Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 22. maj 2012

Dato:d. 22. maj 2012
Tilstede:Ole Winther, Jan Peiter, Jacob Harboe, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Ingen afbud
Dagsorden:1. Meddelelser
2. Revidering af årsregnskab 2011
3. Ekstraordinær generalforsamling
4. Mere attraktivt at køre elbil
5. Vagtplan for sommeren
6. Næste møde
Ad 1. Meddelelser

Steen måtte melde afbud til bestyrelsesmøde i Danske Delebiler den 24. maj pga. arbejde.

Steen er ved at få et tilbud på endnu en ladning køresedler.

Steen følger op på status for nøgleløstsystem til delebilerne.

Steen sørger at referat af ordinær generalforsamlinger bliver lagt på hjemmesiden.

Ad 2. Revidering af årsregnskab 2011

Jan havde udarbejdet et færdigt udkast til årsregnskab for 2011. Jan afleverer årsregnskabet til vores interne revisor Lars Levin-Jensen. Regnskabet viser et pænt overskud.

Ad 3. Ekstraordinær generalforsamling

Steen indkalder til ekstraordinær generalforsamling inden sommerferien starter, når intern revisor har godkendt årsregnskab for 2011. Den ekstraordinære generalforsamling skal endvidere behandle forslag om udvidelse af det geografiske område for medlemsskab.

Ad 4. Mere attraktivt at køre elbil

Steen havde lavet en lille analyse af kørsel og økonomi i elbilen pba. dens første 10 måneders kørsel.

Årskørslen for elbilen kan forventes at blive på omkring 13,500 km (ca. 37 km om dagen). Dette er betydeligt lavere en gennemsnittet for de andre biler, som ligger på omkring 25,000 km (ca 68 km om dagen). Vi har oprindeligt forventet at elbilen ville køre mere.

Vi leaser elbilen på en 3-årig kontrakt inkl. forsikring og service, så de faste udgifter er kendte og udgiften til strøm er meget begrænset i forhold til de faste udgifter. Med den nuværende kørsel er der et årligt underskud på omkring 37,000 kr., hvilket selvfølgelig ikke er tilfredstillende.

Elbilen skal køre omkring 22,500 km om året for at indtægter og udgifter matcher hinanden. Det svarer til, at den skal køre omkrng 60 km om dagen i gennemsnit, hvilket ligger inden for dens rækkevidde, som er 80 km om dagen i vintermånederne og 100 km i de øvrige måneder. Vi skal derfor have elbilen til at køre væsentligt mere end den gør idag for at få bedre økonomi i elbilen.

Der er omkring 50 forskellige medlemsnr. som har booket elbilen, og da mange husstande med flere medlemmer booker i samme medlemsnr. dækker det over at måske 70-80 forskellige medlemmer har været ude at køre i elbilen. Da der er 135 aktive mdlemmer er der stadigvæk et potentiale for at flere medlemmer bruger elbilen.

Vi har også set på den månedelige kørsel som ligger ret konstant, dog med væsentligt mindre kørsel i vintermånederne (dec., jan., feb.).

Elbilen er den absolut mindst forurenende delebil, da CO2 udledningen ved kørsel i elbilen er mindst 45% lavere end i Citroën C1, og der er ikke lokal luftforurening og stort set ingen motorstøj.

For at gøre det endnu mere attraktivt at køre i elbilen sætter vi km-prisen ned med 0,25 kr. så den har samme pris som C1. Steen vil sende en opfordring ud til medlemmerne om at bruge elbilen mere, og Jacob vil afholde nogle flere demonstrationer af elbilen, hvor medlemmerne kan få en vejledning og prøvetur.

Ad 5. Vagtplan for sommeren

Steen laver en vagtplan for sommeren, så der altid er en som kan kontaktes ved eventuelle problemer med bilerne.

Ad 6. Næste møde

Vil ligge i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling.


Referat ændret sidst d. 05.06.2012 kl. 11:06

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM