Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 20. august 2013

Dato:d. 20. august 2013
Tilstede:Jan Peiter, Jacob Harboe, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Ole Winther
Dagsorden:1. Godkendelse af referat fra sidste møde2. Meddelelser3. Statistik over kørsel, medlemmer mv4. Endnu en elbil5. Nøglebrik system6. Justering af priser
Ad 1. Godkendelse af referat fra sidste møde

Sidste mødes referat blev godkendt.

Ad 2. Meddelelser

Der er fundet en løsning på opsætning af nøgleskab ved Jernaldermarken i Trekroner øst. Opstilling af C3 afventer kun at Jernaldermarken får etableret opsætningen.

Steen har oversat Danske Delebilers hjemmeside til engelsk. Danske Delebilers hjemmeside har også undergået en større modernisering, se www.danskedelebiler.dk. Steen deltager i bestyrelsesmøde i Danske Delebiler den 28.8.2013.

Der er indkøbt ekstra køresedler samt bestilt flere nøgler.

Hvid C1 og Blå C1 udskiftes i slutningen af august.

Garantibils ordningen har været brugt af flere hen over sommeren.

Ad 3. Statistik over kørsel, medlemmer mv

Steen havde lavet en analyse af bilkørsel i 2013 fordelt på de forskellige biler. Hovedresultaterne er vist nedenfor:

 km/årkm/turkm/timeAntal bookinger pr år
C131005557.8579
C329338696.9431
Qubo22352675.8334
Berlingo32602967.4340
Elbil19952378.0542
Picasso27364577.1479 

Vi har meget høj årskørsel i forhold til andre klubber, hvilket muliggør vores lave priser.

Berlingoen er den bil som har kørt flest km og i gennemsnit de længste ture.

C1 har været booket mest men kører kortere ture end de øvrige (bortset fra elbilen).

C3 ligger midt i mellem Berlingo og C1 mht. til årskørsel og antal bookinger.

Elbilen har kørt omkring 20.000 km, hvilket er flot i betragtning af dens kortere rækkevidde, og det er den som er anden mest booket.

Antallet af medlemmer stiger fortsat. I 2013 til og med august har der været 21 nye medlemmer, mens 9 har meldt sig ud, så nettotilvæksten har været 12 medlemmer. Der er derfor også basis for flere biler, og der forventes snart at kunne opstilles en bil i Jernaldermarken.

Udviklingen i antal medlemmer og antal biler er vist nedenfor:

ÅrstalÅrskørselMedlemmerBilerMedl pr bil
20011929024kun aktive212.0
20022181645kun aktive315.0
20032267150inkl passive316.7
20042130658inkl passive511.6
20052573876inkl passive612.7
20062478083inkl passive711.9
20072905995inkl passive811.9
20082608995kun aktive109.5
200925217137kun aktive1013.7
201027434128kun aktive1111.6
201125063130kun aktive1111.8
201228461146kun aktive1113.3

Ad 4. Endnu en elbil

Steen har fået tilbud på leasing af en Renault Zoe elbil. Den har 5 pladser og større bagagerum end vores nuværende elbil, men er lidt mindre end en C3. Den har også længere rækkevidde og mulighed for fjernbetjent foropvarmning af kabine, mens den står til opladning, hvilket sparer batteristrøm til opvarmning om vinteren. Man kan få en semi-lynoplader til den, som muliggør fuld opladning på omkring en time (tager 6-7 timer med vores nuværende elbil).

Der er stadigvæk et par forhold, som skal yderligere undersøgelse bl.a. om tilslutning af semi-lynlader er mulig i varmecentralen. Steen undersøger dette.

Endelig stillingtagen tages på kommende bestyrelsesmøde i september.

Ad 5. Nøglebrik system

Vi har fået et tilbud på et nøglebriksystem fra Delebilfonden. Som medlem vil man have en lille plastikbrik, som kun kan åbne den bil man har booket, og man skal ikke føre køresedler, da alt foregår automatisk. Nøglen til bilen vil være i handskerummet. Der skal installeres en lille boks i bilerne, som også indeholder en GPS, til at styre det hele. Boksen er ikke synlig. Regning for den enkelte tur trækkes fra medlemmets konto umiddelbart efter turen. Ud over fordele for medlemmerne er der er en række administrative fordele. Vi skal ikke have nøgleskabe/postkasser, når nye biler skal sættes op, opkrævning bliver nemmere og automatiseret, køresedler skal ikke indtastes, medlemmer kan ikke tage den forkerte bil, og oprettelse af medlemmer og biler foretages af Delebilfonden.

Boks plus installation koster omkring 8-9.000 kr. pr bil, og selve boksen vil kunne flyttes fra bil til bil. Med 12 biler er investeringen omkring 100.000 kr. Hvis vi antager 6 års levetid på boks er prisen om året pr bil omkring 1.800 kr. dvs 22.000 kr. ved 12 biler.

Herudover koster det 3.000 kr. pr år pr bil for at benytte systemet dvs 36.000 kr. pr år ved 12 biler. Vi vil spare omkring 28.000 kr. om året til vores nuværende bookingsystem, PBS betalinger, køresedler, nøgler og indtastning af køresedler. Den administrative merpris er derfor omkring 6.000 kr. om året.

Den samlede merpris til boks og administration er derfor 38.000 kr. om året ved 12 biler. Det svarer til ca. 12 øre pr km.

Vi er grundlæggende positive overfor at have et nøglebriksystem, men vi havde en række afklarende spørgsmål til tilbuddet, som Steen vil skrive sammen.

Endelig stillingtagen tages på kommende bestyrelsesmøde i september, hvis vi får afklaringerne på plads inden da.

Ad 6. Justering af priser

I 2012 havde vi et overskud på omkring 136.000 kr. og det blev på generalforsamlingen besluttet at undersøge muligheden af at sætte priserne ned. Steen præsenterede en analyse af indtægter og udgifter for de forskellige biltyper, som viste at der ikke var grund til at justere priserne indbyrdes mellem de forskellige biltyper.

En evt. prisnedsættelse kunne være at reducere km-prisen med 25 øre, hvilket vil koste omkring 78.000 kr. i tabte indtægter ved 12 biler.

I lyset af at vi forventer at erhverve nøglebriksystemet i år, som kræver en investering på 100.000 kr. plus øgede løbende udgifter blev det besluttet at vente med at nedsætte priserne.

Ad 7. Næste møder

Alle møder er tirsdage kl. 20.00. 17/9 (Jan), 22/10 (Steen), 19/11 (Ole), 17/12 (Steen). 


Referat ændret sidst d. 01.09.2013 kl. 13:05

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM