlemsskaren med de nye bybilskoncepter som fx Car2Go og DriveNow samt evt. flytning af sekretariat fra LetsGo til Gate21. 

Ad 3. Forsikringer

Lars havde lavet en detaljeret oversigt over, hvad IF Forsikring fortsat skylder os. Det beløber sig til omkring 24.000 kr. Lars og Ole skal have et møde med IF Forsikring for at få afsluttet sagen. 

Ad 4. Regnskab

Lars havde udarbejdet regnskab for forrige måned. Ingen overraskelser. 

Ad 5. Brændstofskort

Ole havde opdateret oversigt over hvilke OK kort til der ligger i hvilke biler. Steen ligger informationerne ind på hjemmesiden i bookingsystemet. Ole orienterer fremover Steen om ændringer, som vil blive opdateret på hjemmesiden. Det er vigtigt at have opdaterede oplysninger i tilfælde af et kort skal spærres, hvis det fx bliver væk. 

Ad 6. Vejhjælp

Alle biler har vejhjælp (Dansk Autohjælp) via IF Forsikring. Telefonnr. hertil står på skyggen i bilerne. Den eneste bil som ikke har Dansk Autohjælp er hvid Elbil. Den har Falck. Fremover vil vi have alle nye leasede elbiler i (Dansk Autohjælp) via IF Forsikring. 

Ad 7. Endnu en elbil

Det blev besluttet at lease endnu en Zoe elbil. Vi har fået et leasingtilbud og hvis vi får elbilen leveret i 2015 kommer vi ikke til at betale registreringsafgift. Der blev i starten af oktober indgået en politisk aftale om registreringsafgift på elbiler, som indfases over de næste 5 år. Steen leaser elbilen og væglader. Ole sørger for forsikring og vejhjælp (Dansk Autohjælp) via IF Forsikring).

Når vi har 3 elbiler som i praksis fungerer som hjemmebiler vil vi afskaffe hjemmebilkonceptet. Det bliver grå C1 hjemmebil som sælges og erstattes af ny elbil. 

Vi har også overvejet at få en BWM i3 plug-in hybrid, som er en elbil, som kan køre på ren el, men derudover også har en lille benzinmotor til at producere strøm til batteriet (rækkeviddeforlænger). Det er en lille bil med 4 sæder og lille bagarum, men problemet er at den kun kunne komme til service i København. Vi ser derfor tiden an, men denne type biler er interessente pga. af deres længere rækkevidde.   

Ad 8. Årligt brugermøde med LetsGo

Vi har aftalt vores årlige brugermøde med LetsGo til at være tirsdag den 17. november hos LetsGo. Vi skal diskutere forbedringer til bookingsystemet. Steen indhenter idder og ønsker fra medlemmerne og sammenskriver forslagene. 

Ad 9. Kommende møder

Brugermøde hos LetsGo tirsdag den 17.11 efterfulgt af bestyrelsesmøde og onsdag den 16.12 (Steen).  


Referat ændret sidst d. 25.10.2015 kl. 19:37

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM