Delebilklub - bestyrelse

Skriv et referat
Læs referater
Ret referater
Indstil programmet
Udskriv referat

 
 

Referat fra bestyrelsesmøde i delebilklubben d. 5. januar 2005

Dato:d. 5. januar 2005
Tilstede:Steen og Jan
Afbud:Ole
Dagsorden:1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 18. november 2004.

2. Meddelelser.

3. Regnskab.

4. Trepunktssele.

5. Opdatering af hjemmeside.

6. Vask af biler/oprydning i delebilsrummet.

7. Samarbejde med andre klubber.

Ad 1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 18. november 2004:

Referat godkendt.

Ad 2. Meddelelser:

Småreparationer bliver udført (sprinkler på sølvpuntoen og nummerpladen på Berlingoen). Hvis man synes, der et eller andet i vejen med bilerne, så send en mail til bestyrelsen. Vi ser ikke køresedlerne så tit.

Ad 3. Regnskab:

Perioderegnskab for 1/1-31/12-04 er udarbejdet. Det er samtidig 1. udkast til årsregnskabet.Der skal en note med om momsregnskabet.

Steen udarbejder fordeling af renteudgifter til medlemmernes skatteregnskab.

Ad 4. Trepunktsseler:

Der er efterlyst 3 trepunktseler på bagsæderne i Puntoerne ligesom der er i Berlingoen. Men når der bliver installeret en ekstra 3 punktsele, kan bagsædet ikke længere lægges ned. Vi får derfor kun sat en trepunktsele i den blå punto, som derefter ikke kan bruges med nedslået bagsæde. Dette ordnes, når Ole kommer hjem i slutningen af januar.

Ad 5. Opdatering af hjemmeside:

Hjemmesiden skal opdateres med billede og beskrivelse af den nye bil. Medlemsvilkår skal ajourføres. Dette ordner Steen.

Ad 6. Vask af biler/oprydning i delebilsrummet:

Efter sidste bestyrelsesmøde fik vi et tilbud fra Nellemann på en 1 år gammel Punto, som har været brugt til demonstration. Som alle ved, er denne bil anskaffet. Der skal derfor skaffes en person til vask af den nye bil. Vi mangler også et medlem, der vil påtage sig at holde orden i delebilsrummet. Steen sender en mail til medlemmerne om dette.

Ad 6. Samarbejde med andre delebilsforeninger:

I dag (5/1-05) afholder Politiken sammen med Hertz Delebil et arrangement, der skal reklamere for et tilbud til Politikens abonnenter om at blive medlem af en delebilsforening med gratis kontingent indtil 1/7-05. Dette tilbud deltager vi også i.

Andelsselskabet Andelsbilen er stiftet med det formål at være en overbygning til delebilsforeninger i Storkøbenhavn. Vi er blevet inviteret til at deltage i dette samarbejde. Bestyrelsen er positiv over for dette samarbejde. Men umiddelbart er vores holdning, at vi vil være en selvstændig forening. Om og hvordan vi kan indgå i et samarbejde med Andelsbilen, skal besluttes på vores generalforsamling.

Andelsbilen har været til flere møder med HUR med det formål at fremme sammenhængen mellem brugen af delebiler og kollektiv trafik.

Vi er inviteret til et møde med Andelsbilen i januar-februar.


Referat ændret sidst d. 05.02.2005 kl. 20:32

akaReferat ver. 1.13 for php 4.10

 

Code © EAKTION.COM