Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 12. december 2006

Dato:d. 12. december 2006
Tilstede:Lisbet, Ole, Jan
Afbud:
Dagsorden:1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 14/11-2006.

2. Bilerne.

3. Danske Delebiler.

4. Ny HUR/Movia-kampagne.

5. Delebilsrummet.

6. Regnskab.

7. Næste møde.



Ad 1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 14/11 2006:

Referat godkendt.

Ad. 2. Bilerne:

Bakspejlet falder af i den hvide punto, selvom den har været på værksted en gang. Så den må en tur mere omkring værkstedet.

Låsen i den højre fordør på den røde punto er svær at åbne. Der er ikke noget galt med den. Den er sandsynligvis svær at åbne, fordi den sjældent bliver brugt.

Højre forskærm på den punto er ridset. Vi tager senere stilling til, om skaden skal udbedres.

Skruerne til det ene af berlingoens ekstrasæder er væk. Vi prøver, om en efterlysning blandt medlemmerne vil hjælpe.

Efterlysning af flere bilvaskere virkede. Der er nu vaskere til alle puntoerne. Men der er ikke nogen der meldt sig til at vaske berlingoen.

Liste over punto-vaskere:

Hvid: Eva (MU92)

Rød: Tine (MU46)

Blå: Helle (MU81)

Grå: Ole (MU76)

Turkis: Per (MU42)

Sort: Annette (MU50)

Så der efterlyses stadig en vasker til berlingoen.

Ad 3. Danske Delebiler:

På sidste møde blev vi præsenteret for et forslag fra Køge Delebil om at gøre det lettere at booke biler hos hinanden. Dette forslag bliver stillet på den kommende generalforsamling i Danske Delebiler.

Hertz delebil tilbyder sit bookingsystem til alle delebilsforeninger. Dette vil koste ca. 8000 kr. bil, som vi vil kunne betale over 3 år.

Køge Delebil har et samarbejde med Køge Kommune om brug af delebiler. Der er indkøbt nogle biler til kommunen. Disse biler er til rådighed for Køge Delebils medlemmer, når kommunen ikke skal bruge dem. Vi overvejer, om dette er noget, vi skulle forsøge i forhold til Roskilde Kommune.

Ad. 4. Ny HUR/Movia kampagne:

Der skal køre en ny kampagne om sammenhænge mellem kollektiv trafik og brug af delebiler i starten af 2007. Denne gang opfordres delebilsforeningerne til at give 3 måneders gratis medlemskab. Der bliver ikke noget tilbud gratis periodekort. Siden sidste kampagne har vi lukket for medlemskaber uden for Trekroner/Himmelev-området. Vi ønsker derfor ikke at være med i kampagnen med tilbud om gratis medlemskaber. Vi vil godt støtte kampagnen med samme beløb (kr. 1000), som vi støttede kampagnen i 2005.

Ad 5. Delebilsrummet:

Der er blevet ryddet op og gjort rent i delebilsrummet.

Lisbet får skaffet en kasse til glemte ting til delebilsrummet.

Ad 6. Regnskab:

Perioderegnskab for perioden 010106-301106 gennemgået. Den røde punto er en ældre model end de andre puntoer. Den vil sandsynligvis ikke indbringe så meget i brugtpris, som de andre puntoer. Afskrivningen på den sættes derfor op til kr. 2000 pr. måned.

Ad 7. Næste møde:

Tirsdag d. 6/2 2007 kl. 20 hos Ole.


Referat ændret sidst d. 14.01.2007 kl. 15:24

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM