Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 17. januar 2012

Dato:d. 17. januar 2012
Tilstede:Jan Peiter, Ole Winther, Steen Solvang Jensen (referent)
Afbud:Jacob Harboe
Dagsorden:1. Godkendelse af forrige referat2. Meddelelser3. Automatisk PBS indberetninger4. Muligvis endnu en elbil5. Forbedringer af bookingsystem6. Ændret møde
Ad 1. Godkendelse af forrige referat

Referat fra forrige møde den 13.12.2011 blev godkendt.

Ad 2. Meddelelser

Steen deltog i delebilkonference den 13.1.2012 arrangeret af Danske Delebiler, som vi er medlemmer af. Det var en rigtig god konference, og Steen har sendt information til medlemmerne om konferencen.

Der er konstateret en bule bag på den røde C3, som ingen har taget ansvar for. Ole har i den forbindelse rundsendt en email til medlemmerne.

Elbilens ladestander er tilsluttet eltavle i varmecentralen. Der er en separat elmåler på ladestanderen, som bruges til at afregne strøm med Munksøgård Foreningen. Foreløbigt er det aftalt at måleren aflæses en gang årligt i starten af januar, hvorefter vi får en regning af Munksøgård Foreningen på forbrugt strøm. Aflæsning og afregning for 2011 er foretaget. Aflæsninger fremover vil blive foretaget af varmegruppen på Munksøgård.

Pga. arbejdet med efterregulering har Jan ikke haft tid til at udarbejde udkast til årsregnskab for 2011, men dette sker til næste møde.

Ad 3. Efterregulering

Vi har nu arbejdet på efterregulering af forskellen mellem regninger for delebilkørsel, og det som er trukket og betalt via PBS.

Som tidligere meddelt drejer det sig især om en gentagelse af de samme PBS opkrævninger i juli, august og september i 2011 pga. diverse problemer med PBS kort/terminallæser, databaseproblemer mv. Vi har imidlertid gransket regninger og PBS opkrævninger tilbage til regninger for august 2010, og har konstateret at der to gange siden august 2010 har været gentagelse af samme PBS opkrævninger. Disse gamle gentagne PBS opkrævninger skyldes for sen indberetning af PBS oplysninger. Efterreguleringen omfatter derfor også disse PBS opkrævninger.

Hvert medlem vil modtage en separat email med en opgørelse for det enkelte medlem. Opgørelsen vil vise alle regninger på delebilkørsel siden august 2010 samt tilhørende PBS opkrævninger, samt hvilke PBS opkrævninger der er betalt/afvist. Jan og Steen udarbejder disse opgørelser.

Opgørelsen vil vise om det enkelte medlem skal have penge tilbage eller skal betale penge til delebilforeningen. Hvis et medlem skal have penge tilbage, skal kassereren have oplysninger om kontonr. på din bank for at kunne overføre pengene. Hvis du skylder foreningen penge vil de blive trukket over PBS. Da nogle skylder større beløb kan man få en afbetalingsordning, hvilket aftales individuelt med kassereren, når du får din opgørelse.

Disse emails vil løbende blive sendt til medlemmerne af kassereren, således at alle medlemmer inden midt i februar skulle have modtaget deres opgørelse. Skylder foreningen medlemmerne penge kan disse altså først tilbagebetales, når kassereren modtager medlemmets kontooplysninger. Skylder medlemmer foreningen penge bliver de opkrævet med PBS opkrævningen i slutningen af februar. 

Vi arbejder på at få en mere automatisk overførsel af PBS opkrævninger, hvilket er muligt i vores bookingsystem, således at vi forhåbentligt kan mindske risikoen for problemer med PBS opkrævninger i fremtiden. Denne løsning er ikke afhængig af PBS kort og terminallæser, som er den løsning vi bruger for øjeblikket. Jan er i kontakt med gruppen bag bookingsystemet omkring den nye løsning.

Ad 4. Muligvis endnu en elbil

Jan havde elbilen Fluence fra Renault i forbindelse med en demonstration hos Better Place. Denne elbil er en større bil end vores nuværende elbil, og derfor mere en familiebil, og den har også en længere rækkevidde. Det er muligt at forvarme kabinen på forhånd inden en biltur, således at der ikke bruges strøm fra batteriet til dette. Dette øger rækkevidden af batteriets kapacitet i koldt vejr. Vi aftalte at hele bestyrelsen skulle deltage i demonstration hos Better Place, hvilket Steen vil arrangere.

Ad 5. Forbedringer af bookingsystem

Vi har en længere liste af forbedringer vi gerne vil have indført i bookingsystemet. En del af disse forbedringer er kommet fra medlemmerne i forbindelse med opfordring til at komme med ideer. Vi var i 2010 indkaldt til et brugermøde omkring bookingsystemet, men der er ikke sket så meget siden. Steen vil kontakte bookinggruppen med henblik på at få endnu et møde. Implementering af forbedringer kan selvfølgelig komme til at koste vores forening nogel penge.

Ad 6. Ændret møde

Alle møder er på tirsdage kl. 20. Den 21. februar hos Ole, 20. marts hos Steen, 17. april hos Jan, 22. maj hos Ole, og 12. juni hos Steen (bemærk flyttet fra 19. til 12. juni).


Referat ændret sidst d. 29.01.2012 kl. 13:18

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM