Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 10. oktober 2006

Dato:d. 10. oktober 2006
Tilstede:Ole, Lisbet, Jan.
Afbud:
Dagsorden:1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 12/9 2006.

2. Meddelelser.

3. Bilsituationen.

4. Reservationsproblemer.

5. Næste møde.

Ad 1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 12/9 2006:

Referat godkendt.

Ad 2. Meddelelser:

Alle biler får vinterdæk på i uge 43.

Et medlem af Køge Delebil låner en bil hos os d. 20-22/10. Når vi er medlem af Danske Delebiler, kan vi også låne biler hos de andre delebilsforeninger.

Ad 3. Bilsituationen.

Umiddelbart ser det ikke så slemt ud i øjeblikket med overbookinger. Spøgelsesbilen er slet ikke reserveret i efterårsferien. Det virker derfor ikke som om, det er lige nu, vi skal købe d. ottende bil.

Ole har fået flere tilbagemeldinger på sin mail med ideen om at købe en lille bil som f.eks. en Citroën C1. Så det er en idé, vi vil arbejde videre med.

Et medlem har efterlyst, at bilerne udstyres med GPS. Umiddelbart synes vi, at det må folk selv købe.

Der er også kommet en henvendelse fra et medlem med et ønske om at have en bil stående nord for Munksøgård. Det vil måske kunne lade sig gøre, hvis der kommer et par medlemmer mere dér.

Ole svarer på disse 2 henvendelser.

Ad 4. Reservationsproblemer:

Et par medlemmer har kontaktet os om det problem, at biler holder på parkeringspladsen, selv om de er booket. I september måned er der oprettet reservationer for 32 timer, hvor bilerne ikke har været ude at køre. I et tilfælde har et medlem haft spærret en bil i 11 timer uden at have kørt i den. Det er selvfølgelig uheldigt at man spærrer en bil, når man ikke har brug for at køre i den.

Når der sker reserveringer, hvor man ikke kører i bilerne, kan man jo overveje at indføre et minimum kilometertal, man skal betale for, når man har reserveret en bil.

Ad 5. Næste møde:

D. 14/11 kl. 20 hos Ole.


Referat ændret sidst d. 30.10.2006 kl. 20:00

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM